Tilbage hvor det hele startede…

Michelle Castillo

Oh yes. Så er jeg tilbage hvor det hele startede. På bloggen. Jeg savner det skrevne ord, selvom det langt fra er der, hvor der er flest eyeballs. Og ja eyeballs er vigtige i den tid vi lever i lol. 

…hvor det hele startede

Jeg har længe snakket med Andreas om, eller så længe er det ikke, det er klart noget, som jeg mest har rodet med selv – og jeg er kommet frem til, at det er nemmere at dele lidt ud af mine tanker i stedet for at tage pauser. Pauser fra internettet er har jeg nemlig taget mange af på det seneste. For det første, så har jeg taget mange pauser pga. baby – og det kom faktisk bag på mig, hvor meget jeg havde BEHOV for at trække stikket, da verdens bedste Vera blev født forrige november. 

En svær balance

Jeg har ikke haft lyst eller behov for at dele detaljer fra hendes liv. Kun lykkelige, fine bidder og spørgsmål (seriøst at være så heldig at have et kæmpe netværk på Instagram er så fantastisk) når jeg har haft noget, som jeg har været i tvivl om. 

Det har været en lidt (svær) balance, da vi jo har været limet sammen det første år, så min hverdag har været sammen med hende, hvilket jeg ikke har haft lyst til at dele for meget af. Både fordi at jeg bare gerne vil have hende for mig selv, men også fordi jeg selv synes, at det kan være lidt kedeligt at følge med i hos andre.

Læs også: 4 eksempler på døgnrytme og søvnrutiner (baby’s første år)

hvor det hele startede
hvor det hele startede

Min plads online

Jeg har dog også taget mange pauser fordi, at jeg ikke rigtig har kunnet finde min plads *online* efter Vera kom til. Jeg tænker, at det er meget ‘normalt’ at stoppe op og tænke over livet efter sådan en livsændring, men det er som om, at jeg stadig ikke helt har fundet ud af hvad jeg vil. Det er bare blevet ekstra tydeligt efter at Vera er startet i vuggestue. Jeg aner simpelthen ikke hvilken vej jeg skal gå.

At jeg overhovedet har muligheden for at stoppe op og tænke, er jeg pisse privilegeret over. Det er jeg helt bevidst om – og det er som om, at det er et ekstra ‘lag’ i alt det her. Jeg HAR muligheden for ikke at arbejde i noget tid, hvis jeg ville og bare virkelig tænke og prøve af, men hvorfor gør jeg det ikke? Jeg ved det ærligt ikke. Er det frygt for at komme bagud? Er det nu også det rigtige at gøre i kommende recession? Jeg ANER det seriøst ikke. 

Jeg lever jo af SoMe og især Instagram, men ærligt talt, jeg orker nærmest ikke at åbne app’en og jeg har haft det sådan i hvad der føles som et år. I hvert fald de seneste 6 måneder. 

Læs også: Min fødselsberetning med Vera

hvor det hele startede

Algoritmen

Jeg bliver aldrig en person, som kommer til at skyde skylden på algoritmen fordi jeg altid har sagt, at Instagram er et medie, som virker og hvor du får det pissefedt, HVIS du har noget på hjerte. Du kan dele om alt muligt men du skal have noget på hjertet, som du bare MÅ dele – og jeg må sgu da indrømme, at det har jeg ikke haft. Langt fra. Det har været ren arbejde (til en vis grad, selvfølgelig, hold kæft hvor jeg stadig elsker the community derinde, så TAK for det) og så har jeg været ude igen. 

Så ja. Jeg keder mig sgu lidt på mit arbejde. Jeg keder mig på Instagram. Kan du relatere? Det er det samme hele tiden. Reklamer konstant. Opstillede billeder. Og ja, jeg er sikkert selv en del af problemet. Jeg bliver tvunget til at lave reels, hvis jeg vil ud over stepperne og selvom jeg ser reels (og egentlig også godt kan lide at lave dem) så vil jeg også gerne dele et random billede i mit feed uden at jeg bliver straffet. For det kan føles sådan et dele et billede for tiden.

Ugh. Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med det her indlæg. Tror egentlig bare at jeg gerne vil høre om andre kan relatere? Kan du det? Jeg vil nok gerne også høre fra nogen (dvs. folk som er klogere end mig) som kan guide mig i en god retning? Føler vi er mange som gerne vil være mere offline. At vi er mange, som gerne vil bruge vores tid væk fra en skærm. Agtigt. Måske jeg bare trænger til at rejse og måske er det her bare en tankestrøm fra en mor med en baby på et år. 

Læs også: 50% færdigbagt (og en lille life update)

Michelle Castillo

En mor, som savner at rejse og som savner at spise god mad, hvor hun rent faktisk har TID til at spise frem for at jorde det ind i munden hver aften. Bare en mor, I guess. Vi ses på Instagram hvor jeg nok deler en boks, som du kan kommentere i fordi… who even leaves blogcomments anymore?

Læs opfølgning her: “Opfølgning på det der indlæg” som blev skrev et par dage efter det her blev udgivet.

Feel free to share

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

5 Kommentarer
Oldest
Newest
Inline Feedbacks
View all comments
Læs også
4 eksempler på døgnrytme og søvnrutiner (baby’s første år)
5 overvejelser vi gjorde os inden vi købte hus
20 ting du skal komme i kurven når du besøger et asiatisk supermarked
Indisk curry med kylling *din nye yndlingsret sgu*
50% færdigbagt (og en lille life update)
Kan man overhovedet gå fra by til forstad?
En rodet opfølgning på det der indlæg
Min simple opskrift på asiatisk kyllinge-suppe (som er SÅ god hvis du har ondt i...