Sådan handler du på eBay

Noget af det som jeg bliver spurgt om allermest her på bloggen, handler om eBay og om hvordan man handler derinde. Dette er både i kommentarerne, på mail, instagram og i min Facebook indbakke og derfor har jeg samlet alle spørgsmålene i ét indlæg.

Er det sikkert at handle på eBay?
Ja, det er sikkert og jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse på eBay. Hvis der skulle gå noget galt har du mulighed for at kontakte eBay, og så refunderer de det mistede beløb tilbage til dig. Oftest, hvis der er gået noget galt, så er det dog en fejl fra sælgerens og de er meget ivrige efter at “gøre det godt” fordi de går meget op i deres rating på siden.

Hvordan betaler man på eBay?
Betalingen foregår via. Paypal da det er en af de sikreste måder at handle på nettet. Sælger får nemlig aldrig dine konto-oplysninger, kun din mail, som du har brugt til at oprette Paypal. Åh, Paypal er så dejligt nemt at bruge og det går næsten for hurtigt når jeg skal klikke ting hjem fra eBay – ét klik og så er varen købt.

Hvordan er tingene i størrelsen?
Man kan altid tjekke hvad størrelse på varerne er, ved at scrolle ned på annoncen – der står de helt præcise mål for de forskellige størrelser. Meget tøj derinde er one size, så det skal man være obs på – og husk også, at mange størrelserne er asian size, så mange gange er det en god idé at gå en størrelse op eller to!

Hvor længe går der før jeg modtager varen?
Det er meget meget forskelligt. Mange af varerne jeg selv køber er fra England fordi der er leverings tiden særligt lang – tror det er mellem 3-5 dage, så det går super hurtigt. Køber man derimod fra Kina, så kan der gå alt fra én uge til halvanden måned.

Skal jeg betale told?
Okay, det her er den lidt tricky del. Handler man indenfor EU, så skal man ikke betale told og import gebyr – dog synes jeg ikke at udvalget er ligeså stort indenfor EU, som det er i Kina. Køber du en vare udenfor EU, som koster over 80 kr., så skal du betale told. Jeg prøver altid at finde ting, som er under told-grænsen, så jeg ikke kommer i klemme men jeg har enkelte gange købt varer, som der skulle betales told på – men de er aldrig blevet “fanget” i tolden og jeg har derfor ikke skullet betale. Måske har jeg været heldig, det ved jeg ikke lige. Har I prøvet at skulle betale told for en vare fra eBay?

Tjek altid hvilket land din sælger kommer fra, det står der altid, så du ikke kommer i klemme. Der findes jo en eBay UK, men det betyder ikke at alle varerne kommer fra England. Er du stadig i tvivl om du skal betale told, så kan du bruge en toldberegner, hvor man simpelthen bare plotter ind hvilken vare der er tale om, prisen for den og hvad fragten koster – og vupti, så har du et klart svar på, om du skal betale told.

Er der noget du mangler svar på? Så skriv en endeligt besked i kommentarfeltet! Og nu hvor I ved alt om eBay, så husk da lige at tjekke alle mine eBay tips ud lige her.

Michelle

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

7 Comments
  1. Tusind tak, det var en god hjælp! Jeg er en af dem, der har været lidt skeptisk omkring ebay, men nu har jeg bestemt mig for at bestille de ting, jeg har kigget på så længe:-)

    1. Det lyder godt og ganske forståeligt! Jeg var også selv meget nervøs, da jeg skulle handle der første gang.

      Synes man har hørt nogle mærkelige historier nogle gange, men tror det er mange år siden.

      Og selv tak!

  2. Det lyder godt og ganske forståeligt! Jeg var også selv meget nervøs, da jeg skulle handle der første gang.

    Synes man har hørt nogle mærkelige historier nogle gange, men tror det er mange år siden.

    Og selv tak!

  3. Hej Jeg har ledt efter mine personlige data, på eBay Kina, men kan ikke finde dem, jeg har noget jeg skal ændre.
    Hvis du kan hjælpe mig vil jeg være taknemmelig. Jeg handler en del på Ebay
    Vh. Kirsten

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.