10 ting, som jeg har undret mig over denne uge #3

Hvorfor…

… er det umuligt at være på internettet (på alle strækninger) i togene? Jeg mener, vi snakker Danmark 2016 og det kan simpelthen ikke så svært at lave. Kom nu i gang, for pokker!

… så den der tur til Marokko (som alle bloggere er på) lidt stenet ud? 40 personer på tur kan simpelthen ikke være sjovt og det er uanset hvem man er. Det er (simpelthen) alt for mange mennesker og jeg ville (simpelthen) gå ned af at skulle vente hele tiden. Simpelthen.

… blev jeg ikke inviteret med på turen? Altså, ikke at jeg ville tage med på sådan en tur (som I nok ved) men man vil ligesom gerne have invitationen, ikke?

… er der ikke en lufthavn i Aarhus?

… og inden I siger: “Jo, det er der også. Aarhus’ lufthavn ligger i Tirstrup” så siger jeg bare nej, Tirstrup gælder ikke. Det tager jo 100 år at komme derud og der er ikke nogle gode afgange overhovedet. Man kunne simpelthen komme til København SÅ hurtigt hvis der rent faktisk var en lufthavn i Aarhus. Eller alle mulige andre steder for den sags skyld. Argh!

… går der ikke et tog til Billund fra Aarhus? (Jeg sidder faktisk i et tog lige nu og jeg tror, at det er derfor der er så mange offentlig transport-relatede ting på listen i dag, men helt ærligt, det er jo så besværligt)

… er alt dansk musik så ringe for tiden? Musikken fra Topgunn, Gulddreng og alle de andre, er sjove at høre én gang, men så er det ligesom heller ikke bedre. Jeg mener, hvorfor sætte baren så lavt? Jeg er sikker på, at I kan lave noget som er meget bedre.

… lyder jeg så gammel når jeg snakker om musik?

… kan man ikke tage væsker med i flyveren? Jeg mangler min almindelige shampoo og mit hår er simpelthen for tykt til at sådan en lille, bitte shampoo-flaske er nok.

… går min hud i udbrød inden jeg skal skyde billeder og filme video hele dagen? Tusind tak for det, hud.

Michelle

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

14 Comments
  1. Man må altså ikke flyve indenrigs i Danmark. Det er afstandene (simpelthen) for små og klimaproblemerne (simpelthen) for store til. Bum.

  2. Jeg undrer mig over hvad fanden de alle har lavet i Marrokko og HVORFOR black friday er så fesent i Danmark??

    1. Jeg ved det heller ikke? Ha ha
      Og ja, sad oppe til efter klokken 00, da vi ramte Black Friday for liiiiige at se om der var noget. Det var der ikke!

  3. Hvilke genre musik lytter du til? Er det kun pop? Fordi indenfor dansk rap er baren f.eks. sat rimelig højt, hvis du spørger mig! :) Og vil du helst gerne høre danske kunstnere?

    1. Nej, hører egentligt ikke så meget dansk – det er mere Frank Ocean og i den genre – jeg undrer mig bare over hvorfor det danske ‘populær’ musik er så ringe :/

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.