Kom fra Aarhus til København på kun 45 minutter

God formiddag og god mini ferie! Det var sådan set en helt normal dag for mig i går, hvis man lige så bort fra, at jeg ikke kunne handle ind som normalt – og så var jeg sgu også bare mega træt efter en lang dagstur til København i går, som indebar næsten 8 timers, OTTE TIMER, transport tid i alt. Heldigvis havde jeg et par sudokuer i tasken, ja jeg er åbenbart blevet den type, så havde noget at få tiden til at gå med, men hvor pokker, hvor det bare en lang tur.

Den lange tur til hovedstaden, fik mig til at tænke på den KORTE tur, som Ditte og jeg havde, da vi tog til København sammen for små to uger siden. Vi fik muligheden for at prøve den famøse vandflyver, Nordic Seaplanes, og det sagde vi selvfølgelig ikke nej til!

Læs også: Mini postkort fra Chicago (vi er vist blevet 3 kg tungere men alt er godt)

Vi ankom i den lille lufthavn, hvis man kan kalde den for det, kort tid før vi skulle afsted, så stod der kaffe og frugt klar til os der skulle med flyveren. Derefter hoppede vi ombord på det lille fly og så var det sådan set bare afsted. Selvom det blæste meget imens vi var på vandet, det gyngede ret heftigt, så var selve flyveturen smooth. Man kunne stadig bruge sit eget wi-fi imens man fløj og det gjorde turen endnu bedre – det hele skulle jo foreviges og deles undervejs, ikke?

Turen gik lynhurtigt og inden vi havde nået at dele alt det, som vi gerne ville, så skulle vi lande. Vi landede foran den lille havfrue, så Ditte og jeg kunne gå til det, som vi skulle – hvilket var dejligt – og så var der var ikke noget med at skulle ud af en (eller til og fra en) lufthavn eller venten på bagage.

Læs også: Donuts, god kaffe, klassisk design og ‘smart’ ur (som rent faktisk er pænt)

Nu til prisen. Det er en dyr(ere) affære og det er ikke noget, som jeg kan eller vil gøre hver gang, at jeg skal til eller fra København, men holder man øje på Nordic Seaplanes’ hjemmeside, så kan man finde nogle gode priser – og vil man gerne betale lidt ekstra for selve oplevelsen, så kan turen helt sikkert anbefales.

I København, der sad jeg i et møde og forsøgte at overbevise dem alle om, at det altså SAGTENS kunne svare sig at tage vandflyveren – om ikke andet, så for oplevelsens skyld. Vi fløj forresten med en håndfuld forretningsfolk og måske I endda kan genkende mindst én af dem? Og kunne I finde på at tage vandflyveren?

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.