5 uhyggelige film og serier på Netflix (som er perfekte til efteråret)

Inspireret af Andreas og mit besøg hos Phobiarama i weekenden, så tænkte jeg, at jeg ville dele et par ‘uhyggelige’ favoritter fra Netflix, som jeg/vi har set den seneste tid. Først, så vil jeg dog gerne fortælle lidt om vores oplevelse med Phobiarama (se lige traileren for oplevelsen her) som er et moderne spøgelses-hus (og kunst installation) som foregår i en stor, sort kasse på Bispetorvet i Aarhus, i forbindelse med festugen.

Det er lidt svært at forklare hvad der sker i kassen for som jeg skrev til Ditte, så var det både underligt, uhyggeligt, sjovt, kedeligt og smukt på én gang. Der blev skreget og undret og grint, så det er lidt svært at forklare hvad der sker uden at afsløre for meget, men det er klart en tur, som jeg vil anbefale at man tager, hvis man får muligheden! Der er udsolgt for billetter i forsalg, så man bliver nødt til at møde op inden showstart og håbe på, at der er nogle billetter tilbage. Prøv den tur!

Læs også: Sådan laver du den perfekte billedvæg (inkl. 7 gode tips og tricks fra jer)

American Horror Story ‘Cult’

Okay, lad os starte med serien, som inspirerede mig til at lave denne liste og som Andreas og jeg er sluger afsnit af for tiden! Jeg har jo skrevet om American Horror Story utallige gange (den eks. nævnt flere gange i min guide til Netflix: De 29 bedste serier på netflix – den største guide til netflix (2018)) men for ikke så længe siden, så kom sæson 7 på Netflix og den er simpelthen så god. AHS er jo en antologi-serie så hver sæson er helt forskellig fra den forrige, men denne handler om præsident valget i USA, klovne og fobier. Uh, det er er godt! Indtil videre. American Horror Story har det med at køre tingene for langt ud sommetider, men vi er halvvejs igennem og stadig glade.

Cabin in the Woods

Nok en af mine yndlingsfilm, ever. Jeg ved ikke hvorfor, at jeg er så vild med denne, men jeg har set den så mange gange – og jeg bliver ved med at vende tilbage til den. Den er sjov, underlig og med gode twists, så den krydser det meste af hos mig! Filmen fra 2012 handler om en gruppe venner (det er 5 arketyper fra gysergenren, så har jeg vist ikke sagt for meget) som skal tilbringe en kort ferie i ‘cabin in the woods’ og i løbet af kort tid, så begynder der at ske underlige ting i hytten.

Læs også: Lidt om mit nye yndlings-galleri i Aarhus og lidt nyt til billedvæggen

Black Mirror

Ditte kan ikke lide denne serie – men det må være fordi at hun har dårlig smag i serier – hø hø. Generelt, så er vi bare helt uenige, når det kommer til serier, så hvis I kan lide dem, som hun anbefaler, så kan I nok heller ikke lide denne. Hvis I ikke kender Black Mirror, så det er ‘teknologi’ serie og handler om de fordele og ulemper der kan være ved vores brug af teknologi – alle afsnit står alene så historierne er helt forskellige – men alle afsnit giver stof til eftertanke. A must watch! 

Bates Motel

Det er ved at være længe siden at jeg har set denne serie, men derfor er den stadig en anbefaling værd! Serien handler om Norman Bates og er prequel til filmen Psycho – her følger vi Norman og hans mor, Norma, som har et ret underligt forhold til hinanden og man får svar på hvorfor Norman er blevet (så skør) som han er.

Læs også: Sådan bruger jeg belysning i indretningen + et kig ind i mine 3 yndlings rum

The Ritual

Det her er en gyserfilm til dem, som ikke kan lide gyserfilm. Giver det mening? Den er nemlig i uhyggelig, men ikke på den der måde, hvor du bliver helt vildt bange og ikke kan gå på toilettet alene dagene efter. Full disclosure – det er ikke bedste film i verdenshistorien, men jeg synes, at den var god og et kig værd, hvis man har lyst til at se noget nemt og underholdende. The Ritual handler om en gruppe venner, som beslutter sig for besøge den svenske natur (i stedet for en vild fest tur som de normalt ville) for at komme videre efter en af deres kammerater blev dræbt under et røveri. Under turen, så beslutter de sig for at skyde genvej gennem skoven – og det skulle de nok ikke have gjort.

Happy watching!

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.