300gsvinebryst uden svær((har du 500 g, brug det))
Nitamago (marinerede æg)
2-4æg
4dlsvinebryst- og tareboullion((som du har gemt))
Resterende ingredienser
1pakkeramen nudler
1pakkenori ((tang))
1 heltforårsløg(skåret i fine skiver)
En smulesesam + chiliolie
Noter
Jeg har skrevet at opskriften er til 4 personer. Vi er kun to og laver suppe i samme mængde, så vi har rester til dagen efter.
Man kan købe de smukke skåle i de fleste asiatiske supermarkeder.
Tilberedelse
Dashi
Kom hønseboullion i en gryde. Varm langsomt op indtil suppen simre. Sluk for blusset. Kom herefter shiitake svampe og kombu i gryden. Lad det stå og trække sammen i 5 minutter.
Kom herefter bonito-flagerne og lad det trække yderligere 5 minutter. Si svampe, kombu og bonitaflager fra dashi'en. Gem det i en skål til senere. Gem også dashi.
Tare og svinebryst
Kom alle tare ingredienserne i en gryde, undtagen svinebrystet. Lad det simre sammen, på medium, indtil alt er opløst.
Imens, så kommer du vand og svinebryst i en anden gryde og lader det koge op sammen. Giv det et minut. Når gryden koger, så slukker du og tager kødet op.
Kom svinebrystet i tare-basen og lad det koge op sammen. Kom låg på og skru ned, så det kun simre en smule. Lad det stå og hygge (imens du holder øje) i halvanden time. Vend evt. kødet, hvis det ikke er helt dækket til.
Lad det køle. Tag kødet ud, si suppen og gem både suppe og kød, hver for sig. Gerne på køl indtil du skal samle din ramen. Smid det ud, som du har siet fra.
Marinerede æg
Kom vand i en gryde og lad det koge indtil det buldrer. Kom herefter dine æg i gryden med en spiseske. Skru ned på medium og lad æggene koge i 6 minutter.
Køl æggene hurtigt ned ved at lade koldt vand løbe over dem eller kom dem i en skål med isterninger, indtil de er helt kolde. Pil dem og stil til side.
Kom noget af din tare i en skål og kom æggene i. For at holde æggene nede, så kan du bruge den kombu, som du har brugt tidligere. Lad æggene marinere indtil du skal servere din ramen. Helst et par timer!
Saml din ramen
Lav nudler efter anvisning på pakken. De skal ikke være 'helt færdige' når du dræner dem.
Skær dine svampe (fra din dashi) og dit svinebryst (fra din tare) i skiver. Kom dine skiveskårne shiitake i en gryde sammed med din dashi. Varm langsomt op.
Kom ca. 3,5 dl varm dashi i bunden af en skål. Husk nogle svampe. Tilføj 3 spsk tare. Kom en håndfuld kogte nudler i. Top med et par skive svinebryst, et halvt æg, lidt forårsløg i fine skiver, chili-olie (hvis du har det) og lidt nori, som du har klippet i fine stykker.