5 nye-ish og gode serier på Netflix (oldschool reality, sci-fi og…)

Lige et par gode serier på Netflix. Det er ikke fordi at vejret skriger: “Bliv indenfor og se TV” men for pokker… Der er godt nok mange gode ting at se på Netflix de her dage og som du måske ved, så er kulde, regn og indendørshygge faktisk helt OK med mig. Nå men altså. Denne korte liste bliver en blanding af alle mulige random ting. Der er gammelt reality at finde (finally) men også en ny sci-fi serie og en serie som handler om at få “boots on the moon”. Der er også lige kommet ny sæson af et dejligt mad- og rejseprogram. Ja. Der er sgu lidt af det hele.

5 nye og gode serier på Netflix

Jeg har tidligere skrevet: “7 serier på Netflix (som jeg troede var dårlige men faktisk var ret FANTASTISKE)” og “De 35 bedste serier på Netflix – en guide til gode serier (2019)” som skal skæres lidt ned. Det er sindssygt langt det indlæg men jeg står ved det. Der er stadig mange gode serier at finde på den liste, så tjek også den liste ud, hvis du ikke finder en ny serie du kan binge her. Okay. Tilbage til det her indlæg og de nye serier på Netflix.

Læs også: 7 serier på Netflix (som jeg troede var dårlige men faktisk var ret FANTASTISKE)

Gode serier på Netflix

Keeping up with the Kardashians

Don’t judge me. Med alt hvad der sker i verdenen lige nu, så er det dejligt at slå hovedet fra – og se noget, som man ikke rigtig kan bruge til noget. Du skal huske at være oplyst omkring hvad der sker omkring dig. Selvfølgelig. Men! Det er, som sagt, også helt okay at slå hovedet fra sommetider og bare se noget crappy reality tv. The Kardashians needs to introduction, men det er først nu, at vi kan se deres program på Netflix. Det er meget binge-able og så er det sjovt at se hvordan det hele startede. Der er nemlig kun de helt gamle sæsoner der er derinde indtil videre, men det er også helt okay. Hvis du ikke har set serien, så kan den anbefales!

Real Housewives of New York

Vi bliver i samme stil som med Keeping up with the Kardashians. Jeg har længe (som i flere år) fortalt om denne reality serie, men man har kun kunnet se den på dårlige streaming tjenester eller på TV3 who knows when. Hvis det ikke kan streames, så ser jeg det ikke! Anywho. I Real Housewives serien (der mange at vælge imellem og mine favoritter er New York og Beverly Hills) følger vi en håndfuld kvinder i forskellige byer. De lever alle “the high life” og har penge – og så omgiver de sig alle med en masse drama. Jeg så ikke Real Housewives of New York de første sæsoner da serien kom ud, men jeg satte den på forleden, og den holder altså. Masser af god drama! Første sæson er fra 2008 og det er, ligesom med KUWTK, sjovt at se hvordan det hele startede. Mange af dem fra 2008 er stadig med i serien i dag. Go, Ramona.

Snowpiercer

All right. Nu til en ægte serie. Ikke mere reality Tv. Denne sci-fi serie er baseret på filmen af samme navn. Filmen er skrevet og instrueret af Bong Joon-ho, som står bag min yndlingsfilm, Parasite. Serien vækkede derfor min interesse og jeg skulle selvfølgelig lige se den bød på. Ikke at han som sådan har noget at gøre med den, but still! Der er kun tre afsnit indtil videre (der kommer nyt hver uge) og indtil videre, så er jeg godt underholdt. Det er ikke en perfekt serie, men jeg synes, at det er spændende at lære universet at kende. Serien foregår i en dystopisk fremtid, hvor verden mere eller mindre er frosset til is – og de eneste (som vi kender indtil videre) overlevende bor på et langt tog, som konstant kører rundt på skinnerne, i kulden.

Læs også: Sådan har jeg brugt farvede vægge i min indretning (og en liste med farvekoder)

Gode serier på Netflix

Space Force

Ligesom med Snowpiercer, så har jeg ikke endnu ikke set så mange afsnit af denne serie men jeg synes alligevel, at den skulle have en plads her på min liste. Den er lavet af Steve Carell og Greg Daniels (som begge har været tilknyttet the Office, oh yes) og er en komedieserie, hvor vi følger Mark R. Naird, som skal stå bag USA’s nye Space Force. Den er bygget op lidt ligesom the Office, hvor vi følger en masse sjove karakterer og hvor Steve Carell er i hovedrollen. Det er ikke kærlighed ved første blik, som ved the Office, men jeg håber, at vi ender derhenne af.

Somebody feed Phil

Rejsekriller. Udlængsel. Spændende mad! Jeg tror at vi alle kender følelsen lige nu. Somebody Feed Phil er en ægte feel good serie, som er ret perfekt at sætte på de her dage! I serien følger vi Phillip Rosenthal, som besøger alverdens storbyer og spiser sig igennem dem. Det lyder måske ret… almindeligt… men han er en sjov type, som er god til at tale med nye mennesker. Det er så dejligt at se på og ja, man får sgu lidt rejsekriller. I den nyeste sæson, besøger han bla.a. Chicago, som Andreas og jeg besøgte forrige år (afsnittet var et dejligt gensyn med nogle de steder, som vi også besøgte) og der er også et afsnit fra Seoul, som vi drømmer om at besøge. Når jeg serien, så udvælger jeg de byer, som jeg er interesseret i, så det er ikke alle afsnit jeg har set. Han har tidligere besøgt København btw. Det er også et dejligt afsnit!

Ses på Insta!

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.