Nem iskaffe med kondenseret mælk (en vietnamesisk-ish måde at få brugt dine kafferester)

Iskaffe med kondenseret mælk. Okay. Ligesom med mange af mine andre opskrifter så er det her nærmest en ikke-opskrift. Den er så nem. Der findes 100% også en quote unquote mere lækker måde at lave iskaffe på. Men. Det er altså sådan her jeg laver iskaffe når jeg ikke laver den på den ‘rigtige’ måde. Jeg vil nemlig gerne bruge de kafferester, som der er tilbage i min Moccamaster som efter morgenens kop. Hvis jeg ved, at jeg får lyst til kaffe senere på dagen, så kommer jeg den færdigbryggede kaffe (som er tilbage i kolben efter brygning) i et glas og smider glasset i køleskabet til senere. Der er til et glas i opskriften her men det er simpelthen bare med at prøve dig frem!

Iskaffe med kondenseret mælk. Du skal bruge:

1 dl færdigbrygget kaffe (koldt)
1-2 spsk kondenseret mælk
1 dl mælk (jeg drikker sødmælk)
1 håndfuld isterninger
Højt glas og sugerør

Læs også: Altan afskærmning i bambus (en billig, pæn og praktisk opdatering af altanen)

Iskaffe med kondenseret mælk

Iskaffe med kondenseret mælk

Sådan gør du:

Kom alle ingredienser i et glas og rør godt rundt. Drik med det samme. So easy, so good! Igen. Det her er nærmest en ikke-opskrift og der findes et utal af opskrifter på nettet. Har dog endnu ikke stødt på den, som er så nem som denne – og som bruger restekaffe, som jeg personligt hader at hælde ud. Anywho. Det var min opskrift på iskaffe med kondenseret mælk. Du kunne evt. gemme lidt af den kondenserede mælk når du laver denne opskrift: “Nemme karameller med kondenseret mælk (nemme, hurtige, syndige, PERFEKTE)” og opbevare det på køl, så du altid kan lave et lille glas iskaffe. Karameller og kaffe. En perfekt lille kombination af gode sager.

Hvor længe kan det kondenseret mælk holde sig? 

Meget nemt, ikke? Husk at kondenseret mælk kan holde sig ca. en uge i køleskabet hvis du bruger en ren ske hver gang og ikke opbevarer den i dåsen, som du har købt den i. Tupperware er vejen frem. Husk også at tagge mig på Instagram hvis du giver dig i kast med opskriften. Jeg elsker at se det og føler mig meget #blessed over at nogen vil tage sig tid til at tagge mig. Det betyder så meget!

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Welcome to my humble abode and little part of the internet where I write about making a career in blogging, great food and travels.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.