4 eksempler på døgnrytme og søvnrutiner (baby’s første år)

4 eksempler på døgnrytme og søvnrutiner

Hermed en håndfuld eksempler på døgnrytme og søvnrutiner hos en baby på hhv. 2 måneder, 4 måneder, 7 måneder og til sidst 1 år. Har du været inde og læse de forrige indlæg, så tænker du måske: “Hey var det ikke separate indlæg?” og jo, det var det. Efter min barsel (Vera bliver sgu 1 år lige om lidt) så havde jeg brug for at rydde op i vores hjem og i mit online hjem – og derfor har jeg samlet alle de indlæg, som jeg har skrevet det seneste år i det her indlæg om søvn og rutiner.

Hun bliver som sagt et år lige om lidt, hun går og er kørt ind i vuggestue og når vi ikke er syge, så har vi hverdag, som kører nogenlunde og ser ret ens ud hver dag. Til sidst i det her indlæg, så viser jeg hvordan hendes lur og søvnrutine ser ud i dag. Den har ikke ændret sig meget de seneste måneder og det fungerer rigtig godt for os.

Eksempler på døgnrytme
og søvnrutiner

Hvis vi skal gå helt ned i detaljer, så ammer jeg Vera to gange i døgnet nu og begge amninger ligger om aftenen. Den ene ligger inden hun bliver puttet om aftenen, ca. klokken 19, og så inden, at jeg selv går i seng. Den anden amning kan derfor både være klokken 22 eller 23.30. Det er lidt forskelligt. Vi har også øvet os i, at det er Andreas der putter og hvor hun bare får et glas vand inden hun sover og det kan hun heldigvis også. Hvis jeg ikke er hjemme en aften, så kan Andreas tage over – og det er så dejligt at vide. Nå men altså. Scroll ned for at læse et par eksempler på døgnrytme og søvnrutiner hos en baby.

Det næste stykke er som sagt en samling af indlæg, som jeg tidligere har skrevet, så det er måske lidt rodet, men altså… selvom Vera altid har sovet godt, så er det vildt at tænke på, at det snart er et år siden, at jeg sidst har sovet sådan rigtigt. Jeg er stadig lidt træt og orker ikke skrive det ordentligt om. Læs med!


Eksempel på døgnrytme og søvnrutine for baby på 2 måneder. Hvis man altså kan kalde noget for en rutine for sådan en lille bitte person (ikke at hun er så lille igen, jeg tror hun snart har rundet de 6 kg, hvis hun ikke allerede har!) men hun har sovet på denne måde de seneste mange uger. Vera er 10 uger (læs evt. min fødselsberetning med Vera) og har som sagt sovet på denne måde i hvert fald en måned, så jeg tænkte, at jeg ville dele et eksempel på hvordan en baby på 2 måneder kan sove.

Søvn rutine for baby på 2 måneder

Indlægget her er både for mig selv (så jeg kan huske det når hun engang sover på en anden måde) men det er bestemt også til dig, som sikkert ryger herind pga. en googlesøgning. Jeg har i hvert fald selv søgt på eksempler på døgnrytme og søvnrutiner for en en baby (på 2 måneder) og har læst nærmest alt, som jeg er stødt på! Jeg har googlet det hele faktisk. Søvn for baby for 1 uge, 4 uger, 6 måneder, ja, det hele.

Okay. Let’s get down to it. Sådan her har Vera som sagt sovet de seneste uger og jeg håber sådan, at hun bliver ved med det. Vil helst ikke jinxe det (har har jeg sikkert allerede gjort nu ved at skrive på det her indlæg) men sådan som hun sover nu fungerer så godt for os. Jeg kan nemlig få ryddet op i huset, få arbejdet igennem eller slappe helt af om formiddagen, hvor hun tager sin længste lur. Sådan her ser det ud de fleste dage. Alt er ca. selvfølgelig:

Vera vågner mellem klokken 5-7. Så ammer jeg hende, skifter ble, drikker morgenkaffe og leger. Ammer igen inden lur og så lægger hende, så hun sover igen ca. 2 timer efter hun er vågnet fra første lur. Den første lur plejer derfor at starte mellem klokken 7.30-9.30 om morgenen. Hun sover i Moon Boon og her plejer hun at sove 3 timer. Når hun vågner igen, så ammer jeg igen, skifter ble, leger, hygger, har mave-tid og alt det der. Ca. 2 timer senere så skal hun helst sove igen, så ca. 20 minutter inden de 2 timer er gået, så ammer jeg hende og lægger hende i Moon Boon igen. Her sover hun mellem 30 min og 1 time. Sådan er resten af hendes dag faktisk. Oppe i 2 timer og så sover hun i ca. 30 min til 1 time indtil hun skal i seng om aftenen. Hun har 3-4 lure i løbet af dagen, alt efter hvornår hun stod op.

Vi putter hende om aftenen mellem 19-21. Det er lidt forskelligt hvornår og er afhængig af hvornår hun stod op fra dagens sidste lur. Fra hun vågner fra sidste lur, så skal hun sove præcist 3 timer senere. Så hvis hun vågner klokken 17, så skal hun sove og allerede være faldet i søvn klokken 20. Herefter sover hun indtil klokken 1.30-3.30 om natten, hvor jeg ammer hende og lægger hende igen. Så sover hun til 5-7 om morgenen hvor det hele starter igen.

Hver dag, så skriver jeg i mine noter hvornår hun sover, så jeg kan holde styr på det. Jeg glemmer det ellers, da dagene er så ens – og hun vil altså bare sove når der er gået de 2 timer, så det er vigtigt, at jeg ved hvornår hun er vågnet. Det lyder måske meget rutine agtigt, men går selvfølgelig altid efter hendes signaler, først og fremmest. Når hun er ved at ramme de 2 timer i løbet af dagen, så bliver hun nærmest sur, hvis vi ikke lægger hende til at sove i slyngevuggen fra Moon Boon. Så det er nemt for mig lige at tjekke mine noter og sige: “Ah, det giver mening, du er jo træt”. Det samme gør vi om aftenen efter de 3 timer. Hermed et par eksempler på mine noter og et indblik i hvordan hun har sovet denne weekend:

Lørdag
09.00-11.40 lur
13.40-14.20 lur
16.10-16.40 lur
19.20-02.40 søvn
02.50-06.00 søvn

Søndag
07.50-11.30 lur
13.30-14.20 lur
16.30-17.00 lur
19.50-01.30 søvn
01.50-06.30 søvn

Soverutine for baby på 2 måneder

Giver det mening? Jeg ved, at det kan ændre sig hele tiden, men sådan her har vores rutine som sagt været de seneste mange uger. Vera sover alle sine lure i Moon Boon slyngevuggen, hvis vi ikke er ude og trille i barnevognen og så sover hun (om natten, i sengen) ved siden af mig i en babybest fra Najell. Hun er næsten ved at være for stor til den, så der er ikke længe til, at vi skal have hende over i hendes egen seng. Stadig ved siden af mig, selvfølgelig, men hun skal snart i egen seng.

Det glæder jeg mig ikke til, da jeg hurtigt kan give hende en sut eller amme hende, når hun ligger ved siden af mig. Skal nok opdatere omkring hvordan det kommer til at gå! Anyway.


Eksempel på døgnrytme og søvnrutine for baby på 4 måneder. Det er vist på tide med en opdatering her 2 måneder senere. Sikke tiden dog flyver! Der er en sket en ændring, men så alligevel ikke. Ligesom jeg skrev, da hun var 2 måneder, så er det her indlæg nok mest til dig, som selv har en ca. 4 måneder gammel baby – og som mangler lidt et indblik i hvordan søvnen ser ud hos andre babyer der har samme alder. Jeg har i hvert fald selv googlet efter det!

Søvn rutine for baby på 4 måneder

Siden sidst, så har jeg fundet ud af jeg nok har en ret *amerikansk tilgang* til det med baby søvn. Det kan jeg i hvert fald fornemme, når jeg snakker med min mødregruppe og andre, som også har babyer og hvor samtalen kommer til at handle om søvn. Lidt baggrundshistorie. Generelt, så ser jeg meget mod the States. Får alle mine nyheder fra Reddit, ser ikke flow TV (på snart 10. år) men derimod Youtube, jeg har ikke set en dansk film eller serie siden jeg var ung teenager (ah streamer da en god omgang Hammerslag) og så følger jeg en masse amerikanske influencers, som er samme sted i livet, som mig.

Lige da jeg blev gravid, så hentede jeg derfor ‘What To Expect’ appen (som jeg havde hørt så meget om fra de der amerikanske influencers) og blev hurtigt en del af et forum (…Hedder det mon det? I hvert fald en kæmpe tråd derinde som bliver opdateret mindst 100 gange om dagen) med over 100.000 medlemmer. Fælles er at vi alle har født i november, så alle fulgtes/følges ad.

Svøb, hvid støj, bad og sut

Ved at følge med derinde, så blev det hurtigt tydeligt hvad der fungerede for andre – og så gjorde vi egentlig bare det samme. Derinde, så brugte de fleste svøb lige fra fødslen, virkelig høj white noise (vi bruger en fra Spotify som er 8 timer lang, da den skal køre hele natten), baderutine en halv time før bedtime, mørke selvfølgelig, masser af shh, sut, og lidt bevægelse inden søvn. Det sidste har Vera dog ikke behov for. Jeg ammer hende efter hendes bad, lægger hende i babynesten som ligger ved siden af mig, stikker en sut i munden på hende, tænder white noise og sidder jeg der i ca. 10 minutter for at se om hun vågner eller sutten falder ud.

Læs også: Min fødselsberetning med Vera

4 eksempler på døgnrytme og søvnrutiner
4 eksempler på døgnrytme og søvnrutiner (baby's første år) 1

Jeg tror de fleste herhjemme bruger de samme ting for at få baby til at sove men over there, så er det bare sådan alle gør. Det er mit indtryk i hvert fald! Anyway. Det var en lang smøre. Kan virkelig anbefale app’en, selvom det måske er lidt sent, nu hvor jeg går ud fra at du sidder med en 4 måneder gammel baby. Lol. Synes især, at den var vildt god imens jeg var gravid og kunne følge med i baby’s størrelse og hvilke gener andre (også) døjede med under graviditeten.

Vera sover stadig mange sine lure i Moon Boon, men nu hvor vejret er blevet bedre, så orker jeg at trille med hende udenfor, så nu tager hun mindst én af de korte lure udenfor hver dag. Nå lad os blive lidt konkrete. Jeg har kopieret direkte fra min note. Som du kan se, så har hendes rutine ikke ændret sig ret meget. Før havde hun ca. 2 timers vågen-tid, men jeg er stille og roligt begyndt at være lidt mere loose med vågen-tiden, så jeg kan få søvnpuslespillet til at gå op. Fordi jeg ved, at hun skal være vågen ca. 3 timer efter dagens sidste lur (før hun skal sove) så kan jeg rykke lidt i løbet af dagen, alt efter hvornår hun vågner om formiddagen.

Hun sover forresten ikke i svøb længere (kun rundt om benene, så hun har armene helt fri) fordi hun kan trille. Heldigvis gik det godt med den overgang og det virker som om, at hun sover bedre, fordi hun kan ligge lidt mere frit og på siden, som hun åbenbart godt kan lide. Hermed indblik i de seneste 3 dage. Hun har haft nogle nætter, hvor hun gerne ville stå op mellem 4-5 om morgenen (der tager Andreas hende heldigvis indtil jeg står op ved 7 tiden) og jeg er i gang med at rykke hende. Hvis hun står for tidligt op eller sover en kort morgen- eller formiddagslur, så skal hun helst tage en lur 4 gange.

Mandag
06.00-08.00 lur
09.30-10.00 lur
12.10-12.40 lur
15.10-15.40 lur
18.50-01.10 søvn
01.20-05.10 søvn

Tirsdag
07.00-08.20 lur
10.00-10.30 lur
13.20-13.50 lur
16.00-16.40 lur
19.30-03.00 søvn
03.10-06.10 søvn

Onsdag
08.10-10.20 lur
12.00-12.30 lur
14.50-15.20 lur
18.30-01.30 søvn
01.50-05.40 søvn

Søvn rutine for baby på 4 måneder

Voila! Søvn rutine for baby på 4 måneder! I går, så fik jeg et spørgsmål om hvad vi laver vi i vågentiden nu hvor den er blevet længere, men synes, at det her indlæg er langt nok. Så det må blive en anden god gang! Forhåbentlig kan vi inspirere hinanden. Jeg synes nemlig selv, at det kan være ret svært at underholde sådan en lille størrelse. Især nu hvor hun er blevet mere bevidst og ikke mindst… begyndt at trille og derfor har brug for, at jeg er i nærheden konstant for at rette på hende. Det var dejligt, da hun kunne hygge sig lidt under aktivitetsstativet. Alene.

Men altså. Det må blive næste gang! Vi ses ovre på Instagram, hvor jeg deler ud af barselslivet. Tjek også mine nemme, asiatiske opskrifter ud. Flere eksempler på døgnrytme og søvnrutiner coming up.


Søvn rutine for baby på 7 måneder. Let’s go, It’s time for an update! Dagene flyver afsted og lille søde Vera er blevet hele 7 måneder, snart 8 – og det er en kæmpe kliche, men det er ikke til at forstå hvordan tid kan gå så hurtigt. Så ja. Dagene flyver i barselsland og Vera er så glad for tiden. Hun kan virkelig mærke at vi er to om hende de her dage (Andreas er på barsel og dvs. at vi begge har masser af overskud) og hun er bare glad, så det er dejligt!

Søvn rutine for baby på 7 måneder

På søvnfronten er der sket meget siden sidst og så alligevel ikke. Når hun vågner om morgenen, så er hun stadig vågen i 2 timer, hvorefter hun sover i 1-1,5 time. Derefter er hun vågen igen i to timer og så tager hun dagens anden lur. Det er så her, at det ændrer sig lidt. Før sov hun næsten altid kun to lure af ca. 30 minutter efter hendes lange morgenlur. Nu tager hun en morgen-lur på halv ca. halvanden time og så sover hun enten en time, halvanden igen eller kun en halv time. Det kommer helt an på hvordan og hvor længe hun har sovet natten før. Altså sidste lur varer altid kun ca. 30 minutter, imens lur nummer to (nu) er svingende. Anyway. Lad os grave mine noter frem fra de seneste dage.

Mandag
09.00-10.20 lur
12.40-14.10 lur
16.20-16.50 lur
20.30-22.50 søvn + dreamfeed
I min note havde jeg skrevet: “Gad ikke spise så GOOD luck?”
23.00-07.30 søvn
Og morgenen efter skrev jeg: “Sovet igennem for første gang?”

Tirsdag
09.30-11.00 lur
13.20-14.00 lur
16.10-16.50 lur
20.10-23.10 søvn + dreamfeed
23.20-06.20 søvn

Onsdag
08.20-09.40 lur
12.00-12.40 lur
15:00-15.40 lur
19.40-06.30 søvn

Torsdag
07.30-09.00 lur
11.30-12.00 lur
14.50-15.20 lur
19.50-23.30 søvn
23.40-04.50 søvn + dreamfeed
05.00-07.00 søvn

Læs også: Asiatiske restauranter i Aarhus (7 steder som du SKAL kende)

Fødselsberetning Vera Stonemuse

Dreamfeed?

Som du kan se, så får Vera et dreamfeed eller drømmemåltid (tror jeg at det hedder) omkring klokken 23. Det er det tidspunkt hvor jeg selv går i seng, så et dreamfeed er egentlig bare et måltid, som man giver inden man selv hopper i seng – og som forhåbentligt gør, at baby sover længere om natten. Jeg husker ærligt ikke hvordan det startede, nu har vi gjort det så længe, men mener, at hun vågnede lidt op hver aften omkring det tidspunkt – og så blev det bare en ting, som vi gjorde fordi hun sov så længe efter det. Nu giver jeg hende mad inden hun vågner lidt op eller giver lyd fra sig. Hun sover faktisk imens hun spiser. Jeg larmer lidt på vej i seng, tager hende op på the boob, lader hende spise og så lægger jeg hende igen. Nemt.

Så ja. Lidt er sket! Hun får et dreamfeed hver aften og det fungerer så godt for os. Som du kan se, så er hver aften ikke ‘perfekt’ og hun vågner sommetider flere gange om natten, men ellers arbejder vi os stille og roligt over imod at hun skal sove igennem. Dreamfeed er nice og fungerer, men glæder mig til, at jeg kan sove tidligere hvis jeg skulle få lyst det. Lige nu, så skal jeg vente på at hun får spist omkring klokken 23. Ikke at jeg nogensinde har sovet før klokken 23, men vil gerne ha’ muligheden lol.

Btw. Nu fik jeg lige læst forrige indlæg igennem og Vera sover ikke i sin babynest længere. Det har hun ikke gjort i noget tid. Efter hendes bad, så tager Andreas hende ind i sengen (hun bliver puttet på vores seng nu) hvor de hygger og læser bog indtil hun rubber sig i øjnene. Så kommer jeg ind og ammer hende – og så ligger vi sammen indtil hun falder i søvn. Efter hun har spist, der ved en 23-tiden, så bærer jeg hende over i hendes seng, som også står i soveværelset.

Søvn rutine for baby på 7 måneder

Voila. Det var et lille indblik i hvordan en søvn rutine for baby på 7 måneder kan se ud. I hvert fald hvordan Vera’s ser ud for tiden. Lad mig endelig høre om det kan bruges – og som altid, så kan du fange mig på Instagram.


Eksempler på døgnrytme og søvnrutiner hos en baby på snart 1 år. Min baby. The final stretch. Måske jeg kommer med endnu en opdatering, men tænker, at det er et rigtigt godt sted at stoppe nu. Hun bliver snart et år. 1 år! Det er så sindssygt og jeg ved ærligt talt ikke hvor det her år blev af. Det har været det hårdeste og bedste år nogensinde. Siden sidste update er der sket lidt, men så alligevel ikke. Som jeg startede det her opsamlingsindlæg med, så ammer jeg hende to gange nu og hun sover igennem, hvis man kan kalde det at sove igennem, når man får et dreamfeed serveret omkring klokken 23.

Søvn rutine for baby på 12 måneder

Hun er startet i vuggestue og har gået der en lille måned. Det skulle vi lige finde ud af både i forhold til hendes lure og søvn – og så har vi selvfølgelig været ramt af en masse sygdom (vi er dog stadig lidt forskånede indtil videre…7/9/13) som er gået udover både søvn og appetit. Nu er vi dog inde i en god periode, så tænkte, at det var på tide med en opdatering. Hermed en kopiering af mine noter:

Søndag
08.40-09.30
13.40-14.20
19.10-22.40
22.50-06.00

Mandag
(vuggestue)
19.30-23.10
23.20-06.00

Tirsdag:
(vuggestue)
19.20-23.00
23.10-07.00

De er dejligt korte for tiden, da Vera er begyndt at sove begge lure i vuggestuen. Det tog noget tid at få det på plads – for ikke engang en uge siden, så skulle jeg få hende til at sove, når hun kom hjem fra vuggestue men nu kører det. Sikke meget tid man får foræret når man ikke skal putte i løbet af dagen. Phew!

Anyway. Sådan ser det ud lige nu. Hun sover to semi korte lure om dagen og sover godt om natten. Vi klager ikke. Vi putter mellem 19.00-19.30 og så står hun op mellem 06.00-07.00. Vi har haft nogle dage, hvor vi har været nødt til at vække hende klokken 7 for at vi kunne nå at komme afsted, men nu vågner hun omkring klokken 06.00 hvilket er tidligt, men passer perfekt ift. hendes lure og så kan vi have en rolig morgen alle sammen inden dagen går i gang.

Tak!

Ligesom i min fødselsberetning, så er det her også et langt indlæg, som jeg har klippet sammen – så hvis du synes formatet var lidt underligt, så er det altså derfor. Jeg er ked af, at alle de kommentarer, som var på de forrige indlæg er væk – men det er dejligt med et langt indlæg. For mig. Det roder ikke så meget omme ‘bagved’. Tak for hep og tips til søvn undervejs. Både herinde og på Instagram!

Feel free to share
Subscribe
Notify of

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Læs også
Min fødselsberetning med Vera
Asiatiske restauranter i Aarhus (7 steder som du SKAL kende)
20 ting du skal komme i kurven når du besøger et asiatisk supermarked
Indisk curry med kylling *din nye yndlingsret sgu*
Sådan kan du tage bedre billeder + mine 5 tips til et flottere Instagram feed
5 overvejelser vi gjorde os inden vi købte hus
Kylling i teriyakisauce (få tømt ud i køleskabsskuffen)
Min simple opskrift på asiatisk kyllinge-suppe (som er SÅ god hvis du har ondt i...