Sådan stabler du en succesfuld blog på benene (15 ting som du SKAL huske)

Hvornår er man succesfuld og hvad definerer en succesfuld blogger? Det kan jeg af gode grunde ikke svare på og så er det super individuelt. Når det kommer til blogs, så har jeg dog lagt mærke til et par ting, som går igen – og som jeg har forsøgt at implementere på min egen blog. Jeg udgav det her indlæg i 2016 og siden da, så har jeg løbende opdateret listen her med mine egne erfaringer og observationer – så det er endt med at blive et ret langt indlæg. Kom lidt kaffe i koppen og sæt dig til rette.

1. Investér i gode ting med det samme 

Jeg kan godt forstå, at du måske ikke har lyst til at smide penge efter et godt kamera, en god telefon, dyre billedredigeringsprogrammer og evt. computer, da det kan jo løbe op i ret mange penge – men det er altså det du skal bruge, hvis du vil drive en succesfuld blog.

Vil du skære noget fra, så kan du komme langt med en god smartphone og et godt alternativ til Photoshop – og så skal du selvfølgelig tage en masse billeder, så du kan finde din egen stil og udtryk, men du skal have fingrene i the basics. Husk også at købe dit eget domæne med det samme!

Læs også: Mine 5 tips til et flottere Instagram feed

2. Find en niche og find ud af hvem du skriver til

Det kan være svært at finde ud af hvad ens niche er og det har også taget mig mange år at finde min egen niche, men det var fordi, at der ikke var nogen som fortalte mig, at det var vigtigt i sin tid. Hvad du vælger at fokusere på, kan du altid ændre henad vejen, intet er låst, men du kommer helt sikkert bedre fra start hvis du har en klar vision. Når en evt. læser besøger din blog, skal de vide hvad den handler om – så det kan være godt at finde et par fokusområder og holde dig til det.

Når du laver indhold på de forskellige platforme, så kan det være en god idé at have en specifik person at skrive til. Denne person (for mig et det en hun) skal du så have i tankerne hver gang du udformer noget content. Hvorfor besøger hun din blog? Får hun noget ud af at bruge tid på at være på din hjemmeside? Hvad kan hun lide at se på Instagram? Hvorfor skulle hun følge dig? Hvilket sprog bruger hun? Hvilke medier er hun på?

Min person

Jeg har taget udgangspunkt i mig selv, når jeg har udformet denne person. Jeg ser en kreativ kvinde på min egen alder eller deromkring, som gerne vil inspireres i hverdagen. Det kan være at hun mangler inspiration i forbindelse med blogging, det kan være at hun skal bruge nemme (og ofte asiatiske) opskrifter, at hun gerne vil blive mere produktiv, at hun leder efter rejser eller søger inspiration til hvad pokker hun skal se på Netflix om aftenen.

Når du har en ide om hvem du skriver til, så skal du overveje hvilke social media platforme som du skal være på. Har du tid til at fyre krudt af og være unik på alle platforme, så gør du bare det, men jeg kunne forestille mig, at du ligesom jeg, bliver nødt til at udvælge nogle platforme. Bruger hun overhovedet Facebook eller er hun mest Instagram Stories? Er hun bare mega aktiv på Youtube? Det kan være svært et finde ud af, så husk at prøve nogle forskellige ting af og husk at være superfokuseret på den person, som du skriver til.

3. Hav en rød tråd

Når du har fundet din niche, så skal du sørge for, at du har en rød tråd i alt hvad du deler. Det skal være sådan at når dine læsere støder på ‘dig’ eller noget som du udgiver – så skal de kunne se, at det er dig som har udgivet det. Det kan være måden du skriver på, måden hvorpå du redigerer dine billeder og hvordan du deler på de forskellige sociale medier – der skal bare være en rød tråd gennem alt hvad du laver. På Instagram, så kommer du langt med et godt filter, som du bruger på alle dine billeder.

4. Giv det videre

Jeg linker til andre eller giver shoutouts på Instagram, hvis de inspirerer mig  Jeg er ikke bange for at dele ud af min trafik og sige højt, hvis der er andre i blogland, som gør det godt. Jeg tror på, at det man giver videre, kommer stærkt tilbage, så hold dig ikke tilbage med komplimenter eller links til andre seje bloggere eller influencers. Der er ikke nogen grund til at være nærig her.

Læs også: Hvordan laver du skygger på din tekst i Instagram stories?

5. Vær dig selv (det andet er for kedeligt)

Det med at skulle være sig selv er verdens største kliche, men ikke desto mindre, så er det rigtigt. Det bliver sgu for kedeligt for dig selv, hvis du laver indhold, som du kan se fungerer for andre, men som du ikke ikke brænder for, i længden. Lad være med at kopiere, men sug al den inspiration til dig, som du kan. Jeg bliver også inspireret af andre, men sørger også for at kreditere, når der skal krediteres. Det er altså bare god stil.

6. Det der med blognavne

Det kan være så svært at finde det helt rigtige navn til ens blog og domæne. Det sikre er selvfølgelig ens eget navn (mit eget navn lidt boring så jeg lavede bare mit eget ord) eller et andet generic ord, som kan passe til mange ting. Det er selvfølgelig smag og behag, men jeg mener, at man skal være meget bred, når man vælger navn til ens blog. Hvis min blog hed noget a la Michelle’s Garderobe eller Michelle’s Heste Album, så ville det være lidt begrænset hvad jeg kunne skrive om – og det villle sværere at ændre henad vejen, hvis jeg skulle få lyst til det.

7. Skriv dine for mål bloggen mål ned

Det lyder næsten dumt, men hvis du skriver dine mål ned eller siger dem højt, så er det som om, at det kommer nemmere til en. Jeg ved ikke om det er det man kalder for law of attraction men jeg kan selv mærke en kæmpe forskel efter at jeg er begyndt på det for et par år siden, efterhånden. Ofte så siger jeg til mig selv eller Andreas, at jeg godt kunne tænke mig, at møde en specifik person eller at jeg drømmer om at arbejde et specifikt brand – og ofte (sommetider er det helt uhyggeligt hvor tid efter) så lander der en mail i min indbakke, som handler om lige netop det, som jeg prøver at tiltrække.

Udover det her lidt flyvske koncept med law of attraction, så sæt også nogle så prøv at sætte nogle specifikke mål for dine kanaler. Hvor meget content kan du lave, som understøtter dine mål, uden du går på kompromis med kvaliteten? Sæt et mål om hvor meget du vil dele og hvor. Hvor mange gange om ugen skal bloggen opdateres og er nogen dage bedre end andre? Hvor ofte vil du dele på Instagram? Har du nogle tal som du gerne vil ramme på blog og Instagram? Hvordan når du dem?

Læs også: Blogger, uanset hvad, så skal du huske din værdi(for du HAR værdi)

8. Sig det højt

Jeg er stolt af det jeg laver til dagligt, så jeg siger gerne højt at jeg er blogger. Det har heldigvis fået en lidt anden klang end dengang jeg startede hvor svarene var: “Nå, du tager bare billeder af dine nye sko hele dagen?” men mit indtryk er, at der stadig er mange, som ikke tør at sige det højt. Sig til alle du kender at du er ambitiøs med din blog, sig til dit netværk at du søger nye samarbejdspartnere, del dine gode indlæg i dit netværk, sig til din kæreste hvad dine mål med bloggen er. Arbejd hårdt og sig det højt.

9. Sig nej til alt

Det med at sige nej til alt har jeg skrevet om før, men det er det, som har gjort den allerstørste forskel for mig i forhold til at få ‘success’ rent økonomisk. Hvis en virksomhed kontakter mig, og hvis jeg synes, at de kunne være spændende at samarbejde med, så får de hurtigt en mail tilbage hvori der står, hvad jeg tager for det jeg laver. Hvis du har et, så henvis til dit medie-kit, hvor der skal stå mere om din blog, din trafik og hvad du tager for at sponsoreret indlæg.

Til det med at sige nej, så har jeg fået et par spørgsmål om hvorvidt det ikke har været nemmere for mig, at sige fra pga. min blogs størrelse og jo, det vil jeg tro at det har været, men jeg tror vitterligt også på, at man skal sige nej til gratis arbejde og det er uanset hvilken størrelse ens blog har.

10. Træn ‘det her er jeg værd’ muskel

Når du har trænet din nej muskel, så skal du begynde at sige: “Ja, det vi kunne sagtens lave et samarbejde og jeg tager penge for det. Ligesom med nej, så er det en muskel som skal trænes og det bliver nemmere og nemmere at sige: “Hey, jeg er altså det her værd!” og stå ved det. I starten kan det være nervepirrende at sige, at det indhold man laver koster penge, men husk, at du altid udfører et stykke arbejde, som du skal kompenseres for. Det er selvfølgelige altid nemmere at sige nej, når man har ‘råd’ til at sige nej, men det er altså det bedste i længden. Min erfaring er, at de rigtige samarbejdspartnere kommer tilbage!

Læs også: 5 grunde til at du starte en blog(den er også vigtig i 2018)

11. Lav et mediekit

Ja, det her punkt siger lidt sig selv. Der er rigtigt mange flotte medie-kits at finde på Google, som man kan blive inspireret af – og så er det bare i gang med Photoshop eller Illustrator. Med hensyn til pris af samarbejder, så har jeg prøvet mig lidt frem og forhandlet med en del virksomheder, for at finde ud af den pris, som passer til mig og det jeg laver. Prøv dig frem!

12. Strategiske samarbejder

Min erfaring er, at de bedste samarbejder er de længerevarende, hvor man samarbejder over længere tid og på flere kanaler. Hverken du som blogger/influencer eller virksomheden, får ret meget ud af et enkelt indlæg eller en enkelt deling på Instagram (sommetider, så kan det selvfølgelig være et home run med ét post) så det kan være en idé at aftale en fast pris og vælger at samarbejde i en længere periode. Jeg har nogle samarbejdespartnere, som jeg har arbejdet med længe, såsom Just Eat og Magasin – og det giver altså det bedste resultater, hele vejen rundt. Jeg synes, at det er sjovt at forhandle, men det var også en grænse, som jeg skulle overskride i starten – så hvis du ikke er boss i starten, så var jeg det altså heller ikke. Slet ikke!

13. Husk at skrive reklame

Altid. Og hvis en virksomhed beder dig om at skjule, at der er tale om et samarbejde, betalt eller ej, så skal du tage det som et red flag og stoppe samarbejdet med det samme. Der er mange diskussioner om dette emne i blogland for hvordan skal man skrive at ens indhold er sponsoreret, men mit råd er bare – oplys dig selv, læs op på reglerne og vis at der er tale om reklame, så godt du kan. Mit indtryk er, at mange influencere ikke er ude på at snyde nogen, men det er lidt af en jungle derude og alle kan begå fejl.

Læs også: Kender du også par stykker som deler lidt for meget på instastory?

14. The editorial calendar

Hver eneste måned, så laver jeg editorial calendar (hvad kan man kalde sådan en på dansk?) som jeg følger SLAVISK. I den, så samler jeg alt indhold, som skal laves den kommende måned. Der er utal af måder at gøre det på, men jeg laver min i Google kalenderen. Den giver et godt overblik og det er nemt at rykke rundt på de forskellige ting, som skal planlægges.

Jeg giver Facebook, blog og Instagram forskellige farver og rykker det hele rundt. På den måde, så får det et naturligt flow i forhold til deling. Når du har sådan en kalender, så kan du sikre dig, at dit gode og relevante indhold bliver spredt godt ud – og at det hele ikke klumper sammen eller bliver glemt i mængden.

15. Skriv til dine følgere (og ikke til dine kunder)

Scroller du ofte bare videre, når du læser et sponsoreret indlæg, fordi du ved at det alligevel ikke er godt? Ja? Så ved du godt hvad jeg mener med det her. Når du laver sponsoreret og betalt content, så skal du selvfølgelig gøre virksomheden glad – men det vigtigste er altså dine læsere! Altid!

Jeg ser så mange bloggere skrive indlæg og lave betalte Instagram posts til VIRKSOMHEDEN og ikke til læserne. Husk at tænke over HVOR og HVORDAN du giver værdi – især når du laver betalt indhold. Jeg/vi/de gider ikke se eller læse utroværdigt indhold uden værdi.

Michelle

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

22 Comments
  1. Tak for tips :) og det der med blognavne – jeg er så flov hver gang jeg skal sige mit. Haha, men jeg var VIRKELIG uopfindsom og ikke mindst utålmodig da jeg først havde besluttet mig for at starte en blog ;-)

    1. He he jeg kan godt følge dig – men du hedder jo Ditte og du har en blog, så det passer jo ret godt ;)

  2. Du skal virkelig have credit for ikke bare at holde guldkornene for dig selv, men at ville dele med alle os andre! Både de her råd, de templates du linkede til tidligere på ugen og din lille guide til et flot instagram feed. Det er guld værd og super brugbart, tak!
    fuckingfreckles.dk

    1. Tak for den bedste kommentar nogensinde Mathilde – jeg er så glad for at du kan bruge det til noget! :)

  3. Tak for gode råd! Har fulgt din blog meget længe, det var den første blog jeg begyndte at følge.. og NØJ hvor har den udviklet dig meget :D Elsker at læse og følge med.. Har nu villet starte en selv længe, dog ikke sket endnu, men nu hvor du øser mig med råd bliver jeg jo nødt til det :D haha.

    1. Omg Maria. Tak for den alt for gode kommentar. Jeg skal bare solskin og din besked, så er jeg klar til resten af dagen ;)

      Og ja kom da lige i gang. Jeg bliver ved med at øse med råd! ;)

  4. Super fede tips! Jeg går og spekulerer lidt over om jeg burde starte en blog eller ej heheh.. Nåh, jeg ville egentlig bare høre, hvor du synes man skal lave sin blog henne? Altså hvilke hjemmesider er bedst og sådan?

    1. Uh, det er nærmest et indlæg i sig selv. Kan du vente lidt, så vil jeg lave et helt indlæg om det :)
      Ellers så skriv gerne igen, så svarer jeg :)

  5. Hej – tak for mange gode tips :-) Jo mere man kommer i gang med at blogge jo sjovere bliver det. Teknikken har drillet mig undervejs, men synes der, som her på siden, er en masse hjælp og tips at hente på nettet. Har du lyst, så kast et blik på http://www.rejsoplev.dk
    Håber at få fyldt en masse indlæg med inspiration til ophold, rejser, oplevelser m.m. på min blog.
    MH Trine

  6. Hej Michelle.
    Jeg kan godt forstå, du er kendt som lidt af en blogguru i blogland (tænker på Emmas podcast med dig), for hold da op med guldkorn jeg grådigt rager til mig på din blog om netop blogging. Elsker forresten din “Læs også” – så får man nemt flere tips.
    Jeg er nemlig selv ved at starte en blog op, og har et spørgsmål om Photoshop. Jeg brugte det for længe siden under min uddannelse, men skal til at skaffe det selv nu. Jeg kan se, man kan få det for en månedlig betaling. Er det løsningen for en blogger?
    Bedste hilsner!

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.