Sådan skal du samarbejde blogger eller influencer (del 2)

Velkommen til! Hvis du har forvildet dig ind på det her indlæg uden at have læst del 1: “Sådan skal du samarbejde med en influencer (8 simple men vigtige tips)” så vil jeg anbefale dig at læse det først. Eller. Rækkefølgen er egentlig ligemeget, men du skal i hvert fald læse det, hvis du interesserer dig for influencermarketing.

Sådan skal du samarbejde blogger

Okay. Sådan skal du samarbejde blogger eller influencer. Det var det som vi kom til. I forrige indlæg, så skrev jeg at det var 8 tips, men det er nok nærmere 9. Da jeg udgav indlægget i sin tid, så var det punkt ikke med på listen men jeg er blevet klogere – og der er sket en udvikling i Blogland. Ja. Det går sgu hurtigt i Blogland.

6. Vær engagerende…

… med den influencer som du allerede samarbejder med. Jeg er allerede kommet lidt ind på det her og hører måske til under et andet punkt. Men! Skriv altid en kommentar, når jeg tagger dig på et billede på Instagram. Det samme i stories. Sørg for at vise mig, at du har set delingen. Simple as that! Det er en super lille ting, som giver mig lyst til at tagge dig igen og igen. Derudover, så er det godt for engagementet på billedet og det belønner Instagram. Det vil sige, at opslaget bliver set af flere mennesker, hvilket både jeg, som influencer, og du, som brand, er interesseret i.

7. Et brief er vigtigt, men… 

…lad være med at diktere indholdet ned til mindste detalje. Jeg elsker at være kreativ i en ramme og følge et brief, men skal indholdet som jeg har lavet, godkendes og svaret er: “kan du rykke koppen lidt til højre” eller kan du formulere dig på en helt anden måde, så bliver det bare ikke autentisk. Det her er endnu en grund til, at du skal kende den influencer, som du vælger at samarbejde med. Jeg kender dem, som følger med hos mig, og det er (forhåbentlig) også derfor du køber ind hos mig. Vil du have fuld kontrol over det indhold, som du vil have kommunikeret ud, så er det bedre, at købe en annonce et andet sted. Alt er en dialog selvfølgelig, men den kreative frihed hos influenceren, er altså det som kan gøre et blog- og influencersamarbejde ekstraordinært og fantastisk!

Læs også: Sådan skal du samarbejde med en influencer (8 simple men vigtige tips)

Reklamelinks | Mine bukser er fra LIST STORE og trøjen er fra Månestråle (og jeg kommer snart til at udlodde lignende på Instagram. Se evt. det her indlæg)

8. Hvem skriver du til?

Som brand er der sikkert mange ting, som du gerne vil have kommunikeret ud, hvilket er ganske forståeligt. Men husk at dit budskab kommer ud til rigtige mennesker, så et indviklet budskab (med for mange ting som influenceren huske at flette ind og have fokus på) kommer ikke til at fungere. I hvert fald ikke på den korte bane. Hold det simpelt og hav 100% fokus på det vigtigste budskab i samarbejdet. Influenceren skal kommunikere til sine følgere og ikke til dig som brand og kunde. Som kunde, skal du kunne give slip og lade influenceren (nu siger vi bare det er en kvinde) do her thing på hendes måde.

Ambassadørskab

Igen, så er det her, hvor et længere samarbejde og evt. ambassadørskab kan være win-win for begge parter. Med et længerevarende samarbejde så kan budskabet komme ud flere gange og på flere forskellige måder – og der kan bygges endnu mere ovenpå. På en naturlig måde.

9. Det er billigere at samarbejde direkte med en blogger

Ja. Den er god nok. Det er billigere at samarbejde direkte med en blogger (jeg er altid online så du skriver bare) end gennem et bureau. Ligesom med mange andre ting, så kan der findes dyre mellemled – og hvis du har gjort dit arbejde, som jeg bla.a har skrevet om under punkt 4 og 5, så er du allerede et godt stykke og kan tage kontakt. Der er selvfølgelig fordele ved bureau, da det jo er tidskrævende at lære alle de bloggere, som man gerne vil samarbejde med godt, at kende men vi er også professionelle, så hvis du tager kontakt, så skal vi nok finde ud af noget godt.

Sådan skal du samarbejde blogger

Phew. Det blev lidt længere end ventet. Endda på en dag som i dag. Jeg håber, at du kunne bruge det her indlæg og synes, at det er et spændende enme. Hvis du synes, at det er ok interessant, så har jeg skrevet meget mere om Blogland og om hvordan jeg bruger jeg gør, så kan du tjekke nogle af mine yndlingsindlæg ud, nedenfor:

Sådan markerer jeg reklame på blog og Instagram (samt min skabelon til coNtent)
En guide til starte en god blog (og de 15 ting som du skal huske)
Sådan laver du skygger på din tekst i Instagram stories #instagramhack
Sådan kan du tage ENDNU bedre billeder + mine 5 tips til et flottere Instagram feed

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.