Hverdags minimalisme, verdens fineste øreringe og min smykke-garderobe

Jeg er nok ret minimalistisk, når det kommer til min tøj- og smykke garderobe. Altså. Hvis man overhovedet kan leve nogenlunde minimalistisk, når man dybest set lever af at vise nye ting frem, konstant? Hmm, det synes jeg godt, at man kan og at jeg selv gør. Selvom meget af det, som jeg laver handler om nyt, nyt, nyt, så forsøger jeg at holde det på et nogenlunde niveau og ikke fanget af ‘nyhedsværdien’ i nye ting, selvom det kan være svært.

Nå, okay, det var lidt af et sidespor, men det er alligevel ret relevant i forhold til mine smykker. Smykker er ikke et enme, som jeg ikke tager op ret tit, men ikke desto mindre, så er det en stor del af min garderobe og jeg bruger også smykker hver eneste dag. Jeg har ikke mange smykker, men jeg har en lille samling, en smykke garderobe om man vil, og et enkelt ur, som jeg veksler mellem hele tiden. Jeg er ikke typen har har ét smykke, som jeg altid har på, men jeg har klare favoritter, som jeg tager på, som det allersidste inden jeg løber ud af døren. Jeg er altid forsinket, så jeg løber (desværre) altid ud af døren… Hermed min smykke garderobe:

Læs også: Sådan laver du den perfekte billedvæg (inkl. 7 gode tips og tricks fra jer)

Lia øreringe fra Maanesten

Hvis I følger mig på instagram, så har I nok også set disse basser! Det er hands down de smukkeste øreringe, som jeg ejer – og de er så gode til både hverdag (hvid t-shirt, denim jeans og de her i ørerne, jeg siger det bare) og fest. De fine øreringe med de store, smukke ferskvandsperler har også fine detaljer, såsom hammerslåede snoninger og sten i sten og orange. De skal ses i virkeligheden!

Læs også: Lidt om mit nye yndlings-galleri i Aarhus og lidt nyt til billedvæggen

Diya ørestikker og Adaya halskæde

Jeg har det svært med sølv. Eller jeg har fået det svært med sølv efter altid at have været en silver kind of girl, men nu er det helt guld, som jeg elsker allermest. Er det ikke sjovt at man har det sådan? Jeg er dog især vild med denne halskæde, som har et ret råt udtryk med den fine hammerslåede og den snoede kæde. Den kan fint bruges alene, men jeg mikser den også sommetider med halskæden nedenfor:

Læs også: Ny hylde og tæppe fra Søstrene Grene’s nye kollektion (til hjemmekontoret)

Cliff ring, Pari ring og Tessa halskæde

Blazer, t-shirt og smykker i guld. Det her vist hvad man kan kalde for min hverdags-uniform! Cliff ringen er vist også det, som man kan kalde for en Maanesten klassiker efterhånden og det forstår man jo godt! Den er nemlig rå, feminin, med fine detaljer og så kan man bruge den til så mange ting! Jeg bruger den især sammen med Tessa halskæden og den fineste Pari ring, som er en ring i vildt mange farver, som jeg normalt ikke ville gå efter, men se den lige, den er jo så fin og jeg får altid så mange komplimenter for den, når jeg har den på.

Phew, det var så min smykke garderobe, som er lille, men som har alle de smykker, som jeg har brug for. Har I forresten været forbi Maanesten butikken i Aarhus, endnu? Det er den flotteste butik i Aarhus og har I ikke været i den, så har I helt sikkert allerede set den. Det er nemlig den smukke butik i Latinerkvarteret, hvor facaden er pyntet med en masse blomster på vinduerne og udenfor. Den er så smuk og man kommer altid ud med lidt ekstra god energi på inspirationskontoen!

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.