Så fik vi sgu nøglen til vores nye lejlighed (omg omg omg)

Skødet er tinglyst og vi har haft (hvad der føles som) tusind møder med vores bankrådgiver og så har vi betalt en hulens masse penge her og der og alle vegne. Advokaten har fået sin betaling, jeg har gemt tusind billeder med bolig inspiration på Instagram og så fik vi sgu nøglen til vores nye, store hjem – i går! Jeg er lidt tung i hovedet i dag, da købet selvfølgelig skulle fejres med kage og champagne, men hul i det, vi er så tilfredse og så glade – og så håber vi selvfølgelig ikke, at vi har købt katten i sækken.

Som jeg kom lidt ind på i forrige uge, så var jeg ret sikker på, at det nok ville ende med at gå ret hurtigt det hele ligeså snart forhandling med sælger var done – og det gjorde det selvfølgelig og heldigvis også – så nu står vi her. Det hele kom på plads mandag, vi fik nøgle tirsdag og i dag, så er vi flere millioner kroner fattigere. På den gode måde.

Læs også: Ejendomsmæglere og advokater (en status på vores køb af ny bolig)

Hvad er næste skridt så? Vi regner ikke med at kunne flytte før i hvert fald to uger, da vi skal have slebet gulvene (det er godt nok en jungle at finde god person som kan gøre det), vi skal have væltet en væg og sat et par franske døre i, vi skal have malet væggene (i nogle lidt vilde farver hvis jeg kan få Andreas med på det), vi skal have rengjort altanen og så skal vi nok have skiftet et par vinduer.

Køkkenet og badeværelset skal også have en omgang, så der er rigeligt at tage fat i, men vi tager det helt stille og roligt – vi regner nemlig med at skulle bo her i mange, mange, mange år, så meget af det behøver og gider vi ikke prioritere lige nu. Vi glæder os også bare til at komme tilbage til Aarhus efter et par måneder i det midtjyske!

Læs også: Mini postkort fra Chicago (vi er vist blevet 3 kg tungere men alt er godt)

Det bliver noget af et projekt. Andreas og jeg er slet ikke særlig ‘handy’ anlagt, så det skal nok blive interessant det hele. Jeg glæder mig til at dele de (både gode og dårlige) erfaringer som vi helt kommer til at få, med jer. Nu vil jeg få ringet til den gulvsliber, som har fået nogle af de bedste anmeldelser i Aarhus, it’s a jungle out there I tell you, så vi snakkes ved!

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

4 Comments
  1. Yes! Tillykke! Håber vi ser en masse af processen og lejligheden, det kunne være så spændene og inspirerende!

Leave a Reply

Your email address will not be published.