Min shoppeguide til Hamborg (med 7 butikker som du skal besøge, hvis…)

… du er på jagt efter helt unikke ting og japansk brugskunst. Hermed min shoppeguide til Hamborg, som bliver længere og længere for hvert besøg. Generelt, så vil jeg anbefale at du besøger Neuer Wall, hvor alle de seje high end butikker ligger, hvis du er til det. High street butikkerne er samlet tæt på rådhuspladsen, så de fleste butikker i centrum kan man sagtens gå til.

Shoppeguide til Hamborg

Vi har været i Hamborg mange gange efterhånden, men vi er næsten altid blevet i centrum. Denne gang, ville vi dog gerne finde nogle sjove asiatiske butikker (helst japanske, selvfølgelig) og efter en hurtig søgning, så sagde gps’en, at der lå to i Grindelberg. Et område som vi hverken kendte eller havde besøgt tidligere.

Læs også: 15 gode og billige restauranter i Hamborg (som du skal besøge mindst én gang)

Japan Feinkost

Grindelberg, er en del af Hamburg og ligger omkring 7-8 minutter fra centrum, hvis du er i bil. Vi fandt hurtigt en parkering, hoppede ud og undersøgte området. Området er klart en gåtur værd. Åh. Jeg kunne seriøst have købt alt i Japan Feinkost, som var første butik vi besøgte! Der ligger også en meget billig Aldi ved siden af butikken – og vi fyldte en frysepose med så mange gode ting, inden vi kørte mod Danmark!

Adresse:
Grindelberg 41,
20144 Hamburg

Japan Shop

Få hundrede meter væk fra Japan Feinkost ligger Japan Shop. Det er en tiny butik, men for pokker, hvor er den hyggelig! Du finder en masse japanske postkort, billeder, fisk, kimonoer og meget mere.

Adresse:
Grindelallee 180,
20144 Hamburg

Læs også: Hvis du gerne vil vækkes med duften af frisk kaffe så læs med her:

Plant Station

I Grindelberg, tæt på Japan Feinkost, så faldt vi over en lille, fin blomsterbutik som både havde fine krukker og planter. Blomsterbutikken ligger meget tæt på Japan Feinkost og du kan nærmest ikke misse den!

Adresse:
Grindelberg 62,
20144 Hamburg

Muji

Tilbage til centrum fa Hamborg. Muji er en japansk detailvirksomhed, som sælger alt indenfor bolig, tøj, mad, tilbehør og kufferter – alt sammen i et minimalistisk design – og i japansk kvalitet. Alt er simpelthen så pænt derinde! Butikken stødte vi på i Tokyo, så det var et glædeligt syn, da vi spottede den i Hamborg. Butikken er selvfølgelig langt fra ligeså stor, som dem man kan finde i Japan, men den er helt sikkert et besøg værd. Pæne, smukke og minimalistiske sager.

Adresse: 
Große Bleichen 31
20354 Hamburg

Læs også: En pakke- og huskeliste til Japan (de 8 ting du skal vide inden du tager afsted)

Uzwei

En klassiker i Hamborg, som jeg altid svinger forbi når jeg er på besøg. Hos Uzwei kan man finde alle de lækre mærker – fra Ganni til Balenciaga – og så har de en vildt smuk café, hvor de serverer en rigtig god americano.

Adresse:
Große Bleichen 23 – 27
20354 Hamburg

Læs også:20 ting du skal komme i kurven når du besøger et asiatisk supermarked

Secondella

Det her er secondhand heaven. Herinde kan man finde alle de sejeste brands side om side og det er også her, at man kan være heldig at finde lige præcis den ting, som man har ledt efter i flere år. Louis Vuitton, Chanel og alle de andre store luksusmærker kan findes herinde, til en god pris. Jeg købte ikke noget denne gang, men de har altså nogle virkelig fine sager. Der er to ‘Secondella’ butikker ved siden af hinanden. Den ene er til lidt dyrere varer, imens den anden er til lidt sjovere, billigere mærkevarer.

Adresse:
Hohe Bleichen 5
20354 Hamburg, Tyskland

Læs også: En rejseguide til Milano – det skal du opleve, her skal du bo og her skal du spise

Stilbruch

Stilbruch er en kæde af secondmarkeder, hvor du kan finde alt. Du kan møbler, lamper, tøj, elektronik, you name it, til ikke ret mange penge! Der findes hele tre locations bare i Hamborg, men det var nedenstående vi besøgte. Næste gang, så vil vi dog gerne bruge endnu mere tid og besøge dem alle. Så godt!

Adresse:
Ruhrstraße 51,
22761 Hamburg

Det var min shoppeguide til Hamborg, som jeg håber, at du kan bruge! Husk at tjekke min spiseguide til Hamborg (15 gode og billige restauranter i Hamborg (som du skal besøge mindst én gang)) og mine highlights fra Hamborg, hvor jeg har delt endnu flere billeder, videoer og tips til byen!

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.