Hermed min opskrift på asiatisk kyllinge-suppe. Det er verdens bedste suppe mod forkølelse og ondt i halsen. Jeg skal nok lade være med at snakke om sygdom inden længe, men da jeg biksede denne labre suppe sammen forleden (fordi jeg havde ondt i halsen og var forkølet, buhuuu), så slog det mig, at jeg ikke havde delt denne opskrift. Det laver jeg om på nu! Den er lækker og jeg laver den hver gang jeg er forkølet eller har ondt i halsen.
Opskrift på asiatisk kyllinge-suppe
Min asiatisk kyllinge-suppe kan pimpes med mange forskellige ting. Alt er lavet lidt på slump, så det er med at smage sig lidt frem, når du skal bedømme hvor meget hvidløg (der er skal dog meget hvidløg i, da det er super godt mod forkølelse), chili, vand og alt det andet der skal i suppen.
Læs også: Min nemme opskrift på kylling i teriyaki sauce (it’s so damn good)



Det er en klar suppe med få ingredienser, som du kan blive ved med at spise. Mængden af vand kan man selv justere på, men jeg kan godt lide at lave en ORDENTLIGT portion vand, som jeg drikker som te, når halsen er øm. Det føles simpelthen godt for ens hals at tage skefulde af selve suppen.
Du skal bruge:
2 kyllingebrystfileter, skåret i mindre stykker
1 rødløg, fintsnittet
6-7 champignon, i skiver
1/2-1 liter vand
2 fed hvidløg, fintsnittet (men jo flere, jo bedre hvis du er syg)
2 cm frisk ingefær, i grove skiver
1 forsårsløg, i tynde skiver
3 gulerødder, i skiver
1 chili, udkernet og fintsnittet
2 stjerneanis
3 hele tørret chili (kan dog udelades)
Salt og peber
Læs også: Opskrift på asiatisk peanutsauce (som kan spises til ALT)



Kom kylling, lidt salt og vand i en gryde. Lad det koge op i ca. 10 minutter imens du sørger for at fjerne det skum der kommer fra kyllingen med en ske. Kom hvidløg og løg i – og lad det koge videre i et par minutter. Kom herefter resten af ingredienser i og lad det koge sammen i mindst 30 minutter ved middel varme.
Således! Det var min opskrift på nem og asiatisk kyllinge-suppe. Skal den fylde endnu mere, så kan man tilføje nudler eller pastaskruer. Mums! Vi ses ovre på Instagram, hvor jeg ofte deler mine opskrifter og meget meget!