Den bedste morgenmad og brunch i Aarhus – 5 steder du skal kende

Hvor får du den bedste brunch og morgenmad i Aarhus? Hvor skal man tage hen, hvis man vil spise god morgenmad i Aarhus? Hvad med den bedste brunch i Aarhus? Weekend tid er lig med morgenmad og brunch tid og i dag, så har jeg samlet nogle nye og gamle favoritter i Aarhus. Hvis det ikke er brunch, som du er på jagt efter, så har jeg også lavet en spiseguide til Aarhus, hvor jeg har samlet over 30 gode spisesteder i Aarhus.

Bedste morgenmad og brunch i Aarhus

Okay, nu tilbage til brunch. Jeg har nogle få kriterier når det kommer til brunch. Det er vigtigt at man skal få value for money. Service skal være god og så må det er også gerne være pleasing on the eyes. Læs med!

Læs også: Rejseguide til Berlin (her skal du spise, bo på hotel og hænge ud)

The Lazy Wombat

Adresse: Ceresbyen 20, 8000 Aarhus

Mit yndlingssted lige nu. Alt på deres morgenmads- og frokostmenu ryger lige i hjertet på mig. Prisen er god. Det samme er deres kaffe – og ja, hvis du ikke har været her forbi, så er det bare med at komme afsted. Det er ikke de hyggeligste omgivelser at cafeen ligger i, men maden, wow, den trækker det op!

Læs også: Sådan kan du tage bedre billeder + mine 5 tips til et flottere Instagram feed

bedste morgenmad og brunch i Aarhus

bedste morgenmad og brunch i Aarhus

bedste morgenmad og brunch i Aarhus

bedste morgenmad og brunch i Aarhus

bedste morgenmad og brunch i Aarhus

Greenilicious

Adresse: Magasin, Immervad 2-8, 8000 Aarhus

Det her sted finder man i Magasin og er umiddelbart ikke et sted, som man støder på – hvis man ikke går ind ‘i den rigtige ende’. Sørg for at finde Greenilicious! Det her er den tungeste brunch på listen og man ruller nærmest ud af restauranten, når man går ud herfra. Det er kun en god ting. I min optik. Deres smukke brunch koster 148 kr. og man skal købe kaffe ved siden af.

Læs også: En guide til starte en god blog (og 15 ting som du skal huske)

Mefisto

Adresse:  Volden 28, 8000 Aarhus C

En ret pebret brunch. Se prisen på billedet af skiltet. Men… det er også det eneste sted, som man kan få pomfritter. Det tæller jo også. Ikke? Den lækre brunch på Mefisto, hvor man får serveret en masse retter i de fineste, røde krukker er efterhånden en Aarhus klassiker. Det er helt forståeligt. Skønt sted!

Læs også: Opskrift på nemmeforårsruller med østershatte og kål (asian approved)

Bernth og Co.

Adresse: Borggade 12, 8000 Aarhus C

Det er ikke så længe siden, at Bernth og Co. introducerede deres nye morgenmadskoncept. Her bliver deres ‘almindelige’ hverdags-morgenmad bliver endnu større. Kun om lørdagen! Hos Bernth kan man vælge 3 (75 kr.), 5 (115 kr.) eller 7 (150 kr.) små retter, som man selv vælger. Jeg synes, at priserne er helt, helt i orden for den gode kvalitet, som man får. Kaffe skal tilkøbes.

Læs også: Et par billige køkken opdateringer som har gjort en KÆMPE forskel

Hjemmelavet nutella-ish og smør (tror måske det er Arla Unika?)

Min første tallerken. Mums!

Havdegrød med brunet smør. Andreas kunne ikke lide de her små havregrøds-anretninger, som de delte ud ved bordene, men jeg elskede det. Men okay, jeg elsker alt med smør.

Udsnit fra kagebordet

Anmeldelse af brunch på Varna Palæet

Den dyreste brunch i Aarhus. Der var et kæmpe udvalg af lækre brunch og frokost retter – og så var servicen vildt god og opmærksom. Vi sad i den ene ende, hvor vi havde masser af plads og vi sad lidt for os selv. Derfra kunne vi også nyde den dejlige udsigt. Tror dog lidt at, vi ville være lidt trætte af at sidde tættere på buffeten, altså i midten af restauranten, da man ikke kan lade være med at gå op til buffeten mindst tre gange. Alt for meget trafik der, så sørg for at få et bord ved et vindue.

Maden er fantastisk. Det hele spillede bare. Hvis der er noget, som jeg skulle sætte en finger på, så er det deres tallerkner, kopper, glas, etc. Altså, det var simpelthen så almindeligt og ret kedeligt, hvilket er super ærgeligt, da både maden, servicen og ikke mindst, omgivelserne lægger op til en anderledes oplevelse. Nogle af dugene var også lidt gamle, beskidte og slidte at se på, men det er småting, som man nok kun lægger mærke til når man betaler over 700 kr. for brunch. To wrap up, så synes jeg, at brunchen er pengene værd – især til fødselsdage eller særlige lejligheder.

Hermed mit bud på god morgenmad og brunch i Aarhus. Vi ses på Instagram. Stadig på jagt efter gode restauranter i Aarhus? Så læs også:

Min spiseguide til Aarhus – her er de 30+ bedste cafeer og restauranter

11 gode take-away steder i Aarhus (som du SKAL prøve mindst én gang)

Min spiseguide til Aarhus – her er de 30+ bedste cafeer og restauranter

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.