fbpx

Opskrift på ovnbagte og sunde kyllingenuggets med kokos og lime

Jeg havde sådan en trang til nuggets for et par dage siden, men da jeg skulle købe panko rasp (som jeg plejer at bruge) i Super Brugsen, så havde de det simpelthen ikke og jeg købte en pose kokosmel med hjem i stedet. De blev rigtigt lækre og havde en anden sødme end normale nuggets, men det gjorde absolut ingenting. Med masser af lime og en god peanutsauce så blev de ret uimodståelige, hvis jeg selv skal sige det.

Sunde kyllingenuggets. Du skal bruge:

2 kyllingebryst, skåret i mundrette bidder
2 æg
3 spsk mel
2 dl kokosmel
2 spsk sort sesam
1/2 tsk hvidløgssalt
Peber og saften fra 1 lime

Læs også:

Opskrift på (asiatiske) sunde nuggets som skal bages i ovnen 4 Opskrift på (asiatiske) sunde nuggets som skal bages i ovnen 3 Opskrift på (asiatiske) sunde nuggets som skal bages i ovnen 2

Tænd ovnen på 180 grader. Kom mel, æg og kokosmel i 3 forskelige skåle. Kom salt og peber i skålen med mel og bland godt. Kom herefter den sorte sesam i kokosmelet og bland godt. Slå æggene ud i den tredje skål og rør rundt med en gaffel, så blomme og hvide bliver blandet godt sammen. Tag kyllinge-stykkerne (de skal ikke være for små ellers kan de blive tørre) og vend dem først i mel, herefter i æggene og kom dem til sidst i skålen med kokosmel og sørg for de er helt dækkede. Placér alle kyllingestykkerne på en bageplade og bag i ovnen i ca. 20 minutter. Inden servering skal der hældes frisk limesaft over alle stykkerne og en smule salt. Mums!

Til nuddel-salaten skal du bruge: 

Ca. 200 g. nudler
1 mango, skåret i fine strimler
3 gulerødder, skåret i fine strimler
1 håndfuld kål, skåret i fine strimler
1 håndfuld friske ærter, taget ud af skallen
1 skalotteløg, fintsnittet
1 bundt koriander, revet

Læs også:

Opskrift på (asiatiske) sunde nuggets som skal bages i ovnen 4 kopi

Kog nudlerne efter anvisningen på pakken og skyl igennem med koldt vand når de færdige, så de ikke klistrer sig sammen. Bland salat ingredienserne en skål og bland til sidst nudlerne i – husk masser af koriander og verdens nemmeste peanutsauce, som smager godt til næsten alt i det asiatiske køkken!

Prøv de her basser og lad mig endeligt høre hvad I synes. Jeg tjekker ind senere og så er jeg jo altid at finde på alle de sjove sociale medier. Vi snakkes!

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

7 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.