5 gode serier og film på Netflix (som er helt perfekte til en aften på sofaen)

Denne weekend har været en rigtig Netflix weekend, da vi både har haft en smule tømmermænd og en masse sofa tid. Vi har ikke nået at se de her serie denne weekend, men det er en lille liste, som jeg har bygget i hovedet den seneste måned. Jeg håber, at I kan bruge den og er I interesserede i at vide hvor burgeren er fra, så er den fra Just Eat (Grillen) og så har jeg skrevet den ultimative guide til Just Eat i Aarhus (5 takeaway steder du skal prøve) hvis I mangler noget inspiration på take-away fronten. Nu til selve listen:

Mindhunter
Det her er nok en af de fedeste serier på Netflix lige nu – og Andreas og jeg så den da også færdig på lige godt en uge, da den kom ud! Helt kort, så handler serien om den unge FBI agent, som skal undersøge forskellige seriemorderes hjerner – ved at interviewe og tale med nogle af de mest kendte og notoriske seriemordere 1970’ernes USA.

Læs også: De 29 bedste serier på netflix – den største guide til netflix (efterår 2017)

Alias Grace
Denne serie er baseret på Margaret Atwood’s bog af samme navn – og efter at jeg havde set ‘the Handmaids Tale’ af samme forfatter, så vidste jeg bare, at jeg også måtte give denne et skud. Serien handler om Grace, som tidligere er husholderske, men som nu sidder i fængsel på mordet af hendes chefer. Hun har siddet i fængsel i mange år, da en psykolog gerne vil møde hende for at høre hendes historie og prøve at finde ud af om hun rent faktisk har begået mordene – og hvorfor?

Glitch
Det her er en lidt underlig serie, men da jeg kom hjem fra en julefrokost i fredags, så gik jeg direkte ind i sengen og gik straks igang med se at se sæson 2 af Glitch, som netop er landet på Netlifx, så lidt havde jeg da glædet mig til at se den! Den australske serie handler om en lille by, hvor en masse mennesker pludseligt kravler ud af deres grave – uanset om de har været døde i et par eller næsten 100 år – og det skaber selvfølgelig en masse problemer.

Læs også: Jeg har prøvet ‘den bedste pizza i Aarhus’ og er den egentlig så god? (hmm)

1922
Og nu til en film! Filmen 1922 er baseret på en Stephen King novelle af samme navn og handler om en bonde, Wilfred, hvis kone gerne vil sælge grunden og flytte ind til byen for at starte et nyt liv. Faktisk har hun allerede modtaget en bud da den, da hun har fået den af sin far, men det er Wilfred ikke med på, så han tager sagen i egen hånd. En god og spændende film!

Gerald’s farlige leg
Også en film, som er baseret på en bog af Stephen King. Som I måske ved (har skrevet lidt om mine Mofibo anbefalinger og på den liste var Gerald’s Game) har jeg netop færdiggjort Gerald’s Game bogen, så da Andreas og jeg havde lidt tunge hoveder i går, så satte vi filmen på. Den var god, ikke ligeså god som bogen, men den kunne helt sikkert ses – især hvis man ikke er god til virkelig uhyggelige film. Filmen handler om et ægtepar, som tager i sommerhus for at ‘spice’ deres sex-liv op ved at lege med håndjern. Imens Jesse er spændt fast til sengen, så får hendes mand et hjertetilfælde og nu skal hun så finde ud af at komme fri. Hendes tanker kører afsted og ser hun rent faktisk de ting, som hun tror hun ser i det store soveværelse?

Hav en skøn søndag!

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.