
Asiatisk omelet som kan spises morgen, middag og aften. Og ja denne nemme ret kan spises alle tider af døgnet… men det er måske en lidt for vild morgenmad? Who am I to judge. Vil du spise denne ret til morgenmad, så skal du da det! Som jeg har vist på Instagram (ej ved ikke om jeg har vist det endnu men…det kommer) så skærer jeg altid rejer ‘over’ ned langs ryggen. Jeg har gjort det i flere år, men nu er det mere aktuelt end nogensinde fordi we gotta save that money. Jeg gør det for at få mere ud af én reje. Hvis det giver mening! Det giver mening på min Instagram når det er lol.
Asiatisk omelet med rejer og sesamolie
Anyway. Denne opskrift har det hele. Den er, som sagt, mega nem og har masser af smag. Hvis du ikke er til chiliolie, så kan du selvfølgelig bare droppe den og bruge en anden dressing i stedet, men det løfter altså lige retten med sådan en olie. Chiliolie er forresten mega nemt at lave, så jeg synes helt sikkert, at du selv skal prøve at lave sådan en, hvis du ikke har! Nu til selve opskriften:
Læs også: Tilbage hvor det hele startede…




Asiatisk omelet
Ingredienser
- 4-5 stk æg
- 2 tsk sesamolie
- ¼ tsk salt
- 2 spsk smagsneutral olie (raps eller solsikke, f.eks.)
- 1 håndfuld rejer (uden skal)
- 3 fed hvidløg (finthakket)
- 1 håndfuld ærter
- 1 stk forårsløg (i skrå skiver)
Noter
Tilberedelse
- Bland dine æg i en skål med sesamolie og salt.
- Kom 1 spsk olie i en pande og varm op på medium. Tilføj både rejer og hvidløg på samme tid og steg sammen indtil rejer har skiftet farve (hvis du bruger rå rejer) og hvidløg er begyndt at få farve. Kom i en en skål.
- Tør panden af med et stykke køkkenrulle og kom 1 spsk olie i panden. Varm op på medium igen og tilføj æg. Brug spisepinde til at røre stille og roligt rundt. Ægget skal lige nå at sætte sig inden du tager ægget af panden.
- Så er det bare med at samle retten! Kom æg nederst og tilføj så rejerne.
- Eat it while its hot og server med ærter, forårsløg, ris og evt. lidt chiliolie.
Voila! Asiatisk omelet
Lyder det ikke sådan rimelig lækkert? Det her er jo bare bare verdens nemmeste opskrift – og både hvidløget og sesamolien giver så meget smag til retten! Jeg elsker æg og omelet, da det er nemt (hvor mange gange skal jeg lige nævne hvor nemt det er at lave denne ret…) og så kan man virkelig hurtigt få lækkert og mættende mad på bordet. Eat it while its hot! En anden god og lækker opskrift kan findes lige her: “Indisk curry med kylling *din nye yndlingsret sgu*“. Det er en af mine absolutte favoritter. Intet mindre.