Min guide til at handle på eBay

Et indlæg som trækker en masse trafik ind på bloggen hver måned er denne guide til hvordan man handler på ebay (som jeg udgav for godt et år siden) så jeg tænkte det var på tide med en genudgivelse. Jeg har også tilføjet et par ideer til hvad I kan søge på derinde for at finde den helt rigtige ting. Læs med:

Er det sikkert at handle på eBay?
Ja, det er sikkert og jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse på eBay. Hvis der skulle gå noget galt har du mulighed for at kontakte eBay og så refunderer de det mistede beløb tilbage til dig. Oftest, hvis der er gået noget galt, så er det dog en fejl fra sælgerens og de er meget ivrige efter at ‘gøre det godt’ fordi de går meget op i deres rating på siden.

Ebay tip: spiralizer til grøntsager.

Hvordan betaler man på eBay?
Betalingen foregår via. Paypal da det er en af de sikreste måder at handle på nettet. Sælger får nemlig aldrig dine konto-oplysninger og skal kun den mail, som du har brugt til at oprette Paypal. Åh, Paypal er så dejligt nemt at bruge og det går næsten for hurtigt når jeg skal klikke ting hjem fra eBay – ét klik og så er varen købt.

Hvordan er tingene i størrelsen?
Man kan altid tjekke hvad størrelse på varerne er, ved at scrolle ned på annoncen; der står de helt præcise mål for de forskellige størrelser nemlig. Meget tøj derinde er one size, så det skal man selvfølgelig være obs på. Husk også, at mange størrelserne er asian size, så mange gange er det en god idé at gå en størrelse op eller to, hvis der er tale om tøj

Ebay tip: power bank.

Hvor længe går der før jeg modtager varen?
Det er meget meget forskelligt. Mange af varerne jeg selv køber er fra England fordi der er leverings tiden særligt lang – tror det er mellem 3-5 dage, så det går super hurtigt. Køber man derimod fra Kina, så kan der gå alt fra én uge til halvanden måned.

Hvad skal jeg søge på derinde?
Jeg har næsten fundet alle mine ting på eBay ved at søge på ordene ordet fashion. Så kommer der en hulens masse produkter op, som er populære lige nu. Har du en bestemt ting i tankerne, så kan du også prøve at søge på ‘quilted’ (det gjorde jeg da jeg fandt tasken nedenfor) ‘fringe’ eller ‘cute’ og så kommer der en masse sjove ting frem. Generelt, så er der bare masser af guld at finde ved at klikke på ‘relaterede produkter’ som findes under de fleste annoncer.

Ebay tip: skuldertaske.

Skal jeg betale told?
Okay, det her er den lidt svære del. Handler man indenfor EU, så skal man ikke betale told og import gebyr – dog er udvalget ligeså stort indenfor EU, som det er i Kina. Køber du en vare udenfor EU, som koster over 80 kr., så skal du betale told. Jeg prøver altid at finde ting, som er under told-grænsen, så jeg ikke kommer i klemme men jeg har enkelte gange købt varer som der skulle betales told på; de er dog aldrig blevet ‘fanget’ i tolden og jeg har derfor ikke skullet betale. Måske har jeg været heldig, det ved jeg ikke lige. Har I prøvet at skulle betale ekstra for en vare fra eBay? Tjek altid hvilket land din sælger kommer fra, det står der nemlig altid, og så er du sikker på ikke at komme i klemme. Der findes jo en eBay UK, men det betyder ikke at alle varerne kommer fra England.

Jeg er stadig i tvivl om jeg skal betale ekstra fra min vare?
Er du stadig i tvivl om du skal betale told, så kan du bruge en toldberegner, hvor man simpelthen bare plotter ind hvilken vare der er tale om, prisen for den og hvad fragten koster – og vupti, så har du et klart svar på, om du skal betale told og import.

Ebay tip: my bottle.

Og juhu, så er det weekend og weekend betyder jo åbenbart at vi skal have gæster på besøg igen. Denne gang er det dog af mine forældre, så det kommer ikke til at blive det helt vilde som skal på bordet – til gengæld skal der gøres rent i hele lejligheden. Min mor ser nemlig alt.

Dette indlæg indeholder affiliate links

Michelle

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

4 Comments

Leave a Reply to Annemette Cancel reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.