“Ja, undskyld at jeg tager billeder af min mad, da”

Forleden spiste jeg på en café og der fik jeg en fin avocado mad serveret. Er det en blogger kliche? Måske, men jeg elsker sgu avocado og er den serveret på en smuk tallerken, ja, så bliver jeg nærmest lykkelig. Det var faktisk en virkelig smuk tallerken, så jeg rykkede hen mod vinduet (I, ved så jeg kunne få noget naturligt lys) for at tage et godt billede med min telefon. Der sad en ung kvinde ved vinduet, som jeg smilede til, fordi jeg nærmede mig hende imens hun var ved at læse en bog. Jeg tager kameraet frem og tager et par billeder, og imens jeg gør det, der kan jeg bare mærke at hun kigger på mig. Jeg kiggede så op på hende og hun begyndte nærmest at grine, da vi fik øjenkontakt. Ok, fint nok, jeg smiler tilbage og siger: “Ja, den er så smuk at den skal foreviges“agtigt for ligesom at komme med et let svar, hvorefter hvor hun nærmest fnyser: “Ja, den må godt nok være god nu hvor du har taget SÅ mange billeder” og ruller så med øjnene.

Øh. Jamen, undskyld jeg er her.

Og undskyld, at jeg tager billeder i nærheden af dig. Altså. Jeg har altid sagt at man bare skal være ligeglad når man tager billeder og det mener jeg selvfølgelig stadig – det undrer mig bare – at det kan irritere folk så meget, at de ligefrem skal fnyse og grine lidt af en, når man tager et par billeder med sin telefon? Altså vi er i 2016 og ALLE har telefoner der kan tage billeder og der er rigtigt mange der gør det. Derudover, så forstyrrer jeg ikke nogen, jeg laver noget som godt kan lide og tydeligvis hygger mig med – hvad så, hvis jeg gerne vil dele billedet på mine social media kanaler? Det er sgu da bare hyggeligt.

Selvfølgelig skal alt være med måde. Man skal ikke bruge et kvarter for at tage billeder af sin tallerken, man skal lige mærke hvordan rummet er når men hiver sin telefon eller kamera frem og så skal man for alt i verden undgå flash! Det kan jeg sagtens se irritere folk og så er det virkeligt få gange, hvor ens billeder bliver gode i sådan et skarpt lys. Siger det bare.

Inden jeg begyndte at skrive på det her indlæg, så googlede jeg mig lidt for at se, hvordan andre havde det med at man tager billeder af sin mad og der var det meget tydeligt, at det er virkeligt et no-go og irriterende for andre gæster, så måske jeg er helt forkert på den. Lad mig høre hvad I synes!

Nu vil jeg brygge mig en kande kaffe, vække Andreas og tænde for Mads & Monopolet.

Michelle

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

22 Comments
  1. Jeg er ikk blogger, men gør det også ved “særlige lejligheder” – når jeg har kreeret noget nyt , noget lækkert til gæster, er ude at spise og sån (og så gør jeg det med træningssituationer, det kan nok p* lige så mange af når de postes på IG ).. og oplever også folk der himler med øjenene, nok specielt folk som ikke selv er særlig aktiv på de sociale medier??
    For min skyld gør det endeligt, men med måde og respekt som du også selv skriver

    1. Jeg kan ikke se problemet med at tage billeder af sin mad, når det er ‘okay’ at tage billeder af andre ting, som man synes er pæne. Synes man skal tage billeder af alt hvad man vil – uanset om billederne skal på instagram eller ej :)

  2. Jeg synes det er okay at tage et enkelt billede, men ligefrem at køre et helt photoshoot hvor man flytter sig for at kunne få naturligt lys, det er simpelthen for meget i min bog og der hvor man er til gene for de øvrige gæster. Så for at svare på dit spørgsmål: Så ja, jeg synes det er for meget og tenderende til sygt, at man ikke kan spise sin mad uden at tage 117 billeder af den. Derudover så er det én ting er hvad man gør i privaten, fred være med det, men jeg synes man bør tage hensyn til andre mennesker når man er på restaurant eller lignende. Alt andet er simpelthen manglende pli. :) For at være ærlig, så kan jeg godt forstå den bog-læsende kvinde og hendes øjen-rulning. :)

    1. Rigtigt at man ikke skal gøre det til en photoshoot men jeg er simpelthen ikke enig med dig. Når man tager billeder af sin mad, så forstyrrer du jo ikke nogen. Og det er da slet ikke sygeligt at ville gemme et billede af sin mad, uanset om man deler billedet eller ej. Det er jo ligesom at ville tage billede af en bygning eller sit barn – man synes det er smukt og noget man vil gemme og det burde der ikke være noget ‘sygt’ ved :)

      Folk må rulle på øjnene alt hvad de vil, men at kommentere på noget som ikke vedrører dem, er sgu for meget :)

  3. Hun lyder godt nok som en strigle. Man må da gøre hvad man vil, så længe man ikke forstyrrer de andre :)

    Fedt indlæg!

  4. Åh. Jeg hader så meget, at folk altid skal blande sig i andres ting! Det minder mig om den anden dag, hvor jeg snakkede i telefon, mens jeg blev betjent ved kassen i Fakta. En ældre dame begyndte at skælde mig ud, fordi det var så uhøfligt. Normalt lægger jeg telefonen fra mig, og jeg havde smilt undskyldende til den unge pige, der betjente mig. Det var bare den første gang, jeg havde to minutter til at tale med min veninde efter min fødsel. Et spædbarn holder en optaget! Og selv hvis jeg havde været en røv, så havde det vel været min og kassedamens sag – ikke de andre i køens! Jeg tror, at det går en så meget på, fordi man jo normalt er høflig og sød. Fremmede – som pigen på caféen og damen i køen kender jo slet ikke ens situation. Men de kan da ødelægge lidt af ens dag :)

    1. Ej, men mennesker skal bare slappe lidt af og ikke blande sig i andres ting :)

      Og så synes jeg vitterligt sagtens at man kan tale i telefon ved kassen, så længe man smiler, har øjenkontakt og følger med i hvad kassedamen siger. Ej, men mennesker altså!

  5. Nu overværede jeg situationen og det var lidt mærkeligt. Du tog maks 5 billeder i vinduet, som slet ikke generede hende.

    Hun havde bare behov for at ytre sin mening, fordi hun ikke forstår behovet. Det er helt fair hun er af en anden holdning, men jeg forstod ikke hun havde behov for at fortælle dig det og være nedladende omkring det.

    1. Jeg troede lidt det bare var mig da vi var dernede, så jeg gad ikke nævne det – men da jeg kom hjem og tænkte over det, så blev jeg sgu lidt irriteret! :)

  6. Nu du efterspørger reaktioner vil jeg pippe med. Tag lige så mange billeder du vil, når du sidder på din plads.
    Når man spiser ude er den uskrevne regel ligesom, at gæsterne bliver ved deres borde, så de dels ikke generer de andre gæster med unødig gåen frem og tilbage – uanset om man løber ud og ind for at ryge, tale i telefon eller fotografere mad, så er det et forstyrrende element. Og dels så man ikke går i vejen for dem, der er på arbejde.
    Og du forstyrrede jo nok den anden gæst i hendes læsning for ellers havde hun næppe ikke reageret.

    1. Ja, det er helt i orden at dele sine meninger herinde, ligesom jeg deler mine egne :)

      Jeg er faktisk ikke enig i dig. På den café, der skal man også gå over i den anden ende for at hente et glas vand og det er da ikke forstyrrende? Det er rigtigt, at man ikke skal forstyrre, og ville aldrig gå helt tæt på nogle for at få mit billede, men at tage 5 billeder af ens smukke tallerken er altså ikke forstyrrende i min bog :)

  7. Det kan jeg simpelthen ikke forstå. Hvis du havde bedt hende om at flytte sig lidt, så lyset på din avocado mad blev perfekt, eller du havde taget billederne med den der høje, irriterende kamera lyd, så ville jeg måske kunne forstå hendes behov for at udtrykke sin irritation. Men hvis det ikke var tilfældet, så skal hun da blande sig udenom! Det irriterede da vel heller ikke dig, at hun sad med sin bog i vinduet, hvorfor skal det så irritere hende, at du har din mad og telefon med over i vinduet? Ej – you go girl! Og for min skyld så tager du bare alle de billeder af din mad, som du overhovedet vil!

    1. Yay! Fedt at høre! Nogle gange lever jeg jo i min egen ‘blogger verden’ hvor jeg selvfølgelig tænker, at det er ok, at tage billeder af ALT. Så det er fedt at høre, at du forstår hvad jeg mener :)

      Og andre, må da mere end gerne synes, at det er latterligt det jeg laver. Men der er sgu ingen grund til at sige det til mig… Ligesom jeg heller ikke siger noget til andre, hvis de laver noget, som jeg ikke forstår eller er enig i :)

  8. Jeg tror virkelig det handler om, hvor meget folk er på de sociale medier, og hvor meget de bruger dem selv/fx tager billeder af deres eget mad. Jo større brug af sociale medier = jo mere forståelse.

    1. Enig. Men der er stadig ingen grund til at nævne det når man sidder i en lille cafe :)

  9. Jeg kan ikke se problemet, det er jo din mad der bliver kold (hvis den altså er varm) og ikke de andre gæsters.
    Jeg tager også billeder af mange ting i min hverdag, det har min mand, min familie, venner og kollegaer heldigvis vendet sig til :-)

    1. Præcis! Og jeg prøver selvfølgelig at skynde mig lidt mere, hvis maden er varm ;)

  10. Sådan helt ærligt…. Folk skal bare fise af og blande sig udenom! Forstår dog godt at mon kæreste til tider ruller øjn, og spørger om han må spise sin mad nu :P

  11. Åh gud. Jeg kan huske at jeg var inde på et vegansk sted i København og ville tage et billede af en mega lækker tallerken med endnu mere lækkert mad. Jeg var bare sådan lidt at det ville jo være ondt over for maden ved ikke at tage nogle billeder. Så sad der så 2 piger overfor mig og min veninde og den ene af dem siger så til mig:”Ej tror du ikke det er nok? Altså er det ikke lidt barnligt at tage et billede af ens mad?” . Selvfølgelig skal man ikke forstyrre andre gæster, men at ligefrem kommentere er da dumt. Jeg forstyrrede hende jo på ingen måde.

  12. Haha, det er lidt sjovt.
    Jeg er gammel blogger, men har ikke gjort det i over et år (noget med job, barn etc.). Forstår derfor sagtens at man vil have gode billeder til bloggen og andre sociale medier.
    Kan også godt grine af bloggere, der stimler sammen over “flot mad” til jeres blogevents, men det gør man jo bare i Blogland. Der er sgu så mange ting, man gør, som andre finder mærkeligt.
    Vil bare sige, at folk blander sig i rigtigt mange ting, som ikke nødvendigvis vedrører dem. Sådan er der så mange ting. Kan med sikkerhed sige, at det ikke bliver bedre, hvis du bliver gravid og bliver mor. SÅ har folk en mening om alt, hvad du gør eller ikke gør. Just sayin’!
    I øvrigt – flotte billeder som vanligt!

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.