20 ting du skal komme i kurven når du besøger et asiatisk supermarked

Asiatisk supermarked

Hvad skal du lægge i kurven når du besøger et asiatisk supermarked i Aarhus? Eller. I alle byer faktisk. Jeg synes jo, at du skal prøve ALT det du synes ser spændende ud. Men. Er du ikke klar på det, så kommer jeg hermed med mit bud på hvad du skal komme hjem med. Jeg kommer til at nævne min yndlingsbutik i Aarhus flere gange, men jeg er sikker på, at mange de her ting kan findes i dit lokale, asiatiske supermarked.

Asiatisk supermarked i Aarhus

Jeg tror, at jeg besøger ‘Far East Trading‘  på Banegården i Aarhus én gang om ugen for at hente grøntsager (de har nemlig god holdbarhed, og ikke mindst, en god pris) og så selvfølgelig de ting, som jeg kommer ind på nedenfor. Jeg kan bruge så meget tid derinde, for åh, de har altså så mange gode ting! Okay, let’s begin! 

I Far East Trading, så får de friske grøntsager tre gange om ugen og jeg forsøger at ramme en af de dage, hvis jeg skal handle ind. Jeg kan ikke huske de præcise dage (i hvert fald ikke godt nok til at skrive det ind i guiden her) men det står over deres køleskab.

De 20 ting du skal komme i kurven:

I deres kølere, så man kan købe store poser af gode sager, som jeg remser op nedenfor. Jeg er sikker på, at du kan finde det samme i dit lokale, asiatiske supermarked. Hvis ikke, så må du få besøgt Far East Trading!

Friske grøntsager:

Koriander, thai-basilikum (verdens bedste), forårsløg, pak choi, og bønnespirer til nogle af de bedste priser, som jeg har set. Derudover, så køber jeg hvidløg, lime og specielle svampe, såsom shiitake og enoki, hvis jeg vil bruge de ting i en opskrift. Koriander, thai-basilikum, forårsløg, pak choi og bønnespirer holder sig godt i køleskabet, så du finder det altid i mit.

Frosne grøntsager:

Jeg har altid bird’s eye chili, limeblade og edamame bønner (de skal stadig være i deres pods, ligesom på sushi restauranter) i fryseren. Sidstnævnte er en vildt god snack og nemt at lave! Når jeg arbejder hjemmefra, så koger jeg lidt vand i en gryde og kommer jeg en stor håndfuld edamame bønner i vandet. Jeg koger dem så i et par minutter, dræner dem, drysser flagesalt og evt. lime over og så har jeg en snack, som mætter.

Chilien og limebladene bruger jeg direkte fra frost når jeg laver mad. Citrongræs smager fantastisk og er altid godt at have i fryseren.

Forskelligt dej:

Hvis der er noget, som jeg er blevet spurgt om tusind gange, så er det hvor jeg køber ‘dejen’ til mine forårsruller. Jeg ved ikke om man kan købe dem i almindelige supermarkeder efterhånden, men jeg køber dem bare i asiatiske butikker. Pakkerne ligger på frost og fås i forskellige størrelser.

Køb også wonton dej og leg med det, når du har mestret forårsrullerne. Jeg er forresten også begyndt at købe frosne, færdiglavede gyoza. Det er fandme godt og nemt, når det skal gå hurtigt med maden og du ikke orker at kaste dig over at lave gyoza fra bunden. Færdiglavede gyoza skal bare steames på komfuret nogle minutter og så har du verdens lækreste måltid. Har du ikke en bambus steamer (sådan en) så kan de næsten altid købes i et et asiatisk supermarked.

Kokosmælk:

Hvem havde troet at der var så stor forskel på kokosmælk? Det vidste jeg ikke før jeg begyndte at handle i asiatiske supermarkeder – og jeg er sikker på, at du hurtigt kan finde din egen favorit. Prøv dig frem men skal du have en ting i kurven, så er det tørret kokosmælk. Eller coconut cream powder hedder det ofte. Hvis du laver meget asiatisk mad eller meget mad med kokosmælk, så er det en lifesaver med tørret kokosmælk. Sådan en pakke kan du nemlig have stående i skabet og så kan du bruge et par skefulde tørret kokosmælk, hvis du kun skal bruge lidt (og ikke en hel dåse, f.eks.) eller har glemt at købe en dåse kokosmælk. Jeg har altid tørret kokosmælk stående på køkkenbordet. Altid.

Læs også: Min fødselsberetning med Vera

Asiatisk supermarked

Hvor stor forskellen på den flydende kokosmælk og den tørrede er, aner jeg ikke, men det fungerer altså bare at tørret kokosmælk i skabet. Jeg kan nemlig sagtens få sådan en pakke pulver til at række til omkring 10-15 retter. Pakken koster vist omkring en tyver, alt efter hvilken du vælger, så der er god value for money i sådan en. Opdatering: dengang jeg delte det her indlæg første gang, så kostede tørret kokosmælk 20 kr. men nu koster en pakke over 40 kr. Damn you all!

Currypaste:

Nærmest det vigtigste på denne liste! På billedet her er mine favoritter når det kommer til currypaste. Ved ikke om de har et dansk navn? Anyway. De er basen til nærmest ALLE mine asiatiske opskrifter. Intet mindre. Du skal blot bruge et par skefulde af the paste og så din ret pakket med smag. Currypaste er egentlig bare en masse krydderier og urter (chili, thai ingefær og meget mere) som er blandet godt sammen til en pasta. Bøtten kan stå på køl og den kan holde sig meget længe.

Tror vi er igennem sådan en bøtte på… længe. Både fordi man ikke skal bruge så meget, men også fordi vi veksler mellem de forskellige varianter. Laver du asiatisk mad, så er de et MUST HAVE! Du kan også købe ‘breve’ med en lille portion currypaste i til under 10 kroner, hvis du bare gerne vil prøve en currypaste uden at købe en hel bøtte. En bøtte koster mellem 30-40 kr. (damn you inflation) men der er heldigvis til mange retter i sådan en.

All the liquids:

Jeg elsker denne soja sauce. Healthy Boy Brand, som er den gule. Der er et utal af forskellige slags soja og saucer, men denne soja, må du love mig at tage med hjem i kurven. Den er let, ikke så salt og smagfuld. Derudover, så skal du have Kikkoman soja selvfølgelig! Førstnævnte er god til at komme i maden, imens sidstnævnte er god til at dyppe i. Men altså. Whatever works for you. Udover soja, så køber jeg altid kondenseret mælk, tahini (der er mange forskellige slags), mirin, oyster sauce, sød eller stærk chilisauce, chiliolie, sesamolie, ponzu og sriracha. Og kewpie mayo. Selvfølgelig. Med de her ting, så kan du altid lave et utal af gode og asiatiske retter.

Krydderier:

Gå amok i krydderihylden. Der er virkelig mange penge at spare på krydderier, hvis du køber dem i et asiatisk supermarked. Du skal altid købe: garam masala, spidskommen, kardemommefrøkapsler, kanelstænger, røget paprika, tørret ingefær, tørret hvidløg, tørret løg og ikke mindst, tørret chili.

Det løse:

Husk også at købe sorte, ristede sesam, peanuts, nudler, ris og spicy rejechips. I vinterperioden (eller hvis vi skal på ferie til et sted, hvor der kan komme problemer… med maven, lol) så køber vi masser af Yakult, som du finder på køl. Det er en lækker, lille probiotisk mælke drik, som jeg tror, at alle asiatere kender og drikker. Både en god snack og så er den bare god for maven!

Læs også: Sådan kan du tage bedre billeder + mine 5 tips til et flottere Instagram feed

Asiatisk supermarked

Asiatisk supermarked i Aarhus

Jeg køber også keramik. Eller hvad man kalder det. De her asiatiske skåle har jeg efterhånden masser af, i store og små størrelser. Jeg har også købt spisepinde, suppeskeer og bambusspyd i et asiatisk supermarked.

Så! Det var mit bud på hvad du skal gå efter når du besøger et asiatisk supermarked i Aarhus. Eller andre andre asiatiske supermarkeder for den sags skyld. Jeg håber, at listen kan bruges og lad mig endelig høre hvis du synes, at der mangler noget på listen. Jeg har helt sikkert glemt noget for jeg køber MEGET og mange forskellige ting. Skriv også hvis du har fundet noget andet lækkert i et asiatisk supermarked. Have fun! Jeg ved at det kan være lidt nervepirrende at gå derind (ifølge min indbakke i hvert fald) men jeg lover, at der er guld at finde!

Vi ses ovre på Instagram!

Feel free to share

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

17 Kommentarer
Oldest
Newest
Inline Feedbacks
View all comments
Læs også
4 eksempler på døgnrytme og søvnrutiner (baby’s første år)
Asiatiske restauranter i Aarhus (7 steder som du SKAL kende)
Min simple opskrift på asiatisk kyllinge-suppe (som er SÅ god hvis du har ondt i...
5 overvejelser vi gjorde os inden vi købte hus
Kylling i teriyakisauce (få tømt ud i køleskabsskuffen)
Min fødselsberetning med Vera
Asiatisk omelet (som kan spises morgen, middag og aften)
Sådan kan du tage bedre billeder + mine 5 tips til et flottere Instagram feed