7 serier på Netflix (som jeg troede var dårlige men faktisk var ret FANTASTISKE)

Hermed en liste med dårlige serier på Netflix. Agtigt. Det er alle sammen serier, som jeg startede med at se når jeg manglede lidt baggrundsstøj inden jeg skulle i seng. Hver eneste serie er dog endt med at fange mig. På den gode måde! Så. Hermed en liste med dårlige serier på Netflix, som faktisk er ret fantastiske. Der er ikke nogen af dem som er specielt dybe og det er heller ikke serier som man husker for evigt, men er du træt af at se ‘Friends’ så synes jeg helt sikkert at du skal tjekke dem ud.

Dårlige serier på Netflix

Jeg har allerede lavet en stor serie guide til Netflix (De 35 bedste serier på Netflix – en guide til gode serier i 2019) og der er også nogle gengangere, men på listen her, så har de alle det tilfælles, at de er lidt fordøjelige og gode til dage, hvor man skal helt ned i gear… og bare slå hjernen fra. I den store serieguide finder du alle slags serier, så mangler du en ny serie til din Netflix-liste, så vil jeg klart anbefale dig at tjekke den ud. Let’s get to it! 

Læs også: 5 små tricks (sådan bliver du bedre til at smalltalke hvis du er en stille type)

1. The Good Place

Yes, jeg har spammet dig med denne serie. Især ovre på Instagram. Men. For pokker. Hvor tog den dog bare røven på mig. Jeg troede at det bare var endnu en komedieserie, men det er det ikke. Serien handler Eleanor Shellstrop, som vågner op i ‘the Good Place’ som basically er himlen. Hun er død og pga. hendes gode gerninger er hun endt der, men der er noget som ikke helt stemmer. Se den!

2. Jane the Virgin

Netflix anbefalede denne serie til mig hele tiden og da jeg VIRKELIG ikke havde noget at gå igang med, så satte jeg serien på. Jeg er vild med den. Intet mindre. Man når lige at tænke, at den er lidt over the top, men i løbet af kort tid, så finder man ud af at der en speciel grund til at den er det. Serien handler om Jane, som bliver gravid selvom hun er jomfru. Hvordan det sker og hvorfor… må du selv finde ud af.

3. Unbreakable Kimmy Schmidt

Jeg har elsket denne serie lige fra første minut. Den er ved at have nogle år på bagen, så jeg kan ikke huske hvorfor jeg satte den i gang. Jeg ved bare at jeg anbefaler den til alle, som har god humor. He he. Serien handler om Kimmy, som har levet i en bunker i mange år pga. the Reverend, som havde fortalt hende at jorden var gået under. Man følger så hendes liv i New York efter hun er kommet op til overfladen igen. Den er så god! Se den, hvis du kunne sjove karakterer. Titus Andromedon. I’m lemonading. Jeg siger det bare.

Læs også: 5 områder og seværdigheder du SKAL opleve i Tokyo (according to me of course)

4. Insatiable

Denne serie fik så meget hate i USA så jeg blev simpelthen nødt til at se den! Serien handler om (Fatty) Patty, som går i high school. Hun er tyk og bliver mobbet i skolen… lige indtil hun kommer ud for en ulykke og ikke kan spise. Hun bliver derfor tynd, populær og en ægte pageant queen. Hun vil dog have hævn over dem, som mobbede hende og kommer derfor ud i en masse uheldige situationer. Serien er totalt over the top og jeg kan sgu godt lide den! Sæson to lander på Netflix lige om lidt og jeg glæder mig!

5. Rupaul’s Dragrace

Det her var også en serie, som jeg ikke rigtig orkede se. Hvor spændende kunne dragshows lige være? Det viser sig, at de kan være rigtig spændende og jeg er simpelthen blevet så vild med serien! Serien er egentlig et talentshow, hvor drag queens fra hele USA dyster om blive “America’s next drag superstar”. Det er bare imponerende det de gør, de tager nogle dybere emner op uden at det bliver for belærende og så bliver man bare så vild med deltagerne.

6. Santa Clarita Diet

Åh. Jeg får Tokyo flashbacks når jeg tænker på denne serie. Andreas og jeg så nemlig hele første sæson på vores første tur til Japan. Når vi havde ondt i fusserne om aftenen så smed vi denne serie på computeren imens vi spiste take-away i sengen. Åh, det var bare så skønt. Nå men altså! Serien handler om Sheila, som pludselig bliver til en slags zombie. Resten af sæsonen følger vi så hende og hendes familie, imen de forsøger at finde en kur… og holde hende mæt. Serien er sjov og klam (in a good way).

7. Brooklyn Nine Nine

Serien som du kan se igen og igen. Og igen. Der er nemlig så mange gode og subtile jokes blandet i denne serie, at man kan sagtens se den mange gange, uden at det bliver kedeligt! Jo mere man ser den, jo bedre lærer man også karaktererne bedre at kende – og det gør kun serien endnu sjovere. Den er nemlig karakterbåret og de alle sammen simpelthen så sjove. Lad mig høre hvem din yndlingskarakter er? Min er nok… Raymond Holt. Helt kort, så handler serien om en politistation i Brooklyn og de mennesker som arbejder der.

Dårlige serier på Netflix

Phew, det var mit bud på dårlige serier på Netflix, som stadig er ret gode. Har du nogle gode serier at tilføje til listen, så skal du bare smide en kommentar nedenfor!

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.