Blogger, husk din værdi (en kort forklaring og et modsvar)

Phew. Jeg vil gerne lige skrive en kort kommentar til det her indlæg, som jeg skrev forleden. Først og fremmest, så var det mega fedt, at I var så aktive i kommentarfeltet og jeg svarede glædeligt tilbage på alle jeres kommentarer. Det er så sejt, at I også tager stilling til det her, som jeg personligt tror, bliver mere og mere relevant for blogs i fremtiden.

Jeg har modtaget tonsvis af beskeder på Facebook, på mail og så selvfølgelig en masse kommentarer her på bloggen. Jeg fik én som lød nogenlunde sådan her: “Hvordan har det du med de bloggere, som vælger at tage afsted til New York?” og det er jeg sådan set helt ligeglad med. Det må de selvfølgelig helt selv om og det var jo ikke selve turen til New York, som jeg kommenterede på –  turen fungerede egentligt bare som en indledning til indlægget og formålet var slet ikke at ‘hænge’ de bloggere ud, som tog afsted. You do you og alt det der. Nu er der kommet et ‘mod-indlæg’ fra en af dem, som har valgt at tage afsted til New York og selvom jeg forstår hvor hun kommer fra og at jeg er dybest set enig i mange af punkterne, så vil jeg lige knytte en kommentar.

Læs også: Blogger, uanset hvad, så skal du huske din værdi (for du HAR værdi)

Jeg ser intet problem i at tage til New York med et brand, blogge fra turen, modtage en røvfuld produkter, lærer brandet at kende, få mødt en masse seje mennesker og hvad man nu ellers laver. Problemet for mig, lige i dette tilfælde, er at den store virksomhed, tror at det er nok betaling for bloggeren at komme til New York – mod at man arbejder HVER dag og bliver brugt til en kampagne. I det tilfælde, så agerer man model og så skal man altså aflønnes. Jeg ved ikke med jer, men jeg kender ikke en model, som ville skyde en kampagne og arbejde dagen lang, for en tur til New York.

Det er bare i min mening, naturligvis. Mit indlæg, var ikke et angreb på de bloggere som har valgt at tage afsted. Man må da gøre hvad fanden man har lyst til, men det var et opråb til virksomhederne, som tror det er nok med en rejse, en taske eller en shampoo mod et stykke arbejde. Det er det altså ikke. Jeg håber I kan forstå, hvor jeg kommer fra og jeg ønsker virkeligt ikke at skabe drama (det er jeg for gammel til, hvis jeg skal være helt ærlig) men jeg blev bare nødt til at kommentere igen.

Michelle

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

19 Comments
  1. Jeg er helt enig med dig! For mig er det heller ikke et problem, at en blogger gør det, men at virksomheden bag tager det for gode, som en blogger kan give af promovering mm :)

  2. Jeg tænker også at man kan have forskellige mål for sin blog. For nogle er det sikkert ikke noget, de vil leve af for evigt, og de gør det bare for oplevelsen. Og det er jo jo cool og fedt og pissenice at læse om. Så skal man bare ikke kalde andre for grådige…host host. Jeg kunne aldrig finde på at arbejde gratis, jeg ved jeg er mere værd, men jeg er også bare på mange måder ovre den tid i mit liv hvor jeg arbejdede gratis eller underbetalt for at få noget på CV’et.

    1. Åh gud, havde ikke set det med grådighed…

      Måske det er noget med alderen? Jeg gider sgu heller ikke arbejde gratis. Jeg ved efterhånden at jeg er noget værd :)

  3. Jeg er enig med dig, men alligevel synes jeg også at et produkt er en form for betaling. Jeg er godt klar over, at det ikke er penge, men produktet har jo en værdi. Lad os nu sige, at man bliver tilbudt en lidt dyr taske for at skrive et indlæg om den, og det er en taske, man har gået og sukket efter, så slipper man jo for at skulle finde pengene frem og betale for den selv. Men ja, jeg er som sagt enig med dig, men kan på en måde også godt se det lidt fra den anden side :-)

    1. Hej Anne Dorthe. Jeg kan godt forstå hvad du siger og jeg siger da også ja sommetider. Men man skal huske på at man skal betale skat af den vare som man modtager, så den er ikke gratis :)

  4. Super interessant indlæg. Særligt som helt ny blogger tror jeg, at man vil tage til takke med helt små ting og måske man bør gå lidt mere kritisk til sagen? Der er selvfølgelig også forskel på om du er garvet eller helt ny i de tilbud man får.
    Hvor dyrt eller billigt man vil sælge sig selv er jo så op til den enkelte. Nu er der i hvert fald fokus på området

    1. Tak for din kommentar :)
      Jeg har også taget imod ting, som ny blogger men man lærer bare at det ofte slet ikke er det værd.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.