Et kig ind på det nye co-working space på Comwell Aarhus

I dag sidder jeg og arbejder på et kontor. Agtigt. Det føles i hvert fald sådan, hvis man ser bort fra fjernsynet der kører i baggrunden af det store lokale, som jeg sidder i. Det passer mig dog ganske fint, at det kører. Jeg har nemlig ikke set Go’ Morgen Danmark i flere år, så det er et godt, men underligt gensyn – der er vist ikke noget, som har ændret sig i det program – så det er et underligt throwback.

Okay, det var lidt af et sidespor. Jeg sidder på det nye ‘kontor’ og co-working space på Comwell i Aarhus hvor alle, man behøver ikke være gæst på hotellet, har mulighed for at sætte sig med en computer og få arbejdet igennem. Internettet er hurtigt, der er gratis kaffe på kanden og så er lokalerne store og smukke (det samme er møblerne fra HAY) så det er helt sikkert nogle inspirerende lokaler, at sidde i.

Læs også: Endelig kan jeg løfte sløret for min kollektion (oh lordy lord)

Det er virkelig et fedt koncept for sådan nogle typer som mig, der ikke har behov for at sidde på et kontor hver eneste dag og derfor ikke har lyst til at betale for det. Mange dage arbejder jeg nemlig fint igennem derhjemme, imens jeg andre dage, har brug for at komme ud og arbejde sammen med ‘ligesindede’. Det nye co-working space får den varmeste anbefaling herfra og jeg kunne forestille mig, at jeg kommer til at bruge ret mange dage her! Måske vi endda ses derhenne?

Imens jeg sidder her, så har jeg det største smil på læben, fordi at I har taget så godt imod det sjove og seje projekt, som jeg løftede sløret for i går. As we speak, så sidder jeg med ‘jeg elsker old school brillen‘ på øjnene og læser alle de søde kommentarer igennem, som jeg har fået alle mulige forskellige steder. Tusind tak for dem!

Læs også: 4 små tips – sådan kan du gøre din (mandag) morgen endnu mere tålelig

Nu vil jeg få kværnet et par mails igennem og måske købe en godt-arbejde-gave til mig selv. Måske denne det her alt for dyre halstørklæde (reklamelink) fra Balenciaga? I ved jo, at jeg tror på, at man skal huske at fejre de store og små milepæle, som man har i sit liv.

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

2 Comments
    1. Hej Louise – selv tak – det er vist ret nyt så det er måske derfor du ikke er stødt på det :)
      Håber du får brugt det :)

Leave a Reply

Your email address will not be published.