Her kan du få skøn og vegansk frokost salat i Aarhus – STONEMUSE

Her kan du få skøn og vegansk frokost salat i Aarhus

Smuk, fyldig, farverig, smagfuld og selvfølgelig, vegansk. Puha, sikke en dag, som jeg har haft i dag! Jeg har haft mange projekter som skulle færdiggøres og afvikles, men heldigvis, så ligger FFOOD lige nede om hjørnet, så jeg skulle heldigvis ikke tænke meget over dagens frokost. Jeg har længe villet prøve deres veganske salat og der var vist ikke noget tidspunkt, som var bedre end denne uge – så jeg gik derned og pegede på den smukke salat, som jeg havde set på instagram.

Små 10 minutter senere var jeg ude af døren med den smukkeste salat i hænderne. Den blev hurtigt spist, da jeg kom hjem og den skuffede heldigvis ikke. Salaten består af en bund af kål og spinatblade. Dertil får man en hulens masse toppings, såsom edamame-mos, avocado, mandler, syltede rødløg og meget mere – så man mangler absolut ingenting og de mange smage passer godt sammen. Mums!

Læs også: Opskrift på refried rice med østershatte og hvidløgsknas

Hvis jeg lige skal komme på en kort status på min veganske uge, så går det faktisk ret godt. Ligesom sidste gang vi spiste vegansk, så er det faktisk ikke kødet, som er det svære. Det svære for mig er tilbehøret til min salat eller mine pomfritter (thank god for at pomfritter er veganske) så jeg mangler lidt noget god creme fraiche, som jeg kan bruge til dressinger eller en god ost, som lige runder smagen af i ret mange retter.

Jeg har ikke lyst til at købe ‘vegansk’ ost, da det bare er lidt imod formålet synes jeg. Ved ikke om det giver mening. Anywho, ellers går det ret godt og jeg synes, at jeg er mere frisk end normalt, men det kan der jo være mange grunde til.

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED.

Hi, I’m Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you’ll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.