Opskrift med østerssauce ( feat. *meatballs* og champignon)

Opskrift med østerssauce. Med sexede meatballs og brune champignon. Yummy! Som altid med mine opskrifter, så er det her ‘bare’ en form for grundopskrift, som du kan flekse (er det et ægte ord?) og bruge, når du skal have tømt ud i grøntsagsskuffen. Jeg køber næsten kun grøntsager, som kan bruges i asiatiske retter, såsom champignon, courgetter, løg, gulerødder, the list is long, og de kan for meste bare smides i en wok med denne sauce – og så er aftensmaden sådan et i hus.

Opskrift med østerssauce

Jeg har glædet mig til at dele denne opskrift. Det er faktisk den første opskrift her på det nye domæne, så det har taget lidt længere at skrive, da jeg lige skal lære systemet at kende – men uh, her ser sgu godt ud. Hvis jeg selv skal sige det. Oh well! Først en kort intro til østerssauce og så videre til selve opskriften. Læs med!

Læs også: Nemme karameller med kondenseret mælk

Opskrift med østerssauce ( feat. *meatballs* og champignon) 1

Hvad er østerssauce?

The good stuff. Østerssauce eller oyster sauce lyder umiddelbart ikke så lækkert, men det er det altså. Næsten alle ingredienser på din (wok) pande har godt af en skefuld østerssauce – og jeg synes, at det er noget, som du skal have i dit (køle) skab, hvis du kan lide at lave asiatisk med. Hvis du mangler en liste til dit lokale asiatiske supermarked, så tjek det her indlæg ud: “20 ting du skal komme i kurven når du besøger et asiatisk supermarked“.

Østerssauce er en tyk, mørk sauce, der, som navnet antyder, er lavet af østers, som har fået lov til at koge sammen i flere timer. Den smager dog ikke af østers eller fisk på nogen måde, synes jeg. Den er nærmest sødlig faktisk. Saucen kan tilføjes i et utal af retter og så skal den opbevares på køl, når du har åbnet den, og har lang holdbarhed.

Læs også: Opskrift på nemme forårsruller *nr. 1 and asian approved*

Opskrift med østerssauce
Opskrift med østerssauce
På det her billede, over teksten her, erstattede jeg svampene med courgetter i stedet.
Opskrift med østerssauce
Opskrift med østerssauce

Opskrift med østerssauce (med meatballs og brune champignon)

4.5 fra 2 stemmer
Antal: 2 personer
Forberedelse20 min
Tilberedelse20 min

Ingredienser

  • 1 håndfuld brune champignon (i tykke skiver)
  • 1 håndfuld shiitake svampe (i tykke skiver)
  • 400 g oksekød (hakket)
  • 1 alm løg (i små tern)
  • 1 alm løg (i skiver)
  • 2 spsk panko rasp
  • 1 spsk olie (smagsneutral)
  • 1 alm gulerod (i skiver eller blomster)
  • Salt og peber
  • Forårsløg og ris

Sauce

  • 2 dl vand
  • 2 spsk østerssauce
  • 1 spsk soja
  • 1 tsk sesamolie
  • 1 tsk chiliolie
  • 1 tsk majsstivelse

Noter

*Husk at fjerne den hårde del af roden af shiitake svampene

Køkkenudstyr

  • Wok

Tilberedelse

  • Bland oksekød, panko rasp, salt og peber i en skål. Bland godt sammen og form til mundrette kødboller.
  • Kom olie på din pande eller wok. Steg dem i omkring 2-3 minutter, på hver side.
  • Tag dem på panden og tilføj alle svampene. Steg dem i yderligere et par minutter.
  • Bland vand, østerssauce, soja, sesamolie, chiliolie og majsstivelse i en skål.
  • Når svampene er færdige kommer du kødbollerne tilbage i panden og tilføjer østerssauce blandingen. Varm op og tilføj evt. en smule vand, hvis saucen er for tyk. Smag til med salt og peber.
  • Server med ris, gulerødder og forårsløg i skiver.

Opskrift med østerssauce

Voila! Det var min opskrift med østerssauce. Featuring forskellige slags svampe og lidt for *fancy* gulerødder. Jeg så et hack på Instagram (follow me there) hvor man hurtigt kunne skære små, søde blomster ud af en gulerod og det blev jeg selvfølgelig nødt til at gøre. Anyway. Tag mig gerne på Instagram, hvis du kaster dig over blomsterne eller opskriften. Jeg elsker at se det!

Feel free to share
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Læs også
Nem aftensmad på 20 min (thai-inspireret suppe)
En huskeliste til Japan (de 8 ting du skal vide)
De 20 bedste serier på Netflix (guide til gode serier i 2020)
9 gode loppemarkeder i Aarhus (og omegn)
En nem måde at måde at skjule et fjernsyn (if it’s ugly)
Asiatiske restauranter i Aarhus (7 steder som du SKAL kende)
Rejseguide til Kyoto (sådan kan du bruge en dag i den smukke kejserby)
Opskrift på verdens bedste veganske curry (intet mindre)