*Jeg har sat denne opskrift til to personer, men det kommer selvfølgelig an på tilbehør du har lavet og hvor meget du spiser. *Hvis du har en lille rest af frisk ingefær, så kan den rives fint og tilføjes i dressingen.
Tilberedelse
Skær kyllingebryst i mundrette stykker og sørg for at de har nogenlunde samme størrelse. Kom kylling i en skål og tilføj løg pulver, hvidløgspulver, salt og peber. Bland godt sammen.
Kom panko i en anden skål.
Slå æggene ud i en tredje skål og pisk sammen med en gaffel.
Kom først et stykke kylling i mel, derefter i ægget og til sidst i panko. Tryk på kyllingen til sidst, så du er sikker på at panko sidder godt fast. Gentag denne proces for alle kyllingestykker. Læg til side.
Kom olien i en dyb pande. Sæt varmen på medium. Husk at alle komfurer er forskellige og du kender dit eget bedst. Kom en lille smule panko i panden når du tror at olien er klar. Hvis det syder, så er olien klar.
Steg kyllingen til den er gyldenbrun på begge sider. Det tager omkring 2 minutter på hver side. Kom de færdige nuggets på et stykke køkkenrulle og drys med lidt (kosher) salt.
Bland ingredienserne til dressingen og justér smagen med soja. Server det hele med det samme.