Flere penge i 2020, dine 15 tips, bæredygtighed og fremtiden. Vi mangler et hashtag?

Flere penge i 2020. Let’s go! Host. Host. Det var sgu svært at finde på en overskrift til det her indlæg, så det blev en overskrift med lidt af det hele. I forrige uge udgav jeg to indlæg. Begge handlede om hvordan jeg, personligt, forsøgte at spare dollarz lidt i hverdagen. Hvis du ikke har læst dem, så tjek det ene af indlæggene ud her: Sådan får jeg råd til at rejse (og 15 tips som du også kan bruge) PART ONE. Det linker direkte til næste indlæg, so you won’t miss a thing! Forleden spurgte jeg dig. Eller. Hedder jeg dig? Måske. Jeg spurgte jer derude? Jeg spurgte om, du ikke havde nogle gode money hacks eller tips til hvordan man sparer lidt i hverdagen og min indbakke blev proppet med gode ideer og tips!

Flere penge i 2020

Tips som jeg måtte dele her og på Instagram. Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at der kom mere fokus på det herinde. Også fremadrettet. Som jeg er kommet lidt ind på tidligere, så bruger Andreas og jeg oceaner af tid på at snakke penge, hus, bil (Suziki Jimny, come to mama) opsparing, fremtid, investeringer, whatever nærmest hver aften. Vi er langt fra unikke på det punkt. Det er jeg ret sikker på. Jeg kan fornemme at vi er mange som tænker i samme baner, hvilket er superfedt.

Læs også: Sådan får jeg råd til at rejse (og 15 tips som du også kan bruge) PART TWO

De der små ting i hverdagen

Hvad er det her indlæg så? Ja. Det er et godt spørgsmål. Jeg kunne godt tænke mig at lave en form for føljeton om personlig økonomi. Om opsparing. Om hacks. Om de der små ting i hverdagen, som gør en stor forskel på den lange bane. Jeg kunne godt tænke mig at inddrage dig endnu mere. Så. Sidder du med en god ide, en smart madplan eller har du et godt tip, som har gjort at du kunne købe drømmehuset eller something så skriv! Vi skal (okay… skal og skal, men vil alle ikke gerne optimere?) blive bedre til at styre vores økonomi. Blive bedre til at forbedre den. Være smartere. Det håber jeg, at vi kan gøre i fællesskab.

Heldigvis så havde mange af de gode tip, som jeg fik på insta, et bæredygtigt element. Det er et emne, som er lidt svært at navigere rundt i mit felt og jeg forsøger at gøre det så godt jeg kan. Meget lød på at købe både tøj og møbler i genbrug. At helt stoppe med at købe nye ting. Der var endda en som skrev at man skulle begynde at stjæle. Dén er jeg dog ikke helt med på. He he. Min indbakke bugnede som sagt af gode ideer og tips! Tips som skal deles. Hvor meget og hvor ofte jeg ved ikke men jeg håber, at du vil tage godt imod det. Nu en liste med gode sager fra Instagram:

Liste med 15 tips til at spare lidt penge i hverdagen

1. Kør opvaskeren efter klokken 20, så bruger du mindst mulig strøm
2. Brug tandtråd, så sparer du hos tandlægen
3. Lommebudget app’en er amazing (not my words)
4.
Genbrug bagepapir og fryseposer hvis de ikke er beskidte
5. Lav retter efter hvad der er på tilbud og ikke hvad du har lyst til
6. Lav kaffe hjemmefra og invester i et termo-krus du kan lide
7. Nas eller del streamingtjenester (oh YES)
8. I forbrugsforeningen optjener man point når man handler
9. Husk stempel hver gang du køber kaffe, hvis du køber kaffe ude
10. Hvis du bliver forelsket i noget, så giv det 7 dage og se om du stadig er in love
11. Madplan, madplan, madplan og handl altid stort ind
12. Lad være med at handle på tom mave
13. Glem dankortet derhjemme når du ‘bare er ude’
14. Køb ALTID brugt… tøj, sko, møbler, det hele
15. Stjæl

Læs også: Nem aftensmad på 20 min (thai-ish suppe med currypaste, tahin og svampe)

Flere penge i 2020

Rigtigt mange tips handlede om mad-planer! Det er lidt en videnskab for mig. Jeg kan ikke handle efter en madplan – og hvis jeg prøver, så er jeg gået død i den når vi kommer til onsdag. Har du et godt tip eller er det bare sådan det er? Lad mig høre fra dig. Nu mangler vi vist bare et godt hashtag til det her år, hvor vi alle får lidt flere penge mellem hænderne. Amirite?

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

8 Comments
  1. Fedt! Glæder mig til at læse mere om det her på din blog! :-)

    BTW hvorfor skal man altid indtaste navn, e-mail og website for at lave en kommentar. Vildt dårligt UX og ikke mindst fordi det ALTID forhindre mig i at kommentere. Fordi jeg ikke orker. Men det er trist fordi du fortjener sku er højt engagement i kommentarsporet.

    1. Åh tak! Det var f*cking sødt skrevet! Og jeg er helt enig! Desværre så er det sådan pga. spam kommentarer og robotter, som indvaderer ens kommentarspor. Super kedeligt men kan sgu ikke komme udenom det. Heldigvis er det dejligt nemt på Insta!

  2. Altså er der ikke lige en der kan indvie denne her noob i den med opvaskemaskinen efter kl 20? hahah! Hvordan!?

  3. Lavede sommetider den med at “glemme” min pung, men tøj det er efterhånden svært, når man kan bruge apple pay og ikke går uden for en dør uden telefon

  4. Ift. til det med strøm, så tror jeg ikke at man bruger mindre strøm efter kl 20, men strømmen kan være billigere da efterspørgslen er mindre om aftenen/natten. :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.