5 økonomiske mål for 2021 (i 2021 vil jeg…)

Velkommen tilbage! Er du klar på at læse mine 5 økonomiske mål for 2021? Jeg håber, at du allerede har læst del 1 og er klar til runde 2. Hvis ikke, så kan du finde indlægget lige her: “Mine økonomiske mål for 2021“. Det her indlæg skal handle om konkrete ting, som jeg, og vi, kan gøre i år for at få (hopefully) flere penge mellem hænderne og mere ro i sindet. Imens jeg skriver det her, så er Danmark lukket ret meget ned (det her er skrevet i midt februar) og there is no time like the present til at kigge sin “økonomi” igennem. Okay. Lad os komme igang.

5 økonomiske mål for 2021

Det her er vel en form for nytårsforsæt. Jeg elsker at lave forsæt og lave mål for det nye år og jeg har egentlig lavet dem hvert år, i mange år. Jeg har også delt dem herinde. Hvert år, så er det det samme. Der er altid mange, som skriver, at de ‘er imod nytårsforsæt’ men altså… Jeg elsker at lave mål og for mig er det naturligt at kigge tilbage og frem, når et år skifter. Især efter det kedelige år, som 2020 har været. Så i 2021 vil jeg…

1. Tage stilling til de profiler

…som jeg følger på Instagram. Okay, lad os starte listen med noget nemt, som vi kan gøre. Gå din liste igennem på Instagram og tag stilling til om profilerne ‘giver’ dig noget. Hvad er det med økonomi at gøre tænker du sikkert? Jeg ved ikke med dig, men Instagram er det sted, hvor jeg bliver inspireret allermest til at købe ting, både til mig selv og til boligen! Det er svært ikke at blive fristet af rabatkoder, store, dyre biler eller boliger, det hele!

Det her år, så er jeg begyndt at slukke eller stoppe med at følge dem, som *trigger* mit shoppe-gen. Jeg er, for eksempel, stoppet med at følge og læse Ganni’s nyhedsbrev. Jeg synes, at de laver nogle super flotte ting, men prisen er for høj til kvaliteten (i min optik) og så bliver jeg simpelthen så fristet, når de har udsalg. Så derfor var det en bye bye herfra. Det er faktisk dejligt og det er vildt hvor hurtigt man glemmer at holde sig opdateret med ‘alt det nye’. Du skal selvfølgelig være velkommen til at stoppe med at følge mig, også. Jeg prøver at holde en balance, men jeg forstår godt, hvis det ikke gavner dig, at følge med hos mig.

Læs også: De 7 bedste programmer på HAYU

5 økonomiske mål for 2021

2. Forøge min indtjening

Hvordan vil jeg så gøre det? Ja. Det store spørgsål. Hvordan gør jeg egentlig det? Hvordan kan du gøre det, selv? Det her bliver nok lidt af en tankestrøm uden et egentligt resultat, da jeg ikke helt har løst hvordan jeg har tænkt mig at gøre det her. Det har vist noget med min personlighedstype at gøre. Læs mere, btw, om personlighedtyper i mine stories her og tag din egen test her: 16 personalities. Jeg elsker det og det var en øjenåbner for mig at tage en test.

Min personlighedstype får mange ideer. For mange ideer og jeg har fandme også haft mange i de her år, men, som jeg kan læse mig frem til, så har jeg behov for en partner, som tager de her ideer og griber dem. Jeg er dog nok kommet frem til at jeg gerne vil begynde at sælge mine egne produkter. Coming soon. Selvom du ikke er selvstændig eller egen chef, så vil jeg da klart anbefale dig, at kigge på flere streams of revenue, hvis du nu skulle blive fyret, miste interessen for det du laver, eller bare gerne vil tjene flere penge. Del endelig dine tanker om hvordan man/vi/ I kan tjene flere dollars med mig, så får jeg dem delt med andre, som står i samme situation.

3. Bruge mindre tid at arbejde og mere frihed

Jeg har et vildt mål om at arbejde 2 dage om ugen + det løse. Hear me out. Jeg kan ikke lade være med at dele hver eneste dag. Det er både arbejde og hobby, når jeg hænger ud på Instagram, så det er lidt svært at dele op, men jeg er så ustruktureret med min tid – og jeg tror, at jeg ville få meget mere ro i hovedet (og tid, ikke mindst) hvis jeg fik lavet et system, hvor jeg kunne nå det meste af mit ugentlige arbejde på kun to dage. Om det kan lade sig gøre, ved jeg ikke. Der sker meget behind the scenes, især med det nye hus, og jeg har droppet at have en agent, hvilket betyder, at jeg skal bruge ret meget tid på salg, dialog, struktur og afrapportering, men det er klart noget, som jeg vil have fokus på i det nye år.

Det fungerer for mig, lige nu, men i løbet af året, så må jeg tage stilling til om jeg skal have en agent eller hjælp på anden måde, så jeg kan købe min tid tilbage og ryge ‘ned´ på de to arbejdsdage.

4. Begynde at investere mere struktureret

Hvordan? Indtil videre, så har jeg overført en kæmpe slat til mit depot hos Nordnet, som skal bruges i løbet af året. Jeg havde egentlig skrevet, i det forrige indlæg, at jeg ville spare 4.000 kr. (udover de 4.000 som skulle investeres hver måned) op på min ‘almindelige’ opsparing hver måned, men det tror jeg, at jeg skruer ned på. I stedet, så kommer jeg til at investere dem, også, så mit investeringsbeløb bliver en del højere end jeg hvad regnede med, da jeg overførte i første omgang.

Min opsparing er nemlig stor nok. Lige nu, så indeholder den omkring et års faste udgifter, hvilket er den mængde, som jeg gerne vil have på den konto. Hvad har du på din opsparing eller hvad er dit mål og hvorfor? Let me know. Jeg har sat en månedlig betaling op i Nordnet, så jeg ikke skal røre ved det hver måned. Skal jeg det, så får jeg det ikke gjort.

Læs også: 7-ish aktive rabatkoder og konkurrencer

5 økonomiske mål for 2021
5 økonomiske mål for 2021

5. Finde endnu flere måder at spare

… Uden at gå på kompromis med noget. Det her er lidt en forlængelse af punkt 2. Jeg vil nemlig gerne forøge min indtjening, men, jeg vil samtidig også spare endnu flere steder, end hvor jeg allerede gør. Som jeg skrev i det her indlæg: “Spar penge i hverdagen (15 tips du selv kan bruge)” så kan jeg godt lide, at gå efter gode tilbud. Altså decideret gå efter det. Det har jeg af flere grunde ikke haft mulighed for i år.

Jeg vil gerne gøre det endnu mere i det nye år. Jeg elsker at nemlig at gå. Jeg elsker at høre podcasts. Mange synes måske, at det er spild af tid, men jeg vil gerne skrue ned for arbejde (punkt 2) og bruge tiden på ting, som at handle. Det lyder lol, men du slår så mange fluer med et smæk. Du får motion, du får lyttet til det, som du gerne vil høre (jeg elsker educational podcasts og podcasts som får mig til at grine), du får frisk luft og du sparer penge. Jeg elsker det. Hvis du har et godt money saving hack, så giv det endelig videre!

Liste med gode podcasts

Jeg elsker podcasts. Ligesom blogmediet, så er det en gratis form for underholdning og du kan finde alt at lytte til. Jeg hører det konstant, så derfor har jeg naturligvis lavet et par indlæg, som du kan læse lige her: “10 uhyggelige podcasts (til de kolde og mørke vintermåneder)“, “De 11 bedste podcasts (hvad er binge worthy i 2021?)“, “De 5 bedste podcasts i 2021 *both new and old*” og “De 7 bedste true crime podcasts (der er så meget mere end SERIAL)“.

5 økonomiske mål for 2021

There you have it. Mine 5 økonomiske mål for 2021. Vi ses på Instagram, hvor jeg laver en (hvis jeg ikke allerede har) en #moneymuse fane, hvor jeg samler alle de her tanker. Jeg elsker at høre fra dig derude, så del endelig under hashtagget eller send mig en besked et eller andet sted. Jeg skal nok se den. Jeg er, btw, ved at brygge på et indlæg, som handler om de ting, som jeg ikke sparer penge på. Jeg elsker at spare på bunden, men jeg elsker fandme også at bruge $$$.

Feel free to share
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments
Læs også
7-ish aktive rabatkoder og konkurrencer
3 ideer til en julefrokost menu *med et twist*
5 gode genbrugsbutikker i Aarhus (en miniguide)
Opskrift på fried rice (som er den lækreste måde at bruge de fleste rester)
Opskrift på verdens bedste veganske curry (intet mindre)
Den bedste erstatning for kokosmælk *ikke flere dåser*
En nem måde at måde at skjule et fjernsyn (if it’s ugly)
Opskrift på nem chiliolie (du kan og VIL hælde den på ALT) #1