En rodet opfølgning på det der indlæg

Michelle Castillo

Ja, så er det vist på tide med en opfølgning på det der indlæg. For det første, så tusind tak for al feedback, beskeder og kommentarer på mit forrige indlæg. Hold kæft, hvor jeg elsker at kunne dele – og så ‘få så meget tilbage’ med det samme. Jeg hader forresten ordet indlæg. Blogindlæg. Skal jeg kalde det for et blogpost? Hmm. For det andet, så overvejede jeg at dele det her på Instagram, men tænkte, at jeg hellere måtte skrive et blogindlæg igen. Det var sgu da helt dejligt at skrive på et tastatur igen! 

Opfølgning sgu da

Flere skrev at de havde savnet at læse blogs. Samme her. Flere skrev også, at de ikke følte, at de havde tid til at læse blogs i hverdagen, hvilket også giver totalt god mening. Jeg er samme sted. Elsker det skrevne (selvom jeg aldrig har set mig selv, som værende god til at skrive) men er føler ærligt heller ikke, at jeg har tid eller overskud til at læse blogs on the reg’. Hvad gør man så?

Ja det har jeg ingen løsning på. Jeg ved i hvert fald bare, at jeg føler mig lettet nu hvor jeg har delt mine tanker. Jeg er vist i en periode, hvor jeg tænker for meget. Det er måske fordi, at jeg har tid til det – og ikke føler, at jeg (sådan ægte) har haft tid til at tænke det seneste år. Ingen ved det. Jeg ved det i hvert fald ikke. 

Det der tempo

Hvis vi lige skal tilbage til det der feedback fra dig, fra jer (har stadig ikke… på 10. år… fundet ud af om man skrive til mange eller én person. Tror jeg går med én) så gik ordet tempo igen. Det går så hurtigt på SoMe. Ikke bare for sådan nogle Instagram typer, som mig selv, men også fra ‘almindelige’ brugere. 

Der er meget der skal ses, mange stories, videoer, statiske billeder, indtryk, indtryk, indtryk. Det er er for meget. Og det synes jeg også. Det kan føles som for meget. Jeg elsker jo stadig Instagram, men jeg vil gerne blive bedre til at bruge det mere *bevidst* om den tid, som jeg bruger derinde. 

Læs også: Tilbage hvor det hele startede…

Opfølgning

Instagram skal servere det for mig

Hvis jeg skal være lidt konkret, så vil jeg stadig være på, men jeg være mindful omkring det. Ligesom jeg håber, at du også vil være det fremover. Så må man (og jeg) stole på at Instagram serverer det vigtigste for mig, når jeg (endelig) er derinde. Jeg vil gerne bruge min tid ordenligt derinde.

Der er altså ikke nogen konklusion på det her indlæg, men det er blot endnu en lang tankestrøm fra mig af. Jeg kunne skrive 1000 sider (1000 blogindlæg?) lige nu, men jeg stopper for i dag. Alt er så pokkers kurateret på Instagram, så det er dejligt med et space til (en lille smule) rod.

This week

Denne uge er dedikeret til en masse hyggelige ting. Jeg har en håndfuld møder i kalenderen, jeg overvejer en kontorplads (synes det er mega svært om det er pengene værd, men er nok kommet frem til, at jeg trænger til nye input og til at snakke med nye mennesker… HIT ME UP) og jeg skal snakke lidt mere seriøst med en af mine venner om at starte et nyt projekt. Jeg er kan mærke, at jeg er fyldt med energi og ideer, måske for mange ideer men whateVer, og det er en dejlig følelse. Vi er heller ikke syge (7/9/13) for tiden, men lad os se hvor længe det holder.

Læs også: 4 eksempler på døgnrytme og søvnrutiner (baby’s første år)

Opfølgning

Ses på insta

Så ja. Det var bare en lille opfølgning herfra. Tusind tak for at tage dig tid til at læse med herinde. Der var mange inde og læse med på det her indlæg, så blogs kan stadig en smule. Vi ses dog nok på Instagram

Feel free to share

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Læs også
50% færdigbagt (og en lille life update)
20 ting du skal komme i kurven når du besøger et asiatisk supermarked
Indisk curry med kylling *din nye yndlingsret sgu*
Min fødselsberetning med Vera
Asiatiske restauranter i Aarhus (7 steder som du SKAL kende)
Asiatisk omelet (som kan spises morgen, middag og aften)
Min simple opskrift på asiatisk kyllinge-suppe (som er SÅ god hvis du har ondt i...
Kan man overhovedet gå fra by til forstad?