Sådan skal du IKKE samarbejde med en blogger

De her ting, skal du tænke på, hvis du vil samarbejde med en blogger. Eller en influencer. Eller blot vil have kontakt med en person med henblik på et samarbejde.

Kontakt en blogger på den rigtige måde

Det virker måske simpelt, men lad være med at skrive ‘kære blogger’ når du sender en mail. Mange af de mails, som jeg modtager starter sådan her og jeg plejer ikke at svare tilbage på dem. Altså det nemmeste i hele verden er vel blot at tjekke hvad jeg hedder? Mit navn står endda i min mail adresse. Når jeg modtager mails eller DM’s som starter sådan her, så virker det om om, at personen bare har tænkt: “Jeg skal da have mit produkt ud på en blog” og slet ikke har sat sig ind i hvem man er. Det gavner ikke nogen. Hverken bloggeren eller personen som sender mailen.

Læs også: En guide til starte en god blog (og 15 ting som du skal huske)

Find ud af hvad en blog står for

Det her kræver selvfølgelig lidt arbejde at finde ud af, men det giver størst værdi i sidste ende. Lad være med bare samarbejde med hvem som helst. Sørg for at vælge den helt rigtige blogger, som har samme værdier, som din virksomhed. Jeg ved f.eks. at Stinna ofte sommetider bliver kontaktet ang. test af kød og fjerkræ – og hun er vegetar, hvilket står højt og tydeligt på hendes blog. Not good!

Tænk ikke kun på bloggens ‘størrelse’

Lad være med kun at tænke på bloggens størrelse, antal besøg, følgere på instagram og alt det der. Ofte handler det ikke om tallet, men derimod om bloggens personlighed og som jeg skrev ovenfor, så er det vigtigt at vide hvad bloggeren står for og har af værdier. Sommetider kan mindre blogs sagtens have endnu mere engagerede følgere end de velbesøgte blogs. Dette kommer selvfølgelig an på om man som virksomhed blot ønsker trafik, men ønsker man god branding… Så gør det slet ikke noget at tage fat i en mindre blog.

Læs også: At leve af at blogge (og 6 ting som jeg har lærtefter at have blogget i 6 år)

Strategiske samarbejder ofte de bedste

De samarbejder, som jeg har fået mest ud af er helt sikkert de længerevarende samarbejder, som strækker sig over flere måneder. Det giver mig som blogger, mulighed for at prøve produkterne i længere tid og lære en virksomhed godt at kende – men det giver også en bedre synlighed for virksomheden, fordi virksomheden hele tiden er top-of-mind hos mine læsere. Igen igen igen, så giver et længerevarende samarbejde bare mening, når en virksomhed finder en blogger som har de samme værdier, som en selv. Det kan mærkes igennem skærmen og der er simpelthen ikke noget mere givende end et godt samarbejde – hvor begge parter får lige meget ud af det.

Gratis arbejde

Jeg ved det,  det er vildt, men lad være med at tro at en blogger arbejder gratis. Det gør de ikke.

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

8 Comments
  1. Spændende med et nyt site, det glæder jeg mig til at følge med i! Synes den her serie af indlæg er super spændende.

  2. Sådan, viktigt og godt indlæg!!
    Har lige opdaget din blog via Linkedin, så nu har du fået endnu en ny follower:-)
    Ha en dejlig weekend,
    Kh Caroline

  3. Jeg elsker de her indlæg! – selvom jeg ikke er blogger. Derfor kan du definitivt regne med en læser på dit nye site!
    Jeg synes du er pisse sej til at formidle – keep up the good work!

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.