Opskrift på nem ramen (smuk, fyldig og perfekt til kolde aftener)

Opskrift på nem ramen. Måske ikke den smukkeste ramen på blokken men jeg lover dig at smagene er der! Når du ser opskriften, så tænker du måske: “Holy moly. Den er lang og kompliceret…” men det er den altså ikke. Den er bare lang. Basically. Så er det er sådan set to supper som du skal blande sammen. De skal hældes over dine nudler og så skal du bare have den rigtige topping på til sidst.

Læs også: Opskrift på nem ramen (smuk, fyldig og perfekt til kolde aftener)

Opskrift på nem ramen (smuk, fyldig og perfekt til kolde aftener) 1

That is all og så er du sådan set kørende. Jeg synes, at du skal tage tiden og lave min chiliolie også. Den kan du hælde over suppen til sidst og det giver den helt rigtige varme og spiciness. Se den olie her: “Opskrift på nem chiliolie (du kan og VIL hælde den på ALT)“.

Opskrift på nem ramen

Som du ved, så er det vigtigt for mig at mine opskrifter nemme at gå til. Tror faktisk at det her er den længste opskrift, som jeg nogensinde har delt. Jeg håber sådan at du kan følge med! Jeg lover dig, at den er det værd! Hvis du vil læse alle mine andre (og kortere opskrifter) så læs med lige her: “Alle opskrifter på Stonemuse“. Det her er hvad man vil kalde en shoyu ramen.

Læs også: Opskrift på nem chiliolie (du kan og VIL hælde den på ALT)

Opskrift på nem ramen (smuk, fyldig og perfekt til kolde aftener) 3
Opskrift på nem ramen
Opskrift på nem ramen

Opskrift på nem ramen

5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse30 min
Tilberedelse4 t

Ingredienser

Dashi (suppe base)

  • 2 liter hønsebouillon (vær obs på saltindhold)
  • 10 shiitake svampe (tørrede)
  • 1 plade kombu (som denne)
  • 25 g bonito flager ((mål evt. udfra pakke))

Tare (soja base)

  • 2,5 dl soja ((med lavt saltindhold))
  • 2-2,5 dl mirin
  • 1 dl sake
  • 3,5 dl vand
  • 3 spsk sukker
  • 2 spsk brun farin
  • 2 cm frisk ingefær (skrællet og skåret i skiver)
  • 3 fed hvidløg (skåret i skiver)
  • 2 hele forårsløg (vasket og skåret på midten)
  • 300 g svinebryst uden svær ((har du 500 g, brug det))

Nitamago (marinerede æg)

  • 2-4 æg
  • 4 dl svinebryst- og tareboullion ((som du har gemt))

Resterende ingredienser

  • 1 pakke ramen nudler
  • 1 pakke nori ((tang))
  • 1 helt forårsløg (skåret i fine skiver)
  • En smule sesam + chiliolie

Noter

  • Jeg har skrevet at opskriften er til 4 personer. Vi er kun to og laver suppe i samme mængde, så vi har rester til dagen efter.
  • Man kan købe de smukke skåle i de fleste asiatiske supermarkeder.

Tilberedelse

Dashi

  • Kom hønseboullion i en gryde. Varm langsomt op indtil suppen simre. Sluk for blusset. Kom herefter shiitake svampe og kombu i gryden. Lad det stå og trække sammen i 5 minutter.
  • Kom herefter bonito-flagerne og lad det trække yderligere 5 minutter. Si svampe, kombu og bonitaflager fra dashi'en. Gem det i en skål til senere. Gem også dashi.

Tare og svinebryst

  • Kom alle tare ingredienserne i en gryde, undtagen svinebrystet. Lad det simre sammen, på medium, indtil alt er opløst.
  • Imens, så kommer du vand og svinebryst i en anden gryde og lader det koge op sammen. Giv det et minut. Når gryden koger, så slukker du og tager kødet op.
  • Kom svinebrystet i tare-basen og lad det koge op sammen. Kom låg på og skru ned, så det kun simre en smule. Lad det stå og hygge (imens du holder øje) i halvanden time. Vend evt. kødet, hvis det ikke er helt dækket til.
  • Lad det køle. Tag kødet ud, si suppen og gem både suppe og kød, hver for sig. Gerne på køl indtil du skal samle din ramen. Smid det ud, som du har siet fra.

Marinerede æg

  • Kom vand i en gryde og lad det koge indtil det buldrer. Kom herefter dine æg i gryden med en spiseske. Skru ned på medium og lad æggene koge i 6 minutter.
  • Køl æggene hurtigt ned ved at lade koldt vand løbe over dem eller kom dem i en skål med isterninger, indtil de er helt kolde. Pil dem og stil til side.
  • Kom noget af din tare i en skål og kom æggene i. For at holde æggene nede, så kan du bruge den kombu, som du har brugt tidligere. Lad æggene marinere indtil du skal servere din ramen. Helst et par timer!

Saml din ramen

  • Lav nudler efter anvisning på pakken. De skal ikke være 'helt færdige' når du dræner dem.
  • Skær dine svampe (fra din dashi) og dit svinebryst (fra din tare) i skiver. Kom dine skiveskårne shiitake i en gryde sammed med din dashi. Varm langsomt op.
  • Kom ca. 3,5 dl varm dashi i bunden af en skål. Husk nogle svampe. Tilføj 3 spsk tare. Kom en håndfuld kogte nudler i. Top med et par skive svinebryst, et halvt æg, lidt forårsløg i fine skiver, chili-olie (hvis du har det) og lidt nori, som du har klippet i fine stykker.

Phew! Den var lang! Husk at tagge mig på Instagram, hvis du bruger nogle af mine opskrifter. Det betyder alverden! Hvis du er på jagt efter flere asiatiske opskrifter, så tjek evt: Opskrift på nemme forårsruller med østershatte og kål (asian approved), Opskrift på gyoza og dyppelse dertil (nemme, lækre og alt for smukke) eller Aubergine med semi spicy szechuan sauce (a must try!).

Opskrift på nem ramen

Husk også at tagge mig på Instagram, hvis du kaster dig over denne opskrift. Jeg lover dig, at den er ventiden værd. Og et must make (er det en ting?) nu hvor mit yndlingssted er lukket, pga. Central Food ikke kunne løbe rundt. Vi ses ovre på Instagram, ikke?

Feel free to share
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Læs også
7 serier på Netflix (som jeg troede var dårlige men faktisk er ret gode)
7-ish aktive rabatkoder og konkurrencer
Seværdigheder i Tokyo (5 ting du SKAL opleve)
Mine økonomiske mål for 2021 *del 1*
Opskrift på frisk cheesecake (som passer til enhver sæson)
Opskrift på nemme forårsruller *nr. 1 and asian approved*
Rejseguide til Berlin (her skal du spise god mad, bo på hotel og hænge ud)
Vi har været husejere i en måned *1 month update*