Min rejseguide til Manila. Jeg var på Filippinerne i januar måned, men jeg fik aldrig taget mig sammen til at lave en guide herinde. Det var nok kombinationen af at jeg tænkte, at der nok ikke var særligt mange som skulle til Manila, og derfor ikke havde brug for guiden. Jeg var nok også en smule deprimeret over at komme hjem til en kold by og lejlighed efter nogle fantastiske dage i Manila. Det var den mærkeligste følelse nogensinde at vågne op hjemme, frysende, under dynen. Vi var så heldige at flyve business class begge veje, men det betød så, at turen hjem gik så drønende hurtigt, at vi ikke nåede at. Ja. Lige pludseligt så var vi bare hjemme igen.

Rejseguide til Manila

Vi var på Filippinerne i 3 uger, og boede 2 uger i mine forældre’s hus (de har et hus på Filippinerne og et i Danmark) men den sidste uge tilbragte vi i Manila, som er en af mine yndlingsbyer. Man skal lige vænne sig til byen, så jeg anbefaler ikke alle at tage afsted, men når men finder ud af hvordan byen fungerer, så finder man også ud af at det er en fantastisk by med mange muligheder! Jeg har været i Manila mange gange og den vokser på mig hver gang.

Læs også:

rejseguide til Manila

Besøg Bonifacio Global City

Adresse: Taguig City, Manila, Metro Manila, Filippinerne

Som I måske kan ane fra ovenstående billede, så er Bonifacio Global City en nyere del af Manila, som er blevet bygget. Folk her er smarte i tøjet, der er begyndt at dukke en masse hipster (på den gode måde) steder op og så er der bare så rent og fint. Det er helt sikkert en bydel, som man skal besøge og udforske. Der er mange gode kaffebarer!

Læs også: Kaffe i Tokyo – drik kaffe i en gammel og sej airstreamer (rejseguide til Tokyo)

Rejseguide til Manila (den amerikanske kirkegård)Den amerikanske kirkegård (mindesmærke)

Adresse: McKinley Road, Fort Bonifacio, Makati City 96515‐1855

I Bonifacio Global City finder man også den Amerikanske Kirkegård, som måske kan lyde lidt i uhyggelig men som er en af de smukkeste steder, jeg nogensinde har besøgt. Det er så velholdt og overdådigt, at man skal se det. Husk at tage vand med for man går rigtigt meget og man kan ikke købe noget derinde.

Her skal du shoppe

Gode butikker og storcentre er der masser af og det er i alle prisklasser. 

SM Malls (flere steder)

Det her er deres supermarked, som findes i næsten alle byer. Du kan købe alt derinde (klipklapper, mad, dyre tasker, det hele) og man ender nemt med at bruge flere timer derinde.

Green Belt

Det dyre center. Her findes de fleste high-end brands, som Balenciaga og Louis Vuitton, og så er der en masse fine (dog lidt pebrede) cafeer som er vildt hyggelige at besøge om aftenen, da man sidder udenfor. Der er en masser cafeer og barer, så det skaber en skøn stemning. Vi hyggede og drak mojito’s en hel aften med en 70-årig tysker som hed Rudi. Han havde boet på Filippinerne i 40 år og var sådan en sød herre!

Green Hills

Falske varer over det hele og man skal prutte om prisen på alt. Fedt sted, som skal besøges, hvis man er til det.

Glorietta

Centret, som aldrig ender og som jeg stadig ikke helt kan finde rundt i selvom vi var der hver dag for at shoppe og spise. Det hedder bare Gloritta 1, 2, 3, 4 og så videre. Her finder du alle slags butikker men de vigtigste er Zara,H&M Forever 21. Zara har altid et vildt udsalg på flot og varmt overtøj – og jeg forstår simpelthen ikke hvorfor de overhovedet sælger det i sådan et varmt land, men, det er dejligt for mig, for så tager jeg det da bare.

Her skal du spise

Jeg synes det kan være svært at finde god mad på Filippinerne, da deres kost (selvfølgelig) er fuldstændig anderledes end vores. Jeg fandt dog et par perler, som jeg vil dele et par halvdårlige billeder af, her:

Læs også: En rejseguide til Milano – det skal du opleve, her skal du bo og her skal du spise

En rejseguide til Manila 5Projekt Pie (lukket)

Adresse: (flere steder i Manila)

Det her sted, tager jeg mig selv i at drømme om mindst et par gange om måneden. Det er verdens simpleste koncept: for 290 peso (38 kr.) så får du nemlig en hel, lille pizza, hvor du selv bestemmer fyldet. Du vælger selv om alle ingredienser på menuen skal på eller blot et par stykker (olie, serrano, oliven, artistok og rosmarin var min favorit kombination) og så laver de den foran dig på få minutter. Det er så simpelt og det er så godt.

Læs også: Rejseguide til Los Angeles (de 7 seje ting som du SKAL opleve i LA)

En rejseguide til Manila 7 En rejseguide til Manila 5Salad Stop

Adresse: (flere steder i Manila)

Det er svært at finde salat på Filippinerne! Enten er den fandens kedelig (et salatblad og lidt agurk) eller også tør du bare ikke spise den fordi du har kigget lidt ud i køkkenet. Denne salat er dog så god at jeg ville ønske at man kunne få det i Danmark! Hos Salad Stop, så vælger man selv sine ingredienser og derefter, så hakkes og blandes alle ingredienserne på en plade. Så smager hver eneste bid af så meget og det hele er blandet sammen. Også meget simpelt og godt.

Læs også:

Rejseguide til Manila 22
Kuppa

Adresse: Ground Floor, Commercenter Building, 4th Avenue Corner 31st Street, Bonifacio Global City

Et af de nye hipster steder, som er dukket op, men det synes jeg kun er en god ting. Hyggelig atmosfære, pæne gæster, fin mad, godt internet (ualmindeligt vigtigt her) og så er kaffen bare god. Det var nok her vi fik en af de bedste kopper på hele turen. 

Læs også: Rejseguide til Berlin (her skal du spise, bo på hotel og hænge ud)

Rejseguide til Manila 21 Rejseguide til Manila 20TGIFridays

Adresse: Padre Faura Corner M. Adriatico Streets, Manila, Filippinerne (flere steder i Manila)

Som i alle andre storbyer, så ligger der selvfølgelig en TGIFridays. Kvaliteten svinger meget fra by til by (aldrig har jeg fået så dårlig med som på TGIF i Budapest, for eksempel) men her så fik man virkeligt noget for pengene. Fremragende service og nogle virkeligt kæmpe portioner, som I kan se!

Her skal du bo

Dusit Thani er vores hotel og vi har boet her hver gang vi er i Manila. Service i topklasse, verdens bedste morgenmadsbuffet (den er enorm, så man kan vælge ny mad hver dag) og så ligger hotellet virkeligt godt.

Læs også: Godt hotel i Los Angeles – en anderledes måde at overnatte i LA

En rejseguide til Manila 3 En rejseguide til ManilaEn rejseguide til Manila 2
Dusit Than

Adresse: Epifanio de los Santos Ave, Makati, 1223 Metro Manila

Mit andet hjem på den anden side af jorden. Andreas og jeg har boet her hver eneste gang vi har været i Manila og vi glæder os hver gang. Servicen er i top (vi ender af en eller anden grund altid med at blive opgraderet), det er så smukt det hele og så har den byens bedste placering. Går du ud af døren, så går du nemlig direkte ind i to af byens allerstørste malls, så der er masser af muligheder for at shoppe uden at tage taxa eller gå alt for langt. En anden nabo til hotellet er forresten også Project Pie, så det er nemt at tage pizza med hjem!

Lidt om Manila

Taxa eller Uber?

Lad være med at tage en taxa, så vidt muligt. De forsøger altid at snyde dig, så hvis du kan (komme på nettet) så find en Uber chauffør. Det er simpelt og der betaler man bare over selve app’en, så der er ingen penge mellem passager og chauffør. Desværre er nettet ofte meget dårligt men det sagtens lade sig gøre. Skal du dog med en taxa, så vær hård og insister på at du skal køres rundt med taxameter og tag en anden, hvis chaufføren ikke gider.

Tid

Selvom lufthavnen ligger en halv time væk fra der hvor du nu er, så påregn altid, at det vil vil tage mindst tre timer at komme til den. Folk fra Filippinerne er ligeglade med hvor travlt du har det, om du ikke kan komme frem og om lyset viser grønt eller rødt, så regn altid med at alting tager 3 gange for langt tid, som alle andre steder. Selv en hurtig tur i supermarkedet kan tage 3 timer, ja, det har jeg faktisk prøvet et par gange. Filippinere er ligeglade og vant til det, men det kan sgu være svært at finde sig i det når man kommer fra Danmark.

Sprog

Alle snakker engelsk og ofte rigtigt godt engelsk, så kan du tale det, så er der ingen problemer. Du kommer også rigtigt langt med et smil og par store armbevægelser.

Hvis du er på andre kanter

… Så har min mor et hotel, som er det bedste i byen!

Læs også: Min rejseguide til Flensborg (her skal du spise og overnatte)

En rejseguide til Manila 11 En rejseguide til Manila 10 En rejseguide til Manila 9 En rejseguide til Manila 8

Chill Out Lounge and Lodging

Adresse: 87 National Highway, Barretto, Olongapo City

I byen Olongapo, har hun bygget et smukt sted, som nok er en af de eneste hoteller, som man kan besøge som par. I den by, hvor hendes hotel ligger, er der virkeligt mange snuskede barer, så de andre hoteller bærer hverken præg af at komfort og æstetik. Så er I i Olongapo, så giv endeligt stedet et besøg. Hvis man er til sky-diving, bådture, kæmpe malls, strande og meget i den dur, så er det også byen man skal besøge. Jeg er selvfølgelig helt objektiv!

Læs også: Kaffe i Tokyo – drik kaffe i en gammel og sej airstreamer (rejseguide til Tokyo)

En Guide til Manila

Guide til ManilaHåber I kan bruge guiden

Da jeg sad og skrev på min guide til Budapest, så gik det op for mig hvor hyggeligt det var at lave og ikke mindst kigge igennem igen, så i går, tog jeg mig sammen og lavede denne guide Manila. Jeg har besøgt byen mindst 10 gange og selvom jeg har været der mange gange, så vokser den stadig på mig hver gang og jeg savner den faktisk lidt. Håber I kan bruge guiden!

Jeg beklager Iphone kvaliteten på mange af de her billeder, forresten.

Manila, Manila, Manila.

Michelle

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

5 Comments
  1. Det ser simpelthen så lækkert ud og jeg kribler helt efter at tage til Manila og besøge noget familie! Det må så desværre lige vente til jeg er færdig på uni og har arbejde…
    Men nøj, hvor ville jeg ønske mine forældre havde lyst til at bygge hus på Filippinerne! Desværre vil min mor nok egentlig helst være fri for at være dernede for meget… Suk. ;-)

    Anyway, super fin guide!

    1. Det er det fedeste land og jeg kribler selv helt efter at komme tilbage, nu hvor jeg har siddet med det her indlæg :)
      Hvorfor vil din mor ikke være dernede for meget? Min mor vil næsten ikke hjem ;)

  2. Hej Michelle

    Jeg planlægger en ferie til phillipinerne og faldt over din hjemmeside – kan man kommentar kontakt med dig på mail eller facebook….?

    Har en masse spørgsmål jeg håber du kan hjælpe med:)

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.