Opskrift på nem limetærte (med meget få ingredienser)

Opskrift på nem limetærte. Som altid med meget få ingredienser. Jeg elsker kondenseret mælk og den bruges i næsten alle mine desserter! En af mine favoritter er i denne: “Nemme karameller med kondenseret mælk” og så selvfølgelig i is-kaffe!

Opskrift på nem limetærte

Jeg kan jo gode lide at disclaime, at jeg ikke er så god til at bage ift. at lave ‘almindelig’ mad men uhm… Det her er bare så godt! Opskriften er til to personer har jeg skrevet, men der er også nok til fire. Vi spiste de her to forme over et par dage. Du behøver selvfølgelig heller ikke at dele dejen ud i to forme. Du kan sagtens bruge én stor i stedet. Læs med!

Læs også: Nemme karameller med kondenseret mælk

Opskrift på nem limetærte
Opskrift på nem limetærte
Opskrift på nem limetærte
Opskrift på nem limetærte

Opskrift på nem limetærte

0 fra 0 stemmer
Antal: 2 personer
Forberedelse15 min
Tilberedelse30 min

Ingredienser

Bund

  • 5-6 stk digestive kiks (knuste)
  • 1,5 spsk smør
  • 1/2 spsk alm. sukker
  • lidt salt

Kagefyld

  • 2 stk æggeblommer
  • 1/2 dåse kondenseret mælk (af en 308 ml. dåse)
  • 1 tsk limeskal (kan udelades)
  • 1 dl limesaft (fra 2-3 styk)

Topping

  • 1 dl fløde
  • 2 spsk alm. sukker
  • 1 dl creme fraiche
  • lidt limeskal (revet)

Tilberedelse

  • Tænd ovnen på 180 grader varm luft.
  • Kom kiks i en pose og ødelæg dem med glas eller kagerulle. Du behøver ikke blende, medmindre du helt have det helt fint.
  • Kom knuste kiks i en skål og bland med smør, sukker og lidt salt. Bland godt sammen og brug evt. hænderne. Det skal være ligesom tykt sand.
  • Kom evt. lidt bagepapir i en form. Du kan også spraye formen og droppe papiret. Kom blandingen i og brug et glas til at lave en 'kant' nede i bunden. På den måde kan du lave en fin kant og kikseblandingen bliver 'skubbet' op ad siderne af formen.
  • Kom i ovnen i ca. et kvarter. Hold øje. Kikseblandingen skal blot have lidt farve. Start med fyldet.
  • Kom æg i en ren skål og rør godt med et piskeris, så du får lidt luft i. Kom den kondenserede mælk i og rør videre inden du tilføjer limeskal og limesaft. Rør rundt igen.
  • Tag formen ud af ovnen og hæld fyldet i. Kom tilbage i ovnen i ca. 20-25 minutter. Den må gerne være lidt blød, men skal ikke have farve. Hold godt øje. Når tiden er gået, så lad den køle lidt på bordet inden du sætter den på køl. Lad den køle helt af.
  • Inden du skal til at spise den lækre og syrlige kage, så pisker du fløden indtil den næsten er færdig. Så tilføjer du sukker og creme fraiche – og rører videre indtil fløden har flødeskumskonsistens. Kom en klat ovenpå den kolde kage og servér.

Således, guys! Hermed min opskrift på nem limetærte. Som altid, så husk at tagge mig på Instagram, hvis du kaster dig over en af mine opskrifter! Det gør mig så pokkers glad!

Feel free to share
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments
Læs også
Opskrift på gyoza og dyppelse dertil (omG)
Opskrift på nemme syltede agurker med et asiatisk twist (selvfølgelig)
Opskrift på nem og HURTIG pho suppe (kun 15 minutter)
5 gode og gratis apps (som har gjort mit liv SÅ meget lettere)
Indisk curry med garam masala og oksekød
Altan afskærmning i bambus (en billigt, pænt og praktisk)
5 steder hvor jeg ikke sparer på mine penge *moneymu$e*
50% færdigbagt (og en lille life update)