Et plug-in til at komme overspringshandlinger til livs (og 3 gode råd)

Reklame | Tænk at arbejde sådan et dejligt sted hver eneste dag. At jeg så er bange for slanger, edderkopper og firben, taler vi ikke om – er egentlig ikke stødt på nogen endnu, men jeg frygter dem alligevel, imens jeg sidder og kigger ud over markerne i Hoi An med en kop kaffe ved min side. Okay, det var lidt af et sidespor. Nu skal det handle om noget, som jeg kæmper med hver eneste dag. Kan I mon gætte hvad det er? Sikkert ikke, men jeg er ikke i tvivl om at et par stykker af jer kan relatere til det.

Overspringshandlinger. Kattevideoer på nettet. At føle at man ikke når nok på en dag. Det er det, som det skal handle om i dag. HK har netop lavet en sjov video, som handler om noget, som vi sommetider bruger (lidt for) meget tid på at se på nettet- og det er selvfølgelig sjove videoer med dyr – og især, med katte. Noget så simpelt som en kort video med søde katte kan blokere for vores personlige udvikling og derfor skal vi helst undgå dem. Eller i hvert fald bruge mindre tid på at se dem, når vi skal fokusere.

Læs også: Et postkort fra Vietnam (bøllehat og verdens flotteste kjole)

Tjek videoen fra HK ud ovenfor. Den er kort og sjov – og handler kort sagt om et plug in til computeren, som kan blokere for de her kattevideoer, så vi alle sammen kan nå det, som vi gerne vil, hver eneste dag. Det er en sjov video, men ikke desto mindre, så er det rigtigt, at der er så mange ting, som vi går i gang med, når vi egentlig burde lave noget helt andet. Jeg har skrevet om produktivitet og motivation herinde flere gange – og hver gang har jeg fået god respons på dem, da I (vi) er mange, som har svært ved lige netop det der med overspringshandlinger. Hermed nogle af mine råd til komme overspringshandlingerne til livs:

1. Sluk for notifikationerne på din telefon

Eller slet tidskrævende app’s completely. Det er en klassisk ting det der med at skulle slukke for notifikationer på ens telefon, hvis man gerne vil være mere produktiv og ikke falde i overspringshandlings-fælden, men det virker! Selv, der har jeg ikke haft Facebook app’en i næsten et år, jeg får ikke nogen notifikationer fra nogen app’s og så skal jeg manuelt gå ind og opdatere min mail. Det virker og det faktisk ret befriende!

Læs også: Sådan kan du få krydset en sej oplevelse af på din ‘bucket list’

2. Beløn dig selv

Det kan være meget motiverende at love sig selv noget som belønning, når opgaven er lavet. Lov dig selv noget, som du godt kan lide – det kan sagtens bare være en gåtur eller en laber flødebolle. Det kan dog også være kæmpestort, som da jeg købte denne Marni taske til mig selv, men det bliver selvfølgelig lidt dyrt i længden.

3. Lav en liste med overspringshandlinger

Du kender sikkert godt dine egne overspringshandlinger. Prøv at lave en liste over dem alle sammen, så bliver du mere opmærksom på dem, når de presser sig på – og du derfor kan bedre afgøre, om det nu er vigtigt at se den sjove video, som er dukket op i dit feed. Det er det ofte ikke!

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

4 Comments
  1. Tak for de gode tips, Michelle. Er sikker på de kan bruges af mange! :)

    Jeg har også selv slået alle notifikationer fra på min mobil (pånær min arbejdsmail – jeg er selvstændig coach og mentor).

    Overspringshandlinger er en sjov størrelse, og vi laver overspringshandlinger af forskellige grunde. Det er et emne, der tit dukker op i mine forløb med kunderne, så jeg har bare lyst til dele de 3 årsager til overspringshandlinger, jeg oftest hører om:

    1) Nogle gange handler det om, at hjernen har brug for en pause.
    Vi er simpelthen lidt trætte. Når vi har været ‘på’ i lang tid (fx 3/4 arbejdsdag eller bare 2 timer i træk) har hjernen brug for at lave ingenting. Og så er søger vi en let form for stimuli, hvor hjernen ikke skal arbejde – en overspringshandling som at se kattevideoer eller andre hyggelige ting (ja, jeg gør det også selv :D).

    Overvej om det ville være bedre at gå 10 minutter udenfor – eller lukke øjnene 5 minutter – i stedet for ‘kattevideoer’ eller tjekke Instagram. Det giver hjernen mere fred – og giver dig mere overskud til at arbejde igen med det, der er vigtigt for dig.

    2) Andre gange er overspringshandlinger et udtryk for, at opgaven er for kompliceret eller ukonkret.
    Måske ved man ikke, hvor man skal starte, eller kan være lidt ubevidst bange for ikke at gøre det godt nok. Og så laver får vores kære automatpilot os til at lave noget andet, der føles rarere. Noget vi ved, vi kan udføre GODT og nemt kan gennemføre. Om det så er at tømme vaskemaskinen (hvis du arbejder hjemmefra), tjekke facebook, Instagram eller emailen – eller læser blogs ;)

    Bryd opgaven ned i små, overskuelige delhandlinger, så du kan prioritere og finde ud af, hvor du skal starte.

    3) FOMO – den kender de fleste vist som minimum af navn: The fear of missing out ;)
    Vi klikker på en notifikation på mobilen eller computeren for at tjekke, om vi går glip af noget. Måske var det noget mere spændende, end det vi lige nu skulle prøve at løse. Og måske kan det ikke vente.

    Og her er et af dine råd om at sluppe for app-notifikation på mobilen et rigtigt godt skridt på vejen til at undgå at blive ‘lokket’ ud i overspringshandlinger :)

    Tak for en dejlig blog!
    Kærlig hilsen
    Anne Pernille

    1. Tak for det lange og brugbare svar, Anne!
      Er jeg helt sikker på at en masse kan bruge, når de kigger læser indlægget :)

      Tak!

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.