Opskrift på ribbensteg med et asiatisk twist (nem aftensmad med masser af smag)

Det her er så nemt, at næsten er en ikke-opskrift, men jeg fik så mange kommentarer, da jeg delte billeder på min instagram stories for et par uger siden, så hermed opskriften. Jeg er langsomt begyndt at bruge køkkenet mere (de seneste mange uger har jeg været lidt for god til at bestille på Just Eat, især indisk) og denne ret, har jeg allerede lavet flere gange. Når stegen i ovnen, så tager det ikke mere end 10 minutter at snitte, koge og stege grøntsagerne – før at hele retten er færdig – så den er simpelthen så nem. Det her er den ‘skrabede’ version, da man sagtens kan tilføje endnu flere grøntsager.

Du skal bruge:
1 ribbensteg
1 pakke nudler
4-5 gulerødder, i skrå skiver
1 fed hvidløg, fintsnittet
1 håndfuld champignon, i grove skiver
2 spsk soja (med lavt saltindhold)
1/2 spsk sukker eller brun farin
1 spsk sesamolie og 1 tsk risvineddike
Forårsløg og hoisinsauce
Avocado, lime, rødløg og koriander

Læs også: Opskrift på nem, fyldig og smuk ricotta toast med bær og mynte (oh my lawd)

Reklame: Sodastream for the soul

Lad ribbenstegen efter anvisningen på pakken. Det kommer lidt på størrelse, men det plejer at lyde nogenlunde sådan her: Drys svær med salt, læg steg på rist i en bradepande, kom steg i kold ovn og tænd ovn på 200 grader. Steges i ovn i ca. 1½ time indtil kødet gennemstegt og sværen er sprød. Lad stegen hvile i mindst 20 minutter.

Imens kødet hviler, så koges nudlerne efter anvisningen på pakken. De plejer ikke at skulle have mere end et par minutter. Dræn og stil til side. Varm halvdelen af sesamolien op i en stor pande og steg hvidløg, champignon og gulerødder i et par minutter. I en skål blandes soja, sukker eller brun farin, risvin-eddike og sesamolie. Nudlerne vendes herefter med grøntsagerne i panden og soja-blandingen hældes over. Varm op og bland det hele sammen – og server med det samme.

Læs også: Opskrift på verdens lækreste og nemmeste chia-grød (jo, den er god nok)

Reklame: Lidt danskvand skal naturligvis på bordet

Som sagt er det her den ‘skrabede’ version og man kan næsten tilføje alle de grøntsager, som man vil. Bare husk masser af koriander! Husk at tjekke alle mine opskrifter ud lige her og lad mig endelig høre om I får prøvet denne ikke-opskrift!

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.