Opskrift på dyb og fyldig ramen suppe med tofu (vegansk)

Det her var nok den bedste opskrift som Andreas og jeg lavede, den uge hvor vi levede vegansk. De fleste ting, som skulle i suppen bestilte jeg fra Helsam, da du kan filtrere derinde, så du kun får vist veganske fødevarer, så det var dejligt nemt at finde og købe alle ingredienserne.

Du skal bruge:
3 fed hvidlæg, grofthakket
4 brune champignon, snittede
1-2 cm ingefær, fintsnittet
2 miso suppe breve (her)
1 almindeligt løg, groftsnittet
1 håndfuld tørrede shitake svampe (her)
200 g soba nudler (her)
1400 ml grøntsagsboullion
1 glas tofu (her)
2 spsk neutral olie
2 spsk soja

Vegansk mad 4Vegansk madVegansk mad 3

Skær tofuen ud i mundrette stykker og placer på køkkenrulle, så vandet kan blive trukket ud. Stil til side. Varm en gryde op og steg løg, hvidløg og ingefær på medium varme indtil det bliver hele bliver blødt. Steg hurtigt de brune champignon af i samme gryde. Kom ca. 250 ml af bouillonen i gryden og rør godt rundt, så der ikke sidder noget fast i bunden. Kom herefter resten af bouillonen og shitake svampene i. Skru lidt ned for varmen og nu skal suppen egentligt bare stå og hygge sig i så langt tid som muligt, men mindst en time, så smagene kan udvikle sig.

Når timen er gået kommes der to breve miso paste i og den smages også til med soja. Lad den hygge sig lidt endnu og begynd at klargøre dine toppings og tofu. Kom olie på en pande, varm op og steg tofuen i ca. 2 minutter på hver side. Læg tilbage på et nyt køkkenrulle, så ovenskydende olie kan blive trukket ud. Husk at krydre tofuen med salt. I en anden gryde med vand laves nudlerne efter anvisningen på pakken.

Vegansk mad 2Vegansk mad 4

Si suppen, så løg, champignon, hvidløg, ingefær og selve suppen, bliver adskilt. Tag dine serveringskåle frem og start med at lægge de kogte nudler i bunden, af dem. Kom tofu, nogle de dine grøntsager som du har siet fra, lidt radise, forårsløg, thaibasilikum og et stykke tang i skålen, i. Afslut med at hælde den varme suppe over ingredienserne og server med det samme.

Toppings:
2 stykker nori tang (her)
1 forårsløg, fintsnittet
1 håndfuld thaibasilikum
2 radise, fintsnittet
Sorte sesamfrø

Det her er en opskrift, som er lidt besværlig at forklare men den er nem at lave når man først står i køkkenet. Vores ramen fik virkelig udviklet en dyb og fyldig smag, præcis ligesom de diverse ramen-barer, som vi har besøgt, så jeg vil helt sikkert anbefale jer at prøve det samme!

Hav en skøn dag!

Michelle

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

8 Comments
  1. Jeg tror du mangler noget i ingredienslisten. Hvor meget bouillon og hvor meget ingefær ?

    1. Har glemt ingefær. Det er tilføjet nu :)
      Ang. boullion har jeg skrevet både fond og bouillion. Det er også rettet.

      Tak for heads up!

Leave a Reply

Your email address will not be published.