10 højdepunkter fra et fantastisk 2017

Er I ved at være klar til i aften? Det er vi slet ikke, da jeg har følt mig lidt halvsløj de seneste par dage, men hvad vi skal spise d. 1. januar (Den ultimative guide til god tømmermænds-mad på Just Eat) har vi selvfølgelig helt, helt styr på. Nu hvor året lakker mod enden, så er det altid oplagt at kigge lidt tilbage – inden vi kigger frem – og laver nye mål for det næste år. Jeg er stor fan af mål og har skrevet hele 18 af dem ned til næste år, men det skal jeg dog nok komme ind på i næste uge, når dagene bliver mere normale.

2017 var helt sikkert året, hvor jeg fik set meget af verden og jeg så glad for, at mit arbejde tillader det – og at jeg kan lokke Andreas med på de fleste ture, inden han er færdig-uddannet og ikke har ligeså meget frihed, som han har nu. Året 2017 startede i Tokyo, som nok er det sejeste sted jeg (vi) nogensinde har besøgt. Ever. Vi arbejder på at tage tilbage til sommer, så vi kan opleve byen uden store jakker og kolde fingre. Der er dog lige et par ting, som skal falde på plads, men indtil da, nyder jeg kigge tilbage i gemmerne og læse alle mine rejseguides til verdens sejeste by, igennem.

Læs også: Sådan får jeg råd til at rejse (7 tips som du også kan bruge)

New York, New York

Det var så dårligt planlagt, men 4 dage efter at Andreas og jeg kom hjem fra Tokyo (og jeg endelig havde gået styr på mit jetlag) så hoppede jeg på flyveren mod New York, for at deltage i modeugen (Rejse dagbog – få et indblik i Maybelline’s univers under modeugen i New York) sammen med Maybelline. Det er var en vild tur (min krop var dog mega forvirret efter al det flyveri) men jeg så glad for at jeg fik chancen!

Læs også: En rejseguide til New York – 3 gode og smukke morgenmadssteder

Coffee and Kale

2017 var også året, hvor seje Danica og jeg gav ‘podcasting‘ et skud. Vi fik lavet en god håndfuld afsnit og jeg er meget stolt af det, som vi fik stablet på benene. Lige nu holder vi dog en pause, da der er ALT for mange tekniske udfordringer med at optage lige nu – især fordi vi bor i hver vores ende af landet – men hvis der er nogen af jer, som har styr på lyd, så stik mig en mail! Jeg savner at snakke om løst og fast, så jeg krydser fingre for lidt hjælp.

Læs også: Jeg har teaset om det længe nok men nu er den her altså (læs med)

Fødselsdag i Sverige

I forbindelse med min fødselsdag i marts, så tog Andreas og jeg på roadtrip til København (hvor vi spiste ramen) og Sverige, hvor vi besøgte Falkenberg Strandbad (en guide til Falkenberg i Sverige – her skal du bo, shoppe amok og spise (burgere)) som heldigvis var meget bedre end hvad vi turde håbe på. Jeg har ikke altid den store tiltro til ‘spa-ophold’ da jeg ofte er blevet skuffet, men det her var virkelig skønt. Det hele spillede og så var de pænt skarpe på mad-fronten. Helt klart et sted, som jeg ville anbefale!

Læs også: Aftensmad i hovedstaden – få skøn japansk ramen lige midt i København

Milano, baby

I april blev Danica, Wearemad (jeps, det kalder jeg Katrine) og jeg inviteret til Milano. Desværre blev turen aflyst meget få dage inden vi skulle afsted, men vi valgte at udnytte billetterne, som ikke kunne refunderes og tage afsted alligevel! Det var en skøn tur (husk at læse ‘en rejseguide til Milano – det skal du opleve, her skal du bo og her skal du spise) hvor der bla.a. var masser af tid til at tage en million billeder, som ikke altid er det nemmeste når man rejser ‘normalt’. Vi spottede Anna Dello Russo to gange – og jeg skal helt sikkert tilbage! I Milano optog vi forresten vores sidste afsnit af ‘Coffee and Kale’ og det var var den perfekte afslutning.

Læs også: Et postkort fra Milano og lidt om den fineste kjole

Weekend i Hamborg

Et par uger efter jeg kom hjem fra Milano, så passede Andreas og jeg mine forældres bil imens de var på ferie – og det blev til en ‘foodie’ tur til Hamborg, hvor det eneste formål med turen var at spise. Det handler altid om maden når vi er på ferie, men vi var også forbi min yndlingsbutik, Uzwei. Læs gerne min rejseguide fra turen lige her: ‘En rejseguide til Hamborg – 3 asiatiske spisesteder og masser af shopping‘ og skal jeg anbefale ét spisested i Hamborg, som I skal tage forbi, så er det helt sikkert Zipang hvor billederne nedenfor, er fra.

Læs også: En rejseguide til Hamborg – 3 asiatiske spisesteder og masser af shopping


Spiseguide til Aarhus

Det var i år, at jeg fik taget mig sammen og lavet den min ENORME spiseguide til Aarhus, som tog 100 år at lave og som jeg har opdateret sindssygt mange gange efterhånden. Det har dog været det hele værd, da den bliver besøgt af ret mange mennesker hver eneste dag. Det er så fedt at den kan bruges!

Læs også: Min spiseguide til Aarhus – de 30+ bedste cafeer og restauranter

Guide til Netflix

Nu hvor vi er ved guides, så det var også i år, at jeg tog mig sammen og fik skrevet min guide til Netflix med næsten 30 gode serier. Den er blevet besøgt af over 80.000 personer og det er ret vildt at tænke på! Jeg har forresten også lavet en guide til HBO (De 10 bedste serier som kan ses på HBO Nordic (lige nu)) men den er ikke ligeså velbesøgt. Endnu. Jeg må få set flere serier på HBO og få tilføjet dem løbende. Lige nu er jeg i gang med ‘Better Things’ på HBO og jeg elsker den, seriøst, den er intet mindre end fantastisk.

Læs også: De 29 bedste serier på netflix – den største guide til netflix (vinter 2017)

Spontan tur til Los Angeles

Ja, det var nemlig en spontan tur til Los Angeles, som vi bookede få uger før afrejse. Typisk os! Vi tog afsted i juli og jeg var faktisk lidt nervøs for om vores tur ‘ville være god’ efter vi havde den BEDSTE tur, kan ikke understrege det nok, til Japan. Den var heldigvis intet mindre end fantastisk. Det hele endte med at spille 100%, I ved, vi fandt nogle skønne hoteller til gode priser, vi blev ikke snydt af vores bil-udlejningsfirma, vi endte med at parkere gratis de fleste steder, vi fandt en f*cuking hundecafé og så fandt vi alle de foodie-spots som vi ledte efter. Det var sådan en skøn tur og I kan læse alle mine rejseguides til Los Angeles, lige her:

7 seje ting som man SKAL opleve i Los Angeles
Rejseguide til LA – Et sejt lille hotel i Hollywood, Los Angeles
Sådan finder du den perfekte feriebolig med airbnb
En spise- og rejseguide til den fedeste bydel i Los Angeles, Echo Park
En anderledes måde at bo på i Los Angeles
Vores ‘boathouse’ i Los Angeles – et sted man KUN kan finde gennem AirBnb

Læs også: Rejseguide til LA – Et sejt lille hotel i Hollywood, Los Angeles

Min Smarteyes kollektion

Og nu til det, som er dugfrisk i min hukommelse! Nemlig lanceringen af den kollektion, som jeg har lavet i samarbejde med Smarteyes. Det havde været flere måneder undervejs, og det var fedt, at I tog så godt imod den! Jeg synes, at det er helt vildt at jeg får muligheden for at lave samarbejder, som det her (læs mere om dem: den smarteste måde at vælge nye briller (og et velkommen til og endelig kan jeg løfte sløret for min kollektion (OMG)) og det er ret så vildt, at mit ansigt hænger i diverse Smarteyes butikker i Danmark. Faktisk var vi lige forbi butikken på banegården i dag og det er simpelthen så underligt, at se sig selv på den måde! Flere af den slags samarbejder i 2018, tak.

Læs også: Den smarteste måde at vælge nye briller (og et velkommen til)

Godt nytår! Be safe, tonight. 

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.