“… der har været meget snak om køb af instagram følgere i blogland og…” – STONEMUSE

“… der har været meget snak om køb af instagram følgere i blogland og…”

Der har været meget snak om køb af instagram følgere i Blogland. Det er selvfølgelig kedeligt, at det er noget, som man føler sig nødsaget til at kommentere. Jeg vil ikke gå meget i dybden med det, for vil man købe sine følgere, so be my guest, men jeg vil dog komme med en opfordring til virksomhederne, som køber sig ind hos disse instagrammere med (lidt for) mange følgere: lav jeres research for pokker!

 

Ja, det kan være svært at gennemskue ved første kig (det kan jeg sagtens forstå) men ligeså snart man klikker lidt rundt og holder øje, så bliver det faktisk nemt at se hvem der har kunstige følgere. Det er selvfølgelig nemmest at kigge på tallene, når man skal vælge hvilken blogger eller instagrammer man skal samarbejde med, men det er ikke kun tallene man skal måle på. Det er i hvert ikke KUN tallene man skal måle på, da der er så mange andre faktorer, som er ligeså vigtige. Og jo, det er nemt at samarbejde med en blogger eller instagrammer som har tusindvis af følgere, men hvis de ikke passer til ens brand eller målgruppe, så er det spild af både tid og penge. Og hvis størstedelen af følgere er falske, ja, så er det endnu mere spild af penge. Lad være med at vælge en instagrammer, blot fordi at denne har mange følgere. Det er altså ikke det vigtigste, når man skal samarbejde med en instagrammer eller blogger.

 

Fake it ’til you make it

Faktisk, så synes jeg at man skal fake den, til man maker den så meget så muligt, uden at snyde selvfølgelig. Når jeg ser folk der køber følgere på instagram, og jo, jeg har været i gamet længe nok til at kunne se det, så tænker jeg bare: hvorfor blive grådig? Dine billeder er ikke særligt gode, du er langt fra kendt, du har kun lagt 30 billeder op og alligevel så har du over 100.000 følgere? Hmm.

 

Det er synd jeg forstår følelsen og fristelsen til at gøre det. Men lad nu være. Ikke for min skyld, men for jeres egen. Tænkt hvis instagram vælger at fjerne alle de falske brugere igen? Dét er dæleme pinligt.

Michelle (STONE MUSE)

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

18 Comments
  1. Måske det mere er internt i blogland man snakker om køb af følgere eller også har jeg været i eksamensbobbel for længe til at opfange det, men, hvem er det, der bliver snydt ved falske følgere andre end virksomheder? Og hvorfor er det et vigtigt emne at tage op? Er det andre bloggere der bliver snydt? Eller er det os læsere?

    1. Det er helt sikkert MEGA internt, for det er sådan noget vi lægger mærke til, og snakker om, men der har også være en del indlæg om emnet. De indlæg handler bare om hvor irriterende det er, og det har jeg ikke lyst til at skrive om – jeg vil blot komme ind på at tal ikke er alt – og at man bare lade dem der køber følgere, gøre det. Det er pisse irriterende, men der er ikke rigtigt noget at gøre ved det. Desværre!

      Dem der bliver snydt er ikke følgerne, men derimod virksomhederne, som betaler for at samarbejde med en instagrammer, så det her er indlæg er helt sikkert et opråb til virksomhederne. Og så er det også et indlæg om at tal på instagram ikke er alt.

      Det kan være vigtigt, men der er simpelthen SÅ mange ting, som er meget vigtigere.

      Tak for din kommentar! :)

  2. Jeg synes det er SÅ vigtigt – og godt med fokus på virksomhederne. For det er nemlig så tydeligt hvis man bare lige dykker lidt dybere ned i de pågældende profiler, om de er “rigtige” følgere eller købte. Godt indlæg!

  3. Jeg ELSKER, at det bliver kommenteret fra jer lidt større bloggere. For hold da op, jeg sidder tit og kigger på Instagram og tænker, om virksomhederne (og måske i særdeleshed PR-bureauerne) overhovedet kigger sig for. Det er virkelig tydeligt – især i min makeup-Instagram-verden, når følgere er købte.
    Måske irriterer det mig så meget, fordi man netop skal konkurrere mod dem?

    1. Det irriterer helt sikkert, fordi en virksomhed måske vælger at samarbejde med dem, som har en masse falske følgere. Pisse irriterende, så jeg håber, at virksomhederne ser sig lidt for, inden de vælger at samarbejde med en instagrammer – men det er svært – og så er det jo nemt at tage den instagrammer som tilsyneladende har helt vildt mange følgere :)

  4. Mega godt indlæg! Mange tak for det!
    Har lige stødt på en som pludselig har fået 142.000 følgere…. Giver ingen mening

  5. Meget naivt måske: opretter de selv flere fake profiler? Eller er der nogen, der er specialiseret i at sælge den slags? . Men enig det da mega latterligt at benytte sig af!

    1. Man kan købe sig til en masse falske følgere. Og det er ikke engang særligt dyrt :)

Leave a Reply

Your email address will not be published.