Indisk curry med garam masala og oksekød (fall I’m so ready for you)

Mit bud på en indisk curry med garam masala. Jeg er ærligt talt ikke så stærk i det indiske køkken, men jeg elsker at lege med krydderierne, og jeg bruger mit ‘garam masala’ krydderi (den her) til ret mange retter efterhånden. Jeg bruger som sagt en krydderiblanding til denne opskrift, men jeg er sikker på, at du kan finde ingredienserne i blandingen on the the world wide web. Elsker denne blanding dog, så den kan helt sikkert anbefales!

Indisk curry med garam masala

Denne opskrift kan flexes og justeres henad vejen, så det her er bare grund opskriften. Har du gulerødder, courgette, champignon eller andet, som bare ligger og keder sig i køleskabet, så kom det i retten også. Når kødet er stegt af, så tilføjer du dine grøntsager og lader det hele stege videre i et par minutter inden du tilføjer væden. 

Læs også: Opskrift på gyoza og dyppelse dertil (nemme, lækre og alt for smukke)

Indisk curry med garam masala

Indisk curry med garam masala

Indisk curry med garam masala

Indisk curry med garam masala

Denne opskrift kan flexes og justeres henad vejen, så det her er 'kun' en grundopskrift. Den smager godt i sig selv, men jeg vil klart anbefale dig at bruge en masse grøntsager, hvis du har sådan nogle tilovers i dit køleskab.
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 3 t
Ret Hovedret
Køkken Indisk
Antal 2 personer

Ingredienser  

  • 5-600 g 1 oksebov eller lignende , skåret i 2 cm stykker
  • 2 alm. løg, skåret i grove stykker
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 1 lille gurkemejerod, skåret i skiver
  • 1 tsk tørret chilipulver, (eller friskskåret)
  • 1 tsk ingefærpulver, (eller friskrevet)
  • 2 spsk garam masala pulver
  • 2 spsk tomatpuré
  • 5 dl vand
  • 1 dl mælk
  • 1/2 tsk salt, (smag retten til løbende)

Servér med

  • Ris
  • Koriander
  • Creme Fraiche

Sådan gør du 

  • Brun oksekødet kort af i en varm, stor gryde med lidt olie. Brun helst kødet i etaper, så du ikke kommer for meget kød i gryden på én gang.
  • Kom al kødet tilbage i gryden. Tilføj hvidløg, løg og evt. grøntsager. Rør rundt og lad det stege sammen i et par minutter.
  • Tilføj nu alle de tørrede krydderier og salt. Rør godt rundt.
  • Lav et 'hul' i gryden, så der kommer noget bund til syne. Tilføj tomatpure i hullet og lad det stege lidt af inden du rører rundt i gryden igen.
  • Tilføj væske og lad retten simre (lav-medium varme) så længe som muligt. Jeg kan godt lide at sætte den over ved 15-tiden og så er den klar til dinner omkring klokken 18.

Noter

  • Du kan justere vand og mælk alt efter hvor tynd eller tyk du vil have retten.
  • Du kan også bruge kokosmælk for en sødere og endnu fyldigere ret. 

Voila! Det var min opskrift på indisk curry med garam masala. Som sagt, så er det ikke det indiske køkken, som jeg er stærkest i, men seriøst… this is good. Jeg har klappet mig selv på skulderen mange gange! Som jeg også er kommet lidt ind på, så kan opskriften justeres og flexes, så den passer til de grøntsager, som du har i dit køleskab og størrelsen på det stykke kød, som du finder. Sådan er det med de fleste af mine opskrifter. Men altså. Det er med at få brugt sine rester! Apropos rester, så smager denne ret endnu bedre på anden dagen. Så gang den gerne op eller brug endnu flere grøntsager, så du får masser af curry!

Leder du efter endnu flere opskrifter, så kan du evt. tjekke nogle af mine favoritter ud: opskrift på gyoza og dyppelse dertil (nemme, lækre og alt for smukke), opskrift på nemme forårsruller med østershatte og aubergine med semi spicy szechuan sauce (a must try!).

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.