Som altid, så lær din chili at kende. Der er ikke noget værre end ødelægge en god ret med for meget chili. So go slow!
Tilberedelse
Marinade
Skær kylling i mundrette stykker. Bland ingredienserne i marinaden i en skål. Bland kylling i den tykke marinade og stil på køl, så længe som muligt. Du kan evt. lave det her trin dagen før. Skal helst have 3 timer.
The curry
Varm en mellemstor gryde op med en smule olie. Når den er varm tilføjes laurbærblad, kardemomme, og kanelstang. Steg i et lille minut.
Skru ned på medium og tilføj så ingefær og hvidløg. Rør rundt og sørg for at hvidløget ikke brænder på. Tilføj hurtigt tomat og rør godt rundt. Skru ned for varmen og lad gryden stå og hygge sig på lav-medium varme indtil den er blevet tyk. Dette burde tage omkring 15 minutter.
Tilføj nu smør, chili, garam masala, spidskommen og en smule salt i gryden. Lad det hygge sig i yderligere 15 minutter. Imens kan du starte på kyllingen. Husk at røre rundt undervejs.
Den vilde version: Sæt dine kyllingestykker på spyd og steg din kylling på grillen i 6-8 minutter. Der må gerne være lidt 'brændte' stykker på. Stil til side. Hverdagsversionen: Tag en stor pande. Kom en smule olie i og skru højt op for varmen. Kom kyllingen på den varme pande og steg dem i 4-5 minutter. Det må gerne være meget varmt og der må meget gerne også komme nogle 'brændte' stykker her. Stil til side.
Rør fløde i curry'en og tilføj kyllingen efter 5 minutter. Rør rundt igen og nyd den skønne duft.
Smag til med salt (og fløde lol) og server med ris og koriander. Evt. med lidt rå ingefær og lime.