Der er sgu ikke langt fra tanke til handling | lidt om et nyt projekt

Sikke en morgen! Hvis jeg kort lige skal ridse op, så vågner jeg op til et tykt lag sne udenfor og det er jo fint og smukt i sig selv, men det er sgu irriterende at traske rundt i, når jeg har en dag på farten. Jeg vågner også op til en Trump nyhed, og øh, hvad sker lige, verden? Jeg går i bad og konstaterer, at jeg ikke har mere ansigtsvask, så bruger en skrubbemaske i stedet. Min hud hader skrubbemaske, men min hud skal vaskes hver morgen, så hul i det. Jeg gør mit hår helt vådt, hiver fat i shampoo’en og ja, den er selvfølgelig helt tom. Selvom jeg prøver at komme vand i flasken, så kommer der ikke noget ud af den.

Fedt. Jeg tjekker håndvasken og finder en ny showergel som er beregnet til at vaske kroppen, tænker hul i det, kommer en klat sæbe i hænderne. Får sæbe-klatten i øjet. Showergel er ikke beregnet til hovedområdet, så sæben er stærk og det svier selvfølgelig i øjnene. Mit syn bliver sløret. Fedt. Skyller mit øje, mit hår, hopper i ud bruseren. Jeg tænker: “fuck det uvaskede hår” hopper i tøjet og laver kaffe. Går tilbage på badeværelset for at tage dagcreme på, men fordi mit syn er sløret, så tager jeg fat i hvad jeg tror er en dagcreme. Jeg smører den på mit ansigt, men den vil ikke tørre ind. Hvad sker der? Jeg tjekker tuben igen og det er en creme vask. Flot. Vasker mit ansigt i håndvasken, men fordi jeg allerede er i tøjet, så får jeg helt våde ærmer. Fedt. Får til sidst den rigtige dagcreme på og nu sidder jeg endeligt med kaffen.

dsc03053-copy
 
ganni-vinterstoevler
 
Ganni vinterstøvler (perfekte til den dag som i dag) (affiliate link)

Jeg har været oppe i en lille time og jeg har nærmest ikke lyst til at træde udenfor en dør i dag, I ved, når man først har en ‘klodset’ dag, så har man det med at blive ved med at være klodset hele dagen. Mon ikke jeg falder på min røv senere i dag? Jeg vender tilbage med en opdatering.

Nå, men nok om min halvkedelige morgen!

Det, som det her indlæg skulle handle om, var at man egentligt bare skal springe ud i nye ting – især når man er inspireret og bare ikke kan lade være. Som jeg skrev i det her indlæg, så jeg er ved at lancere en ny hjemmeside, den er ikke helt færdig endnu, men jeg fik en kommentar hvori der blev spurgt, om jeg mon var ved at lave en side, som indeholdt alle mine opskrifter

ganni-vinterstoevler-4
 
ganni-vinterstoevler-2
 
Det er det ikke, men alligevel, så satte kommentaren et par tanker i gang. Jeg vendte hurtigt mine ideer og de tanker der spirede med Andreas, og en halv time senere var et nyt domæne blevet købt. Jeg har ikke haft helt vildt god tid til at sidde med det de seneste par dage, men hver gang jeg har haft en time eller en halv, så har jeg arbejdet på min nye side. Siden kommer til at fungere som et opskrifts index over alle mine opskrifter, så de er nemme at finde. Jeg vil stadig dele en masse opskrifter herinde, men nu bliver de også samlet på min nye hjemmeside, så hvis man mangler inspiration til aftensmaden eller et helt andet måltid selvfølgelig, så kan man kigge derinde, hvor det er samlet på en nem og overskuelig måde.

Fokus, kommer til at blive asiatisk mad, da det er det vi spiser mest af herhjemme og i går, der biksede jeg en ny opskrift sammen, som jeg glæder mig til at dele på min nye hjemmeside.

Tusind tak for den tanke, Rebecca, jeg er i fuld gang! Jeg regner med at lancere siden denne uge, så hold øje.

Michelle

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

2 Comments
  1. NEJ, hvor fedt! :) Selv tak altså!
    Jeg er jo helt tosset med dine opskrifter og flotte billeder – det bliver så godt!! :)

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.