4 små tips – sådan kan du gøre din (mandag) morgen endnu mere tålelig

God aften og god søndag . Her inden ugen går i gang, så tænkte jeg, at jeg ville lige dele noget af mine tips til at få en (endnu mere) produktiv morgen og dag. Jeg ved helt ikke om I har opsnappet det endnu, men jeg er produktivets- og motivationsjunkie! Jeg læser og lytter til alt, hvad der kan give mig mere krudt i røven og som kan få mig til at nå endnu mere hver dag.

Det bunder nok i, at jeg er selvstændig og kun ‘har mig selv’ til at sætte mig i gang. Jeg har selvfølgelig deadlines ligesom alle andre, men det er i de der daglige to-do’s og rutiner, som jeg elsker at optimere på! I dag, handler det om mine morgenrutiner og nogle af de ting, som jeg gør hver morgen, så jeg får den bedste start på dagen og ugen.

Læs også: 3 måder du kan støtte alle de seje kvinder omkring dig

1. Vær forberedt
Reklame: Lad os starte i ‘selvfølgelig’ afdelingen. Tag et par minutter hver aften, hvor du gør dig klar til en ny dag. Skal du træne fra morgenen af, så læg dit træningstøj frem. Spiser du morgenmad, så gør alle de ting klar som du kan, aftenen før. Ofte, så spiser jeg ikke morgenmad, men jeg fylder altid vand i kaffemaskinen aftenen før, for det orker jeg simpelthen ikke at gøre om morgenen. Jeg lægger også mit tøj frem i det lille rum, som vi har ved siden af vores badeværelse, så jeg er klar til at hoppe i det når den første kop kaffe er indtaget. Kjolen her, er forresten fra Pieces (reklamelink) og har noget nær verdens pæneste print. Nogen der ved hvordan man styler sådan en kjole (reklamelink) så man kan have den på i de kolde måneder?

2. Ingen telefon tid
Også noget, som er lidt i ‘selvfølgelig’ afdelingen. Lad være med at rode med din telefon imens du stadig ligger i sengen. Hvis du gør det, så ender du med at spilde dyrebare minutter, som du kan bruge på noget andet. Kender I ikke de der morgener, hvor man er endt på Rihanna’s hårstylist’s søster’s datter’s instagram profil – og før man ved af det – så har man spildt en halv time, som man kunne have brugt på have en mere rolig start på dagen eller på at gøre sig klar.

Læs også: Kast dig ud i nye projekter og vær ligeglad med hvad alle andre siger

3. Bliv inspireret
Nu hvor du ikke ligger i sengen og ser irrelevante instagram opslag, så tag et kvarter på computeren, hvor du besøger de hjemmesider, som kan inspirere dig den dag. Husk helst at gøre det på computeren, da det er der man får hele ‘universet’ med. Selv, der besøger jeg Manrepeller for gode artikler og et par træk på smilebåndet, jeg besøger også A Pair and Spare for lige at se om der er noget, som jeg har lyst til at DIY’e og så læser jeg om motivation, produktivitet, penge og meget mere som hører under ‘selvstændig og kreativ’ fanen over hos Everygirl. Og så læser jeg selvfølgelig også en håndfuld blogs, som tilhører nogle af de seje damer, som jeg kender i virkeligheden.

4. Lav en to-do list (på den rigtige måde)
Lav en grundig to-do liste lige når du sætter dig ved computeren. Hvem kan overskue en liste, hvor der bare står: momsregnskab, for eksempel. Det er der ikke nogen der kan, jeg kan i hvert fald ikke, så en god måde at gøre det på, er at bryde de små opgaver op. Man kan selvfølgelig selv bestemme, hvor små opgaverne skal være – men ved mig, så ville der så – finde og samle kvitteringer, uploade dem i dropbox, udregne moms og så betaling. På denne måde, så har man fire små opgaver, i stedet for en stor opgave, som man ikke rigtigt orker.

Hav en skøn uge, når I kommer så langt og husk at tjekke alle de konkurrencer ud, som jeg har kørende denne uge! Der er lidt af hvert og vinderchancerne er ret gode – nu vil jeg se lidt Netflix (husk også at tjekke min guide til gode serier på Netflix ud) og spise pomfritter med lågsus topping.

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.