
Verdens lækreste dressing med sambal oelek. There I said it. Jeg har opfundet en ny dressing og jeg spiser den alt, alt for ofte. Jeg gider ikke engang smage den til med salt, peber, hvidløg eller citron fordi den er bare så god og fool proof. Det her er en ægte hverdagsopskrift til de dage, hvor det skal gå hurtigt, men hvor smagen selvfølgelig skal være der.
Dressing med sambal oelek
Jeg bruger denne dressing som dyppelse til mine fritter, som dressing i mine burgere, jeg bruger den som dip til mine grøntsager eller som her, i nogle salatbåde med en masse gode sager + en lille smule fried chicken. Jeg ved ikke med dig men jeg har altid et glas sambal oelek stående i mit køleskab. Hvis du ikke kender sambal oelek så er det chilipasta som kan købes i de fleste, nej vent alle, asiatiske supermarkeder. Du kan bruge det til et UTAL af ting og kan du lide spicy (altså god) mad, så skal du have et glas stående derhjemme.
Læs også: 20 ting du skal komme i kurven når du besøger et asiatisk supermarked




Dressing med sambal oelek
Ingredienser
- 2 spsk creme fraiche
- 1 spsk mayonnaise (Hellmann's)
- 1 spsk sambal oelek
Tilberedelse
- Rør alle ingredienserne sammen i en skål.
- Smag til med salt, peber, citron og evt. tørret hvidløg.
Oh yes! Denne opskrift er så simpel, men jeg lover dig, at den er god. Som jeg kom lidt ind på, du ved, øverst oppe, så smager jeg den aldrig til, da den er der for mig, når jeg har blandet ingredienserne sammen. Som altid, så smag dig dog frem, så den bliver helt rigtig for dig.
Vi ses på Instagram, hvor jeg kommer til at vise endnu flere måder at bruge både denne opskrift og sambal oelek, generelt. Uhm. Verdens lækreste dressing med sambal oelek. Og hey. Tjek da også lige min opskrift på nem fried chicken ud!