Lav søde kartofler i microovnen på kun 8 minutter (oh yes!)

Det her er et virkeligt godt tip, hvis jeg selv skal sige det. De der alt for store søde kartofler, ikke? De tager en krig at tilberede og så er de ofte svære at skære ud, hvis man gerne vil lave dem i ovnen – så vil man spare tiden og bøvlet med dem – så kan man komme dem i microovnen. Smagen er helt den samme og så går det bare lidt hurtigere. Når kartoflen er færdig, så kan den skæres i tern og spises med det samme eller også kan man tage fyldet ud med en ske og spise mosen. Mums!

Det er et tip, som jeg har delt herinde tidligere, men jeg tænkte at det var på tide med en genudgivelse, da jeg har spottet en masse lækre, søde kartofler i butikkerne. Jeg har faktisk delt en god opskrift på mexicanske low carb både med søde kartofler, som jeg ELSKER og som jeg simpelthen laver for lidt, så den opskrift kommer på menuen i aften, du.

Læs også:  Opskrift på nemme donuts

Tag en mellemstor sød kartoffel. Den skal ikke være ENORM. Vask den grundigt under vandhanen og skrub den evt. med en kartoffelsvamp. Tag så herefter et rent viskestykke og gør det vådt under håndvasken. Prik en masse huller i den søde kartoffel med en gaffel (ca. 15- gange) og pak kartoflen ind i det halvvåde viskestykke. Sæt microovnen på højeste styrke og varm kartoflen op i 4 minutter.

Efter de 4 minutter vendes kartoflen om (pas på, den er varm) og giv så kartoflen 4 minutter mere. Tag ud og skær kartoflen over med en stor kniv. Den er lige til at skære igennem når den er færdig, så kan du ikke få kniven igennem, så pak den ind igen og giv den lidt længere.

Michelle

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.