Tusind tak for alle jeres kommentarer til mit indlæg om digital detox. Det er så fedt, at noget, som kommer lige hjertet og hjernen, kan gøre indtryk. Jeg skrev faktisk indlægget på under en halv time, fordi jeg ved, at det er sådan jeg skriver bedst når jeg prøver at få noget ud. Jeg er ikke altid så velformuleret, så det skal bare ud, hurtigt. Stavefejl og det hele!

Skal jeg være helt ærlig, så har jeg længe forsøgt, at holde mig fra de mere personlige og holdningsbaserede (you know the type) indlæg i en periode, fordi jeg har været lidt bange for, at det hele blev så mig-mig-mig agtigt. Jeg ved sgu ikke om det er den krise, som jeg kom lidt om på forleden, men nogle dage, så hader jeg, at dele så meget ud af mig selv på nettet selvom det kan være fedt. Det er fedt, når det man skriver, bliver modtaget på lige den måde som jeg havde håbet og det er fedt, når jeg hører fra jer på den anden side. Så er man ikke så alene, når man sidder i sin stue og udgiver.

Læs også: Når digital detox er på mode, et spørgsmål til jer og lidt om navlepilleri

Efter at have været syg hele weekenden, så havde jeg den ondeste lyst til cheesecake

Hermed opskriften på nem chessecake, hvis den skulle friste

Det er også fedt, at jeg kan leve af at dele på nettet – den frihed, som jeg har – er intet mindre end fantastisk! På den anden side hader jeg, at det hele tiden skal handle om tal og nærmest intet andet. Jeg er ved at være godt træt af, at min værdi bliver målt i visninger, unikke følgere, engagement, nye følgere på instagram, views og alt det pis. Desværre, så er instagram blevet en ting (elsker selvfølgelig mediet very much) og ens antal følgere i app’en, er nærmest blevet det vigtigste, når man skal have ‘kunder i biksen’ som fuldtidsblogger.

Før instagram, så handlede det mere om indholdet på ens blog – hvad skriver man om, hvad er ens tone of voice og hvor godt er ens indhold – imens det nu, næsten kun handler om det lille tal på instagram, hvilket er så ærgeligt. Jeg kalder forresten stadig mig selv for blogger og ikke influencer, da jeg ikke kan fordrage det ord. Ved faktisk ikke lige hvorfor jeg ikke kan lide ordet, men det kan jeg bare ikke kalde mig selv.

Læs også: HAR DU OGSÅ EN KVARTLIVSKRISE?

Ugh, jeg er ved at være træt af, at det hele altid skal handle om mig. Jeg er ved at være træt af at mit humør ofte er afhængig af hvor mange likes mine billeder får eller om jeg får nye følgere den dag. Sommetider, så tænker jeg om det mon er friheden værd og om jeg overhovedet er landet på den rigtige hylde.

Okay, der er stadig nogle år til min STORE, RUNDE fødselsdag, men jeg tror lidt, at det er der den trykker. Måske er det meget normalt at gå med de her tanker, inden man blir gammel og grå? LOL. Jeg er seriøst stadig 19 år i mit hoved. Kan I forresten huske det her indlæg om at føle sig gammel, som jeg udgav for et par år siden? Ah, to be young and naive. 

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.