
Lyn wok (30 min) med rejer, østershatte og soja. Og ja, det går hurtigt det her! Denne nemme hverdags-ret kan du bikse sammen på 30 minutter, så det bliver næsten ikke nemmere! Fordi det går så hurtigt og fordi retten skal laves ved meget høj varme, så er det en god ide at forberede alle ingredienserne inden du tænder for panden. Husk også, at du ikke skal bruge olivenolie, btw! Du kan bruge de fleste smagsneutrale olier eller kokosolie. Husk dog at kokosolie kan blive meget varmt, så du kan hurtigt brænde maden på, hvis du ikke holder godt øje.
Lyn wok (30 min) med rejer
Reklame • Denne opskrift er lavet i samarbejde med Kikkoman, som jeg elsker. Hvis du har en flaske Kikkoman soja stående og gerne vil kaste dig over endnu en opskrift, så tjek denne ud, som jeg udgav forrige år: Panko nuggets (med soja mayo) *oMg* #1. Lidt history til dig: Siden 1600-tallet har Kikkoman brygget sojasauce efter de fineste gamle japanske traditioner. Nu har Kikkoman har et bredt sortiment med mange klassikere og nyheder af asiatiske saucer, som alle er baseret på soja – og så er det altså bare soja, som smager godt. Jeg har sagt de før, eller skrevet I guess, men der er altså stor forskel på soja og jeg har forskellige sojaer til forskellige formål.
Den klassiske fra Kikkoman er vildt god, hvis du skal SMAGE den gode soja smag, imens andre er gode til at løfte en sammenkogt ret, f.eks. Nåmenaltså. Nu til selve opskriften. Jeg er excited for den er altså vildt god og ikke mindst, nem. Og smagfuld. Og pæn. Og fik jeg sagt at den var nem at gå til? Læs med!
Læs også: Panko nuggets (med soja mayo) *oMg* #1





Lyn wok med rejer, østershatte og soja
Ingredienser
- 200 g vannamei rejer (uden skal og halveret, se note)
- 2 håndfulde østershatte (revet i mundrette stykker, se note)
- 1 spsk smagsneutral olie (ikke olivenolie)
- 2 spsk Kikkoman soja (den almindelige, som du kender)
- ½ dåse kokosmælk (husk at ryste dåsen inden åbning, 200 ml)
- 2 fed hvidløg (finthakket)
- 2 cm ingefær (skrællet og fintsnittet)
- 1 alm. løg (skåret i skiver)
- 1 grøn peber (i skiver)
- 1 dl vand
- 1 spsk majsstivelse
Tilbehør
- 1 skål jasmin ris
- 1 bundt forårsløg (i skrå skiver)
- 1 spsk ristede sesamfrø
Noter
Tilberedelse
- Lav risene efter anvisningen på pakken. Forbered rejerne og grøntsagerne, da det kommer til at gå hurtigt når du først er i gang.
- Varm olien op i en pande eller wok. Det må gerne være meget varmt, da østershatte smager bedst hvis de har fået god varme. Tilføj østershatte og steg ved høj varme indtil de har fået farve og lidt sprøde kanter, ca. 6 minutter.
- Tilføj rejer i samme pande og steg sammen i et minuts tid. Imens den stadig er meget varm tilføjes alle grøntsager (undtagen hvidløg) på én gang. Steg i yderligere to minutter.
- Skru ned på medium. Tilføj hvidløg og rør rundt i et minuts tid. Hæld soja over retten og rør godt rundt inden du tilføjer kokosmælken. Bland majsstivelse og koldt vand i en lille skål, ved siden af.
- Til sidst tilføjes majsstivelsen og retten røres godt rundt. Smag til med soja, salt og evt. lidt MSG.
- Server retten med og pynt med forårsløg, ristede sesamfrø og evt. chiliflager.
Således det var min opskrift på lyn wok (30 min) med rejer. Den bærer måske præg af, at det er sådan en ægte hverdags-ret hos os, hvor jeg kaster det hele i en pande, tilføjer kokosmælk og soja – og så er vi sådan set kørende. Derfor har det har været lidt svært for mig at få den ned på skrift (på en overskuelig måde) så lad mig endelig vide, hvis der er noget, som ikke giver mening.
Lyn wok (30 min) med rejer
Som altid, så husk at tagge mig ovre på Instagram, hvis du kaster dig over opskriften. Det betyder så pokkers meget. Tjek også alle mine andre opskrifter ud lige her: nemme asiatiske opskrifter. Nogle af mine favoritter er: “Indisk curry med kylling *din nye yndlingsret sgu*“, “Ovnbagte rejer med panko (og min basisopskrift på dressing)” og min “Opskrift på nem chiliolie (som du kan og VIL hælde den på ALT) #1“