5 (nej 6) restauranter i Aarhus som får dig i julehumør (selvom du ikke spiser julemad)

Reklame | Puha, så ramte vi december. Hvordan er det lige sket? Det her år er bare fløjet afsted. Er sikker på at du føler det samme. Nåmenaltså. Lad os komme til det som det handler om. Jeg har skruet op for restaurant besøgene de her dage, da jeg ikke har et arbejde, hvor jeg kan tage til julefrokoster. Du ved, ikke de der “rigtige” julefrokoster, som alle dem med rigtige jobs er til –  og derfor har jeg samlet en håndfuld restauranter, som får mig lidt i julestemning. Does that make sense? 

Restauranter

De fleste af restauranterne på listen har alle sammen det tilfælles, at de har fået ny menu i forbindelse med vinter – og jul. Ikke alle restauranter har decideret julemenuer, men for pokker, hvor gør de mig bare i godt humør. Første sted på listen er Langhoff & Juul, som… Ja. Nærmest altid er med på mine lister. Læs med!

Læs også: 3 labre cocktails med ‘EAGLE’ TONIC og en opskrift på asiatisk hors d’oeuvre

Langhoff & Juul

For nyligt, er der kommet ny menu hos Langhoff og Juul – og den skulle Andreas og jeg selvfølgelig ned og prøve. Fordi det snart er jul, naturligvis og fordi den lød ret lækker. Vi valgte deres ‘Klassikerne’ menuen, som bestod af tre smukke retter. Retterne var ikke deciderede juleretter, men de var alle sammen julehygge adjacent og ret klassiske. Helt ligesom det gerne må være i december.

De beskriver dem selv sådan her: “Glæden af en velkendt ret. Et minde. En smag af barndom. Af nærvær og kærlighed. Det gode og det enkle. Det, der aldrig går af mode…” Andreas og jeg kom i julehumør imens vi spiste de tre lækre retter. Ren hygge. Vi fik skaldyrssuppe med saltet torsk, glaseret svinebryst i æblecider (omg, yes) og mandarinmousse med mørkchokolade, rom-is og lune rosiner. Især desserten var mega juleagtig og var en helt perfekt afslutning på måltidet. Hvad er det med lune rosiner?

Læs også: 5 områder og seværdigheder du SKAL opleve i Tokyo (according to me of course)

Klokken

Jeg ved ikke med dig, men for mig, så handler julefrokost rigtig meget om… snaps. Og god dansk mad. I enorme mængder! Mit go-to sted, når det handler om lige netop de ting, er selvfølgelig Restaurant Klokken, som du kan finde i Mindegade. Indretningen er så sej og oldschool på den helt rigtige måde, maden er lige som man kender den (og som den skal være) og så kommer man bare i så god stemning. Især når der er rigelige mængder snaps på bordet.

Vi var dernede for et par uger siden med @makass og hendes Instahusband. Faktisk, så var vi der aftenen inden vi alle fire daffede mod Hamborg, morgenen efter. Husk at tjekke mine guides til Hamborg. Det kan ikke anbefales at drikke så meget snaps inden man skal på roadtrip. Blot en lille life lesson herfra. Vi hyggede os dog SÅ meget på Klokken! Jeg bestiller altid deres wienerschnitzel fordi smørsovs. Mums!

Læs også: Sådan kan du tage ENDNU bedre billeder


Ghrelin

Forrige fredag, så var Andreas og jeg forbi Ghrelin, som ligger ude på Aarhus Ø. Det er sjældent at vi er ‘helt derude’ da vi bor i den absolut modsatte ende af Aarhus, men jeg havde alligevel gået forbi restauranten flere gange og tænkt: “Hmm, gad vide om det er godt derinde?” Det er godt. Og ret fancy. Fancy på den den der jyske måde, som jeg elsker. Tjek deres menukort ud lige her. Vi fik deres ‘Grand Appetit Menu’ og det var simpelthen så, SÅ skønt. Kan klart anbefales!

Vi fik menuen med hjem bagefter og jeg sidder med den i hånden nu. Umiddelbart kan jeg tælle 10 lækre serveringer udover de 3 labre snacks, som vi fik. Holy moly! Jeg vil ikke gå det hele igennem men… vi fik pocheret hummer med syltet kamille, tunterrine med blæk – og så fik vi trøffel, trøffel og mere trøffel. That.Is.All.

Læs også: Hvordan og hvornår finder man ‘ro’ i det man laver?

Madklubben

Madklubben gør det jo altid godt og er forleden var jeg dernede for at holde den absolut mindste julefrokost. Vi var nemlig kun to. He he. Kan man kalde det for en julefrokost? Oh well. Det var i hvert fald helt perfekt. De seneste par uger, så har jeg haft den vildeste craving efter RISALAMANDE, så ligeså snart Madklubben (vi var på den nede på havnen) fik julemenu, så var jeg på pletten. Litterally. Jeg var dernede dagen efter eller sådan sådan noget.

Vi endte med at dele en masse mad. Så meget mad at der ikke var plads til det hele på bordet og vindueskarmen blev derfor taget i brug, så der var plads til det hele. Oksecuvette med timiansalt, alt for mange fritter, rødbedesalat, confiteret and med grønkål and the works (meget juleagtigt) og selvfølgelig… Risalamande. Den bedste jeg længe har fået, tror jeg. Den var pimpet med kirsebærsauce, kirsebærstøv og brændte mandler.

Læs også: 5 områder og seværdigheder du SKAL opleve i Tokyo (according to me of course)

Kiin Kiin

Den nye restaurant Kiin Kiin i Aarhus var jeg ‘desværre’ forbi inden de fik julemenu på menukortet, så selve julemenuen, kan jeg ikke sige så meget om. Men. Jeg ville lige tippe om den, alligevel. Den lyder nemlig ret fantastisk. Her kan du få tun-tatar med wasabi sesam og ingefær, braiseret gris i five spice bouillon med syltet græskar og jasmin ris og til sidst… banankage med saltet kokosis og blød karamel. Lyder det ikke bare for lækkert? Stadig ikke juleagtig, men julehygge for mig handler virkelig meget om stemningen, om forkælelse af (andre) og sig selv – og masser af god mad.

Læs også: 5 restauranter i Aarhus som får dig i julehumør (selvom du ikke spiser julemad)

Grappa Piccolo

Til at starte med, så havde jeg kun 5 lækre spisesteder på denne liste, MEN, så var jeg forbi Grappa Piccoli i fredags – og nu er der altså hele 6 steder på listen. Jeg blev nødt til at få det her sted på også! På Piccolo har de nemlig en decideret julemenu, som var intet mindre end fantastisk og som har god value for money, som du ved at jeg elsker. Tjek deres julemenu ud lige her. Menuen er fast og koster 300 kr. for forret, hovedret og dessert. Der er et stort udvalg af mad og man bliver mæt! Især forretten var jeg vild med, men uh, deres dessert med mascarpone var også skøn. Tjek det ud!

Håber du kan bruge min lille liste. Husk endelig at tagge mig på Instagram, hvis du besøger en af stederne pga. denne liste. Altså. Du skal ikke, men jeg synes bare, at det er så pokkers hyggeligt at følge med. Have a good one! 

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.