I denne opskrift har jeg brugt kyllingeoverlår, men drumsticks kan også bruges.
Jeg ville kun bruge kylling med ben i, da det vil blive for tørt og svært at styre med bryst, f.eks.
Tilberedelse
Tænd ovnen på 180 grader.
I en skål, så blander du sesamolie honning, sennep, finthakket hvidløg, majsstivelse og vand. Smag til med salt og peber.
Tør skindsiden af kyllingen af og kom salt og peber over dem. I en medium/høj varm pande, tilføjes kylling med skindsiden ned. Hvis de ligger for tæt, så gør det af flere omgange, så kødet ikke bliver kogt.
Steg i ca. 5 minutter indtil skindet er blevet sprødt og kom så kyllingen i en bradepande, som kan holde til at komme i ovnen. Igen med skindsiden op.
Kom skalotteløg og grøntsager i bradepanden. Hæld honning-blandingen over kyllingen og tilføj skalotteløg og grøntsager i bradepanden.
Bag i ovnen i ca. 30-40 minutter alt efter størrelse på kylling.
Kom lidt citronsaft over den varme kylling og drys med sesamfrø, koriander og en smule chili i skiver.